Oplysning om debitors økonomiske forhold.
| Sagsnummer: | 232/1997 |
| Dato: | 05-11-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Oplysning om debitors økonomiske forhold. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 19. januar 1989 ydede indklagede klagerens daværende ven et lån 61.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.160 kr. Ifølge separat kautionserklæring underskrevet af klageren samme dato påtog klageren sig selvskyldnerkaution for lånet. Klageren var på kautionstidspunktet 22 år.
På grund af misligholdelse af lånet blev kautionen gjort gældende i september 1990. Klageren tilbød at betale 30.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet, hvilket indklagede afslog.
Ved skrivelse af 12. februar 1991 til indklagedes inkassoadvokat meddelte klageren, at hun ikke var i stand til at afvikle kautionen. Klageren genfremsatte tilbudet om betaling af 30.000 kr., som hun havde mulighed for at fremskaffe ved et privat lån.
Indklagedes fordring blev opgjort i fogedretten i København den 5. marts 1992, hvor klageren afgav insolvenserklæring.
Den 25. maj 1992 fik indklagede udlæg i klagerens ejerlejlighed for det opgjorte beløb.
Ved skrivelse af 18. april 1997 rettede klageren via Københavns Retshjælp skriftlig henvendelse til indklagede vedrørende kautionen. Det oplystes i henvendelsen, at klageren havde forklaret, at kautionen oprindelig blev stillet for et nyt lån samt for 2 bestående lån, som - hvilket klageren senere havde erfaret - var misligholdt på tidspunktet for kautionen.
Ved klageskema af 19. juni 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun er frigjort fra kautionen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun på kautionstidspunktet havde kendt låntageren i ca. 3 måneder, og at forholdet ophørte kort tid efter. Efter at kautionsforpligtelsen var blevet aktuel, blev hun af en medarbejder hos indklagede gjort opmærksom på, at låntageren på kautionstidspunktet havde en meget dårlig økonomi, og hun mener, at han har tilbageholdt oplysninger herom for hende. Låntageren havde således gennemgået en personlig konkurs og en tvangsauktion, ligesom han havde misligholdt sine forpligtelser over for indklagede. Kautionslånet blev etableret til indfrielse af bl.a. to eksisterende lån, som var misligholdt. Ved kautionens stiftelse undlod indklagede at oplyse om de nævnte forhold, som hun derfor ikke var bekendt med. Indklagede bør som følge heraf frafalde sit krav i henhold til kautionen.
Indklagede har anført, at låntageren forud for kautionstidspunktet havde drevet en personlig virksomhed, hvorved der var opstået økonomiske problemer. Efter at låntageren havde fået overblik over sin gæld, der bl.a. omfattede børnebidrag og skattegæld, bevilgede indklagede lånet på 61.000 kr., som klageren påtog sig at kautionere for. Det var afdelingens opfattelse, at låntager havde fået orden på sin økonomi og således var i stand til at opfylde sin forpligtelse som debitor. Da kautionen tidsmæssigt ligger langt tilbage, kan ingen medarbejdere hos indklagede nu erindre de nærmere omstændigheder ved kautionens stiftelse. Det er imidlertid indklagedes opfattelse, at klageren havde den fornødne indsigt i låntagerens forhold til at kunne vurdere betydningen af kautionsforpligtelsen. Klageren er ikke tidligere, herunder i forbindelse med fogedforretningerne, fremkommet med indsigelse om manglende kendskab til låntagers økonomi og har derfor ved passivitet stiltiende accepteret kautionsforpligtelsen.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede ved kautionsforpligtelsens stiftelse i januar 1989 har tilsidesat sin oplysningspligt over for klageren, eller at der i øvrigt foreligger forhold, som kan medføre, at klagerens kautionsforpligtelse ikke kan gøres gældende. Det bemærkes herved, at klageren senest i forbindelse med, at kautionsforpligtelsen i efteråret 1990 blev gjort gældende, blev bekendt med de nu påberåbte forhold, som ikke omtales i klagerens skrivelse af 12. februar 1991 til indklagedes advokat, og at klageren i 1992 under sagens behandling i fogedretten vedstod forpligtelsen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.