Afgørelse

Omkostninger ved omprioriteringssag. Rentesats på boligkredit. Rådgivning om aktiehandel.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav mod Sparbank begrundet i manglende gennemførelse af aktiehandler, rentetilskrivning på boligkredit og omkostninger ved omprioritering.

Sagens omstændigheder:

I

I slutningen af juli 2007 blev der afholdt et møde mellem klageren og Sparbank, hvor klageren er kunde. Klageren ønskede at sælge to aktieposter i henholdsvis Danske Bank og Nordea Bank, hvilket Sparbank frarådede. Klageren fulgte Sparbanks anbefaling og beholdt aktierne.

Klageren har anført, at aktierne havde nået hans kursmål, og at han derfor gav banken ordre om at sælge papirerne. Banken blandede sig i hans beslutning ved at henvise til pæne regnskabstal og bankens forventninger til kursudviklingen. Banken burde afstå fra at så tvivl hos kunder, der kommer med et entydigt og velbegrundet ønske om gennemførelse af transaktioner. Banken bør som følge af sin indblanden i hans dispositioner stille ham, som om aktierne var blevet solgt.

Sparbank har anført, at den ekspederende medarbejder erindrer mødet, hvor salget af Danske Bank og Nordea Bank aktierne blev drøftet. Medarbejderen kommenterede Nordea Banks pæne regnskabstal, men frarådede ikke klageren at sælge aktierne. I overensstemmelse med sædvanlig praksis blev det fremhævet, at det var klageren selv, der måtte træffe den endelige beslutning om køb eller salg af aktierne.

II

Ved kassekreditkontrakt af 30. juni 2006 blev klagerens boligkredit i Sparbank forhøjet med 1 mio. kroner til 3,2 mio. kr. Til sikkerhed for kreditten fik banken håndpant i et ejerpantebrev i klagerens ejendom. Rentesatsen for kreditten var variabel 3,70 % p.a. for gæld op til 2,2 mio. kr. og i øvrigt 3,95 % p.a.

I slutningen af 2008 henvendte klageren sig til banken om rentesatsen på boligkreditten.

Ved brev af 12. december 2008 bekræftede banken, at der var aftalt en rentefavør på 0,25 procent-point. Renteændringerne på boligkreditten havde fulgt bankens generelle renteændringer, som ikke havde adskilt sig væsentligt fra Nationalbankens ændringer.

Ved brev af 16. december 2008 fremhævede klageren, at rentesatsen på boligkreditten i perioden januar 2006 – november 2008 var steget fra 3,25 % til 8,30 %, og at differencen i forhold til Nationalbankens rentesats var steget fra 0,50 til 3,30 procent-point. På baggrund af rentestigningerne var det hans opfattelse, at boligkreditten var blevet ændret til en almindelig kassekredit.

Klageren har anført, at Sparbank har beregnet sig urimeligt høje renter på boligkreditten.

Sparbank har anført, boligkreditten gennem hele forløbet har haft status som en boligkredit. Rentesatsen har fulgt bankens generelle renteudvikling med deraf stigende rentevilkår. Renteændringerne fremgik af kontoudskrifterne og blev annonceret i dagspressen.

III

I foråret 2008 var gælden på boligkreditten ca. 1,3 mio. kr. Med henblik på at opnå en rentebesparelse ønskede klageren at omlægge gælden til et realkreditlån.

Ved nota af 23. juli 2008 til klageren afregnede Sparbank et pantebrev på 3,2 mio. kr. Efter tillæg af renter på 39.008,89 kr. og efter fradrag af gebyr for udfærdigelse af pantebrev på 1.000 kr. blev der indsat 3.238.008,89 kr. på klagerens boligkredit.

Den 29. juli 2008 udstedte Totalkredit et lånetilbud på et 30-årigt rentetilpasningslån med en hovedstol på 1.610.000 kr. Omkostningerne ved låneoptagelsen var ifølge tilbuddet 31.015 kr., hvoraf i alt 25.600 kr. (24.200 kr. + 1.400 kr.) var tinglysningsafgift.

Den 30. juli 2008 underskrev klageren en prioriteringsaftale, hvorefter Sparbank skulle hjemtage Totalkreditlånet straks mod garanti. Endvidere skulle banken indfri et privat pantebrev på 3,2 mio. kr.

