Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gyldighed af fuldmagt fra fader til søn efter seneres instruks fra faderen til pengeinstituttet. Beføjelsen til at træffe beslutning om, i hvilket pengeinstitut en børneopsparingskonto skal føres, tilkommer indskyderen.

Sagsnummer: 503/1996
Dato: 17-04-1997
Ankenævn: Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne: Fuldmagt - gyldighed
Børneopsparingskonto - indskudsret
Ledetekst: Gyldighed af fuldmagt fra fader til søn efter seneres instruks fra faderen til pengeinstituttet. Beføjelsen til at træffe beslutning om, i hvilket pengeinstitut en børneopsparingskonto skal føres, tilkommer indskyderen.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 11. oktober 1994 underskrev klagerens far, der er født i 1905, en erklæring, hvorefter han gav klageren "fuldmagt i alle anliggender" vedrørende indklagede, hvor faderen er kunde.

Af en af faderen underskrevet skrivelse af 23. august 1995, som blev fremsendt til indklagede, fremgår:

"Undertegnede ønsker hermed at få oprettet én konto til alle mine forretninger med [indklagede]. På denne konto skal alle mine andre konti samles. Jeg ønsker ikke, at der kan hæves på denne konto uden min viden. Min pension skal hver måned gå ind på denne konto. Pensionskontoret vil, når kontoen er oprettet, få meddelelse om kontonummeret."

Skrivelsen er udarbejdet på brevpapir tilhørende et plejehjem, hvor faderen har ophold.

Ved skrivelse af 12. november 1995 til indklagede udbad klageren sig en forklaring på ændringerne i faderens kontoforhold og anmodede samtidig om overførsel af sin datters børneopsparingskonto, på hvilken faderen var indskyder, til et andet pengeinstitut. Datteren er født den 20. juli 1979.

Ved skrivelse af 20. november 1995 til klageren meddelte indklagede, at faderens konti var samlet til én konto, jf. skrivelsen af 23. august 1995, og at man anså fuldmagten til klageren for bortfaldet. Overførsel af børneopsparingskontoen kunne kun finde sted efter anmodning fra indskyderen.

Ved klageskema af 20. december 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at efterkomme hans anmodning om overførsel af børneopsparingskontoen og erstatte rentetabet ved, at anmodningen ikke straks blev efterkommet, og at indklagede tilpligtes at anerkende, at fuldmagten af 11. oktober 1994 fortsat er gyldig.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at skrivelsen af 23. august 1995 ikke kan forstås som en ophævelse af fuldmagten til ham af 11. oktober 1994. Skrivelsen kan i hvert fald ikke forstås som en ophævelse af hans fuldmagt vedrørende børneopsparingskontoen. Han har ikke på noget tidspunkt benyttet fuldmagten til at disponere over faderens konti uden faderens vidende. Skrivelsen af 23. august 1995 blev udarbejdet på initiativ af plejehjemmets personale, og faderen var senil dement på tidspunktet for underskrivelsen, hvilket indklagede var eller burde være bekendt med. Formålet med at flytte børneopsparingen er at opnå en højere forrentning. Indklagede har ved at modsætte sig overførslen varetaget egne interesser.

Indklagede har anført, at skrivelsen af 23. august 1995 indeholder en tilbagekaldelse af fuldmagten til klageren, idet de konti, hvortil klageren havde fuldmagt, begæredes ophævet. Skrivelsen havde været overflødig, såfremt faderen havde ønsket, at klageren fortsat skulle kunne disponere i henhold til fuldmagten af 11. oktober 1994. Det er indklagedes opfattelse, at skrivelsen af 23. august 1995 var udtryk for faderens ønske og vilje. Det fastholdes, at beslutning om overførsel af børneopsparingskontoen til et andet pengeinstitut kun kan træffes af indskyderen.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at fuldmagten af 11. oktober 1994 fra klagerens fader til klageren er uforenelig med indholdet af faderens skrivelse af 23. august 1995 til indklagede, og at indklagede derfor har handlet korrekt ved at betragte fuldmagten som bortfaldet.

Ankenævnet tiltræder endvidere, at beslutning om overførsel af klagerens datters børneopsparingskonto til et andet pengeinstitut alene kan træffes af klagerens fader som indskyder.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.