Afgørelse

Indsigelser i forbindelse med afslag på lån.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med afslag på lån.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans daværende ægtefælle var kunder i Sydbank og ejede et hus i fællesskab.

Klageren har oplyst, at han i 2008 blev skilt fra sin daværende ægtefælle. Han blev boende i huset og indgik i den forbindelse en aftale med Sydbank om, at han skulle forsøge at klare at betale på huset alene.

I december 2010 blev klageren gift på ny, og hans nye ægtefælle, H, flyttede ind i huset sammen med ham.

H var kunde i et andet pengeinstitut, og klageren og H var interesseret i at samle deres økonomi i Sydbank. De spurgte banken, om de kunne samle deres økonomi i banken, og om H kunne blive medejer af huset. Banken afslog at medvirke hertil.

Klageren havde flere gange søgt banken om et lån til nedbringelse af hans gæld til forskellige finansieringsselskaber med videre, hvilket banken havde afslået.

I sommeren 2015 afslog banken en anmodning fra klageren om et lån på 200.000 kr. til indfrielse af klagerens lån hos forskellige tredjemænd. Klageren ønskede, at lånet skulle sammenlægges med et eksisterende forbrugslån på ca. 112.000 kr. i banken, og at det samlede lån på ca. 312.000 kr. skulle afvikles over ca. 5 år. Klageren ville herefter alene have et yderligere boliglån i banken og et lån i Totalkredit.

I juli 2015 gjorde klageren indsigelse mod afslaget over for banken. I en mail af 13. juli 2015 fastholdt banken, at den ikke ønskede at udvide engagementet med klageren.

Parternes påstande

Den 15. juli 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagen således, at Sydbank skal yde ham et lån på 200.000 kr. til brug for betaling af hans øvrige kreditorer.

Sydbank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken i forbindelse med hans skilsmisse i 2008 gav tilsagn om, at han og en eventuelt kommende kone kunne overtage huset sammen.

Siden han i forbindelse med skilsmissen aftalte med banken, at han skulle blive i huset, har banken sagt nej til alle låneanmodninger fra ham, ligesom banken har inddraget hans Visa/dankort og meddelt ham, at hverken hans lønkonto eller budgetkonto måtte gå i overtræk.

Efter at banken i 2014 afslog et lån til indfrielse af gæld til forskellige tredjemænd, valgte han efter et krav fra banken at stoppe alle sine betalinger til eksterne kreditorer, så hans lønkonto og budgetkonto balancerede omkring 0 hele tiden. Aftalen var, at han og banken skulle mødes efter et år for at finde en løsning med et lån i banken til at betale øvrige kreditorer ud, hvis han og H kunne vise, at de havde styr på økonomien.

Efter et års strabadser, hvor han og H havde gjort alt, hvad der var muligt for at få hans konti til at balancere, afslog banken stik imod deres forventninger igen at yde ham et lån. Imod hvad banken havde stillet dem i udsigt, trak banken ”tæppet væk under dem”. Dette betød, at deres liv og økonomi igen blev splittet ad, og at de ikke kunne komme ordentligt videre i deres liv.

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen må anses for åbenbart grundløs og derfor skal afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 7.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at den er berettiget og forpligtet til at foretage en kreditvurdering af kunden/klageren og dennes økonomi under hensyntagen til bankens almindelige kreditpolitik.

Banken er berettiget til at afvise at yde kredit til en kunde, såfremt bankens kreditvurdering af kundens økonomi tilsiger det.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen bør afvises.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har givet klageren tilsagn om at yde ham et lån, og Ankenævnet kan ikke pålægge banken at yde klageren et lån, da dette beror på bankens egen afgørelse.

Klageren får ikke medhold i klagen.