Krav om erstatning begrundet i påstand om uretmæssige transaktioner fra klagerens konti og depot i forbindelse med salg af værdipapirer.
| Sagsnummer: | 189/2021 |
| Dato: | 04-03-2022 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Christina B. Konge, George Wenning, Jacob Ruben Hansen, Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i påstand om uretmæssige transaktioner fra klagerens konti og depot i forbindelse med salg af værdipapirer. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i påstand om uretmæssige transaktioner fra klagerens konti og depot i forbindelse med salg af værdipapirer.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en grundkonto og et åbent depot.
Den 19. januar 2015 købte klageren en række investeringsbeviser, som klageren solgte igen den 31. marts 2015. Klageren realiserede herved en gevinst på 223.215 kroner på aktiebaserede investeringsbeviser og en gevinst på 7.324 kroner på obligationsbaserede investeringsbeviser, i alt 230.539 kroner.
Den 30. april 2015 købte klageren aktiebaserede investeringsbeviser for i alt 1.999.628,80 kroner.
Det fremgår af klagerens depotoversigt for 2016, at klageren per 31. december 2016 havde investeringsbeviserne købt den 30. april 2015 på sit depot. Det fremgår yderligere, at den samlede kursværdi var på 1.883.828,70 kroner, og at det samlede udbytte var 256.828,70 kroner.
Den 3. februar 2017 solgte klageren investeringsbeviserne for i alt 1.900.643,83 kroner. Klageren realiserede herved et tab på i alt 98.984,97 kroner.
Beløbene fra salgene blev indsat på klagerens afkastkonto med valør den 7. februar 2017.
Klageren har fremlagt sine skatteoplysninger for 2013-2020.
I klagerens skatteoplysninger for 2014 var der i rubrik 61 konteret aktieudbytte på 94.558 kroner og i rubrik 66 en aktiegevinst på 84.603 kroner.
I klagerens skatteoplysninger for 2015 var der i rubrik 66 konteret aktieindkomst på aktiebaserede investeringsbeviser på 223.215 kroner og i rubrik 30 konteret kapitalindkomst ved handel med obligationsbaserede investeringsbeviser på 7.325 kroner.
I klagerens skatteoplysninger for 2016 var der i rubrik 61 konteret udbytte på 256.828,70 kroner, og der var angivet indeholdt udbytteskat på 69.343 kroner.
I klagerens skatteoplysninger for 2017 var der i rubrik 66 konteret negativ aktieindkomst på 98.984 kroner.
I klagerens skatteoplysninger for 2018 og 2019 var der ikke konteret aktieindkomst.
Banken har anført, at klageren den 18. juni 2018 ringede til banken med beskyldning om, at banken have taget pengene fra salget af aktierne i februar 2017.
Banken har anført, at klageren og banken holdt et møde den 19. juni 2018 vedrørende pengene fra salget af aktierne.
Banken har anført, at klageren den 4. juli 2018 henvendte sig i bankens filial og anførte, at han burde have for 256.000 kroner i sit depot. Følgende fremgår blandt andet af bankens notat fra mødet:
”[Navn] har henvendt sig omkring, at han mener, at han har for 256 tkr. I sit depot, men alt er solgt i februar 2017, se evt. tidligere indsatser. Han nævnte også noget om 100 tkr. Som han mente, vi havde taget fra ham.”
Banken har oplyst, at klageren den 16. juli 2018 gjorde gældende, at banken havde manipuleret med kurserne.
Den 31. juli 2018 blev der afholdt et møde mellem parterne. Blandt andet følgende fremgår af bankens notat fra mødet:
”Han mener, vi har snydt ham for afkast. VP er solgt feb. 17 og aldrig geninvesteret. Han mener, han har købt i 2018, men der har ikke været handler. Han fremviser sin forskudsreg. for 2018 og mener, han har tkr. 256 til gode som var hans afkast i 2016. Jeg kan ikke få ham til at forstå, det er en forskudsreg. hvor opl. bliver fremført.”
Banken har anført, at den blev kontaktet af klagerens advokat vedrørende sagen den 15. august 2018.
Banken har anført, at klageren den 28. august 2018 henvendte sig til banken med oplysning om, at klageren havde henvendt sig til Skat. Banken opfordrede klageren til at kontakte en revisor.
