Afgørelse

Indsigelse om forældelse af krav i henhold til kreditkontrakt fra 1998.

Sagen vedrører klagerens indsigelse om forældelse af krav i henhold til kreditkontrakt fra 1998.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han i 1998 blev bevilget en kredit med et maksimum på 10.000 kr., i hvilken forbindelse klageren den 27. oktober 1998 underskrev en kreditkontrakt - 550.

Klageren fik efterfølgende bevilget et overtræk på kreditten på 40.000 kr. gældende fra og med den 4. marts 1999 til og med den 15. april 1999. Maksimum på kreditten var herefter i den nævnte periode på i alt 50.000 kr.

Den 31. december 2001 fik klageren på ny bevilget et overtræk på kreditten – denne gang på 55.000 kr. Overtrækket var gældende til og med den 31. marts 2002, og maksimum på kreditten i den nævnte periode var således på i alt 65.000 kr.

Banken havde endvidere bevilget klagerens virksomhed en fakturabelåningskredit med et maksimum på 125.000 kr.

Ved dekret af 19. april 2002 blev klageren og hans virksomhed taget under konkursbehandling, og den 13. maj 2002 anmeldte banken sit tilgodehavende hos henholdsvis klageren på 53.793,51 kr. og hos virksomheden på 125.989,43 kr. Bankens samlede tilgodehavende hos klageren var således i alt 179.782,94 kr.

Banken havde til sikkerhed for sit samlede engagement med klageren fået overdraget virksomhedens tilgodehavende i henhold til faktura til firma F på 166.674,50 kr.

I forbindelse med at F betalte fakturaen, blev bankens tilgodehavende hos virksomheden inddækket, og det overskydende beløb blev efterfølgende overført til klagerens kredit nr. -550, hvorefter saldoen på denne var ÷10.417,51 kr. Der blev efterfølgende overført 193,61 kr. fra klagerens indlånskonto nr. -537 til kredit nr. -550.

Banken modtog den 14. januar 2004 dividende fra konkursboet på 1.268,76 kr., som blev indsat på kredit nr. -550. Saldoen på kreditten var herefter ÷8.955,14 kr. Kreditten blev efterfølgende overgivet til bankens Inkasso Service.

Banken har oplyst, at bankens Inkasso Service løbende i perioden 2005-2012 sendte årsoversigter til klageren vedrørende den misligholdte fordring. For så vidt angik årene 2013 og 2014 sendte bankens Inkasso Service breve til klageren om, at banken havde indberettet oplysninger til SKAT, og at klageren kunne finde oplysningerne på www.skat.dk, eller ved at kontakte SKAT telefonisk.

Den 28. oktober 2014 sendte banken betalingspåkrav til retten i Helsingør til brug for indledning af en forenklet inkassoproces mod klageren. Kravets størrelse udgjorde en hovedstol på 8.955,14 kr. samt påløbne renter fra den 1. november 2011 og frem til betalingspåkravets indlevering på 5.520,27 kr., eller i alt 14.475,41 kr.

Fogedretten besluttede den 5. november 2014 at forkynde betalingspåkravet for klageren, som den 24. november 2014 overfor retten gjorde indsigelse mod kravet. Fogedretten henviste den 26. november 2014 sagen til fortsat retssagsbehandling i civilretten.

Sagen blev herefter af banken indbragt for civilretten, der under telefonisk retsmøde den 4. februar 2015 hævede sagen, der blev henvist til Pengeinstitutankenævnet på baggrund af klagerens anmodning herom.

Parternes påstande

Den 20. februar 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal anerkende, at kravet er bortfaldet som følge af forældelse, subsidiært som følge af, at banken har udvist passivitet.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kreditkontoen -550 aldrig har været misligholdt eller overtrukket.

Banken har fra ca. 1999 godkendt fakturabelåning på kreditkontoen -550.

Den 14. januar 2004 modtog banken dividende fra konkursboet på 1.268,76 kr., hvorefter kreditkontoen var nedbragt til 8.955,14 kr. Herefter blev kreditten overgivet til Inkasso Service, som han aldrig har hørt fra i over 10 år.

Da gælden ikke har været forsøgt inddrevet siden 2003, anses den derfor for forældet.

