Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kort og kode opbevaret i pung, camoufleret.

Sagsnummer: 354/1990
Dato: 05-12-1990
Ankenævn: Peter Blok, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - pinkode opbevaret ved kort
Ledetekst: Kort og kode opbevaret i pung, camoufleret.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 31. juli 1990 blev klageren frastjålet en pung indeholdende bl.a. klagerens dankort. Pungen opbevaredes i klagerens taske, der var anbragt bag ved klagerens skrivebord på hendes arbejdsplads. I pungen var tillige anbragt en seddel, hvorpå den til kortet hørende PIN-kode var noteret som en del af et telefonnummer. Klageren blev opmærksom på, at pungen var stjålet, kl. 17.00 samme dag, og kortet blev spærret ved klagerens telefoniske henvendelse til PBS kl. 18.38. Forinden spærringen var der i perioden fra kl. 15.38 til 15.58 hævet i alt 14.000 kr. i henholdsvis en DK-kontanten og 6 pengeautomater opstillet i forskellige pengeinstitutters filialer, heraf 2 x 2.000 kr. i indklagedes egne filialer.

Klageren har oplyst, at hun passer kassen på sin arbejdsplads, og at der regelmæssigt kommer kunder på hendes kontor.

Efter at indklagede har meddelt klageren, at hun selv hæfter for 5.000 kr. af det hævede beløb, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun alene hæfter for 1.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun ikke finder, at hun har handlet groft uagtsomt, men alene simpelt uagtsomt, hvorfor hun kun hæfter for 1.000 kr. af det hævede beløb. Klageren finder selv, at hun hurtigt har lukket kontoen, efter at hun blev opmærksom på bortkomsten af kortet. Det forhold, at der har kunnet hæves 14.000 kr. på dankortet indenfor 20 minutter, finder klageren må være udtryk for, at der har været fejl i systemet, idet hun er af den opfattelse, at det kun er muligt at hæve 2.000 kr. og i værste fald 4.000 kr. på et dankort indenfor et døgn.

Indklagede har anført, at dankortet med den dertil hørende PIN-kode blev opbevaret samlet i den pung, som blev frastjålet klageren. En sådan samlet opbevaring af kort og kode må bevirke, at der stilles særlige skærpede krav til opbevaringsmåden, idet risikoen for misbrug ved denne opbevaringsform forøges ganske betydelig. Sådanne særlige foranstaltninger til imødegåelse af misbrug af dankortet blev ikke truffet fra klagerens side; tværtimod var kortet opbevaret på en sådan måde, at gerningsmanden uden større besvær var i stand til at sætte sig i besiddelse af disse, inden at klageren blev opmærksom herpå. At PIN-koden af klageren er søgt kamufleret som et telefonnummer på en seddel har ingen indflydelse på sagens udfald, idet denne foranstaltning helt åbenbart ikke har været tilstrækkelig til at forhindre gerningsmanden i at foretage hævetransaktioner, idet alle hævninger er gennemført uden forgæves PIN-kodeforsøg. Klageren har således handlet groft uagtsomt, hvorfor hun selv hæfter for 5.000 kr. Klagerens forventning om, at dankortet i tilfælde af bortkomst maksimalt kunne misbruges for et beløb på 4.000 kr., er ikke berettiget, idet det med dankortet er- muligt at få udbetalt 2.000 kr. pr. dag i et andet tilfældigt valgt pengeinstitut og 2.000 kr. pr. dag i DK-kontantsystemet, samt forudsat at der er dækning på kontoen, ubegrænsede beløb i kontoførende pengeinstitut. Disse udbetalingsmuligheder fremgår af pkt. 1 i kopi af det informationsmateriale, som udleveres sammen med dankortet.

Ankenævnets bemærkninger:

Tre medlemmer - Peter Blok, Arnold Kjær Larsen og Erik Sevaldsen udtaler:

Efter betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, er kortindehaveren med den beløbsgrænse på 5.000 kr., der følger af den i medfør af stk. 2 udstedte bekendtgørelse, ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis "kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed". Denne bestemmelse findes uanset ordlyden også at måtte omfatte en uagtsomhed, som består i, at kortindehaveren har opbevaret PIN-koden samme sted som dankortet. I det foreliggende tilfælde har klageren erkendt, at hun i den bortkomne pung sammen med kortet opbevarede en seddel, på hvilken koden var noteret. Uanset at koden var søgt kamufleret som et telefonnummer, findes klageren herved at have udvist grov uagtsomhed. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af indklagede, stemmer disse medlemmer for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer - Niels Busk og Lars Pedersen - udtaler:

Den ovenfor citerede bestemmelse i betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, findes efter ordlyden at måtte forstås således, at den alene omfatter uagtsomhed udvist i forbindelse med selve bortkomsten af dankortet. Da det efter det foreliggende ikke kan lægges til grund, at klageren i denne henseende har udvist grov uagtsomhed, stemmer disse medlemmer for at tage klagen til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.