Banken har anført, at parterne efter mødet i august 2018 var i løbende dialog om sagen, og at filialdirektøren og klageren holdt et møde den 18. november 2019. Klageren gjorde på mødet gældende, at klagerens bankrådgiver havde samarbejdet med to medarbejdere i skat og havde taget penge fra hans konti.
Banken har fremlagt en oversigt over klagerens handler på depotet i perioden 1. januar 2013 til 19. maj 2021. Heraf fremgår ingen handler efter den 3. februar 2017.
Parternes påstande
Den 5. maj 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale 700.000 kroner.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har handlet ansvarspådragende, da den uretmæssigt har foretaget transaktioner på hans konti og åbne depot i forbindelse med salg af hans værdipapirer.
I 2015 tjente han 84.603 kroner (106.195 kroner minus skat på 21.592 kroner). Beløbet blev flyttet til 2014, og skatten blev udbetalt til ham.
I 2017 solgte han aktier for 2.000.000 kroner med en fortjeneste på 223.215 kroner. Samme år købte han nye aktier for 2.000.000 kroner.
I 2018 solgte han aktierne, som han havde købt i 2017 og tjente 256.828 kroner, som blev flyttet til 2016. Derefter blev der hævet 200.000 kroner på hans konto. Hans bankrådgiver ringede og fortalte, at han havde haft ferie og havde hævet de 47.000 kroner. Da bankrådgiveren kom hjem fra sin ferie, registrerede han de 47.000 kroner som tab på aktier.
I marts 2018 blev aktierne flyttet til 2015. Banken opdigtede nogle tal, som betød, at han tabte 98.984 kroner. I 2019 blev der hævet 98.984 kroner som tab på aktier.
Banken bør tilbagebetale de uretmæssigt foretagne transaktioner.
Nordea Danmark har anført, at samtlige aktiehandler er sket på instruktion af klageren, og at der ikke har været uberettigede transaktioner på klagerens depot eller konti. Klageren har dermed ikke lidt eller sandsynliggjort et tab som følge af Nordeas handlinger eller undladelser.
Klageren har flere gange henvendt sig i banken med beskyldninger om, at banken har snydt ham for penge. Flere medarbejdere i banken har undersøgt sagen og konstateret, at beskyldningerne var grundløse, og at de skyldtes, at klageren ikke havde forstået de skattemæssige forhold vedrørende værdipapirhandel, herunder hvordan forskudsopgørelsen fungerer.
Der er sammenfald mellem det beløb, som klageren ved sin henvendelse af 4. juli 2018 mente, at banken havde snydt klageren for og summen af de udbytter, som klageren modtog fra sin portefølje i 2016.
Da det stod klart, at klageren ikke ville eller kunne forstå bankens forklaring om den skattemæssige behandling af køb og salg af værdipapirer, henviste banken flere gange klageren til at henvende sig til en advokat eller revisor. I 2018 var banken i dialog med klagerens advokat, som valgte ikke at køre en sag mod banken.
Klageren har under hele forløbet ikke dokumenteret eller konkretiseret sine beskyldninger om uberettigede overførsler eller i øvrigt sandsynliggjort, at banken på andet grundlag er erstatningsansvarlig over for klageren i forhold til køb og salg af klagerens investeringsforeningsandele, fejlagtige transaktioner og/eller et eventuelt rådgivningsansvar.
Derudover har klageren ved passivitet fortabt et eventuelt krav mod banken.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en grundkonto og et åbent depot.
Den 19. januar 2015 købte klageren en række investeringsbeviser, som klageren solgte igen den 31. marts 2015. Klageren realiserede herved en gevinst på i alt 230.539,05 kroner.
Den 30. april 2015 købte klageren investeringsbeviser for i alt 1.999.628,80 kroner.
Det fremgår af klagerens depotoversigt for 2016, at klageren per 31. december 2016 havde investeringsbeviserne købt den 30. april 2015 på sit depot. Det fremgår yderligere, at den samlede kursværdi var på 1.883.828,70 kroner, og at det samlede udbytte var 256.828,70 kroner.
Den 3. februar 2017 solgte klageren investeringsbeviserne for i alt 1.900.643,83 kroner. Klageren realiserede herved et tab på i alt 98.984,97 kroner. Salgsprovenuet på i alt 1.900.643,83 kroner blev indsat på klagerens afkastkonto i banken. Der foreligger ikke oplysninger, der tyder på, at klageren foretog nye investeringer.
På baggrund af de fremlagte oplysninger, herunder klagerens skatteoplysninger, finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens engagement.
Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af engagementet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.