Danske Bank har anført, at bankens Inkasso Service løbende har sendt årsoversigter til klageren til den adresse, som klageren har været tilmeldt ifølge folkeregisteret/CPR.

Bankens årsoversigter bliver sendt fra en central enhed og genereres automatisk i bankens IT-system på baggrund af den enkelte kundes engagement med banken. Årsoversigterne bliver automatisk gemt i den enkelte kundes digitale kundemappe, således at bankens medarbejdere kan se de årsoversigter, der er sendt til den enkelte kunde.

Banken har tilrettelagt sit postsystem således, at hvis der kommer breve retur til banken med angivelse af, at modtagelse er nægtet, eller kunden er ubekendt på den pågældende adresse, undersøger bankens postafdeling modtagerens adresse i bankens IT-system og sammenholder denne med adressen registreret i CPR. Er bankens registrerede adresse ikke i overensstemmelse med adressen registreret i CPR, retter banken adressen i sit IT-system og genfremsender brevet til kunden. Hvis det ikke er muligt at finde kundens adresse, eller kommer brevet retur, selvom det er sendt til den korrekte adresse, bliver brevet markeret med et ”R” i bankens IT-system. ”R”-markeringen betyder, at brevet ikke er modtaget af kunden.

Ingen af de fremsendte årsoversigter er returneret til banken med angivelse af, at modtagelse var nægtet, eller med angivelse af, at klageren var ubekendt på den pågældende adresse.

Årsoversigterne afbrød dermed forældelsen efter Danske Lovs 5-14-4, jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer § 30, stk. 3.

Ankenævnets bemærkninger

Den 27. oktober 1998 underskrev klageren en kreditkontrakt – 550.

Ved dekret af 19. april 2002 blev klageren og hans virksomhed taget under konkursbehandling.

Banken havde til sikkerhed for sit samlede engagement med klageren fået overdraget virksomhedens tilgodehavende i henhold til faktura til firma F på 166.674,50 kr.. I forbindelse med at F betalte fakturaen, blev bankens tilgodehavende hos virksomheden inddækket, og det overskydende beløb blev efterfølgende overført til klagerens kredit nr. -550. Banken modtog endvidere den 14. januar 2004 dividende fra konkursboet på 1.268,76 kr., hvilket beløb blev indsat på klagerens kredit nr. -550. Saldoen på kreditten var herefter ÷8.955,14 kr. Kreditten blev efterfølgende overgivet til bankens Inkasso Service.

På baggrund af indbetalingerne efter konkursen må det lægges til grund, at de 8.955,14 kr., der udgør hovedstolen, ikke indeholder påløbne renter, der nu er forældede.

Hovedstolen var omfattet af den dagældende 20-årige forældelsesfrist i medfør af Danske Lovs 5-14-4, der blev afbrudt ved påmindelse, og er nu omfattet af den 10- årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1. Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.

Danske Bank har oplyst, at bankens Inkasso Service løbende sendte årsoversigter til klageren. Der er i sagen fremlagt årsoversigter for årene fra 2005 til 2012, hvor kredit nr. -550 var anført som ”Misligholdt fordring” med et beløb på 8.955,14 kr. Ankenævnet finder, at forældelsesfristen vedrørende hovedstolen løbende var blevet afbrudt efter de dagældende bestemmelser ved fremsendelse af årsoversigterne.

Klageren har anført, at han ikke har hørt fra bankens Inkasso Service i over 10 år. Banken har oplyst, at ingen af årsoversigterne er returneret fra postvæsenet. Årsoversigten er sendt til den adresse, der fortsat er klagerens adresse. Ankenævnet finder, at det må anses for meget lidt sandsynligt, at ingen af de for afbrydelse af forældelsen relevante otte årsoversigter skulle være kommet frem til klageren. Under hensyn hertil og til bankens oplysninger om proceduren for postafsendelse og for registrering af returneret post, finder Ankenævnet, at banken i tilstrækkelig grad har ført bevis for, at påmindelse om bankens krav er kommet frem til klageren. Hovedstolen er derfor ikke forældet.

Forældelsesfristen for renter er tre år. Ankenævnet bemærker, at banken i overensstemmelse hermed under fogedretssagen har begrænset kravet på renter til tre år.

Klageren får ikke medhold i klagen.