Afgørelse

Indfrielsesgebyr. Rentesats.

I klagernes ejendom indestod et lån til det indklagede realkreditinstitut. I forbindelse med et planlagt salg af ejendommen og køb af en ny ejendom havde klagerne behov for en mellemfinansiering. Klagerne indgik den 28. februar 2005 en aftale om etablering af sikkerhedsstillelse og fuldmagt med det med instituttet koncernforbundne pengeinstitut. Ifølge aftalen forpligtede klagerne sig til at lade realkreditinstituttet forestå omprioriteringen af ejendommen, når den var solgt. Ejendommen blev sat til salg hos det med instituttet koncernforbundne ejendomsmæglerfirma. Der blev den 11. maj 2005 indgået aftale om salg af ejendommen til overtagelse 1. juli 2005. Ejendomsmæglerfirmaet omdelte i området, hvor ejendommen er beliggende, salgsmateriale med foto af klagernes ejendom. Klagerne indgik den 1. juni 2005 en kreditaftale med det koncernforbundne pengeinstitut. I aftalen var indfrielsesdatoen anført til den 1. juli 2005, og det fremgik, at renten var variabel og ”for tiden” udgjorde 7 pct. Af instituttets vilkår for udlån til privatkunder, fremgik det, at den pålydende rente for ”sælgerkonto, efter salg før overtagelse” var 7 pct. og for ”sælgerkonto, efter salg efter overtagelse” var 5 pct. Klagerne indfriede pr. 1. juli 2005 det indestående lån i ejendommen og betalte i den forbindelse et indfrielsesgebyr på 200 kr.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om at instituttet skulle anerkende, at renten på mellemfinansieringskontoen skulle have været nedsat til 5 pct. ved indgåelsen af købsaftalen, at den med instituttet koncernforbundne ejendomsmægler havde overtrådt markedsføringsloven, og at der var fejl i indfrielsesopgørelsen. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke at kunne tage stilling til spørgsmålet om ejendomsmæglerens overtrædelse af markedsføringsloven. Nævnet henviste til, at det af instituttets ”Almindelige forretningsbetingelser for private kunder”, utvetydigt fremgik, at den pålydende rente for ”sælgerkonto, efter salg før overtagelse” var 7 pct. og for ”sælgerkonto, efter salg efter overtagelse” var 5 pct. Klagerne fandt ikke heroverfor at have bevist, at der blev indgået en individuel aftale med instituttet om, at de efter salg men før overtagelse kun skulle betale 5 pct. i rente. Nævnet fandt ikke, at opkrævningen af gebyret på 200 kr. for indfrielsesopgørelsen skyldtes en fejl. Gebyret fremgik af instituttets prisblad og opkræves i forbindelse med fremsendelse af indfrielsestilbud eller modtagelse af indfrielsesanmodning og den deraf følgende administration. Som følge af det anførte blev instituttet frifundet.