Om tilrettelæggelsen af låneomlægningen har Sparbank oplyst, at man benyttede muligheden for stempelrefusion ved omdannelse af ejerpantebrevet til et pantebrev og efterfølgende nedlysning af ejerpantebrevet. Af bankens oplysninger om fremgangsmåden fremgår i øvrigt bl.a.:

"…

Tilbud på pantebrev bestilles. Allongen om ændring af ejerpantebrev til pantebrev underskrives, og sendes til filialservice med det originale ejerpantebrev og kundens skøde. Herfra sendes direkte til tinglysning. Der må forventes ekspeditionstid hos tinglysningen.

Der bestilles Totalkredit lånetilbud i den ønskede lånetype, som underskrives af kunden sammen med prioriteringsaftale og rådgivningsskema. Dokumenterne sendes til filialservice.

Umiddelbart efter SPARBANK pantebrev er tinglyst anmærkningsfrit og kommet retur, udbetales SPARBANK pantebrev, og Totalkredit lån sendes til udbetaling, hvilket tager 4 dage.

Ved Totalkreditlånets udbetaling, indfries SPARBANK pantebrev umiddelbart efter. SPARBANK pantebrevet sendes herefter til nedlysning hos tinglysningen. Når dette modtages retur, underskriver kunden allonge om ændring af pantebrev til ejerpantebrev igen. Sendes til tinglysning.

…"

Den 5. august 2008 blev Totalkreditlånet afregnet med et provenu på 1.604.585 kr., som blev indsat på boligkreditten.

I midten af august 2008 blev pantebrevet ved overførsel fra boligkreditten nedbragt med 1,6 mio. kr. + renter 24.744,12 kr., hvorefter pantebrevet blev nedlyst.

I midten af september 2008 blev der med valør den 15. august 2008 overført yderligere 1.625.908,89 kr. til endelig indfrielse af pantebrevet, som herefter blev omdannet til et ejerpantebrev.

Ved brev af 16. november 2008 henvendte klageren sig til banken om navnlig renteudgifterne i forbindelse med låneomlægningen.

Ved brev af 12. december 2008 oplyste banken, at nettorenteudgiften på pantebrevet blev modsvaret af en rentebesparelse på boligkreditten.

Den 17. december 2008 indgav klageren en klage over Sparbank til Ankenævnet.

Banken har under sagen fremlagt en opgørelse, der viser, at klageren ved låneomlægningen blev påført en merrenteudgift på 385,28 kr., som blev modsvaret af sparet tinglysningsafgift på Totalkreditlånet.

Klageren har anført, at han som følge bankens fremgangsmåde ved låneomlægningen blev påført unødige omkostninger til renter og gebyrer.

Sparbank har anført, at klageren ved den anvendte fremgangsmåde sparede 24.150 kr. (1.610.000 x 1,5 %) i tinglysningsafgift. På trods af merrenteudgiften på 385,28 kr., jf. opgørelsen, og meromkostninger på 2 x 1.400 kr. til tinglysningsgebyrer var fremgangsmåden fordelagtig for klageren.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Sparbank skal I) stille ham som om aktieposterne i Danske Bank og Nordea Bank ikke var blevet solgt i slutningen af juli 2007, II) refundere uretmæssigt tilskrevne renter på boligkreditten og III)refundere uretmæssige tilskrevne renter og gebyrer i forbindelse med låneomlægningen.

Sparbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Sparbank har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren i forbindelse med, at klageren i 2007 besluttede at undlade at sælge sine aktier i Danske Bank og Nordea Bank.

II

Det lægges som anført af banken til grund, at rentesatsen på klagerens boligkredit til stadighed har varieret i takt med banken generelle renteændringer på boligkreditter, og at klageren til stadighed har fået den rentefavør på 0,25 %, som efter det oplyste var aftalt.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte de under sagen oplyste rentesatser på op til 8,30 % p.a. i november 2008 som urimelige.

III

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Sparbank har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens låneomlægning i 2008. Det må lægges til grund, at klageren som følge af den af Sparbank anvendte fremgangsmåde opnåede en ikke ubetydelig besparelse på omkostningerne ved låneomlægningen.

Som følge af det anførte:

Klagen tages ikke til følge.