Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Engagement, afvikling.

Sagsnummer: 625/1993
Dato: 16-06-1994
Ankenævn: Niels Waage, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Allan Pedersen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Engagement, afvikling.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Denne sag omhandler afvikling af klagerens engagement hos indklagede.

Indklagede overtog i 1987 klagerens engagement med et andet pengeinstitut. Det samlede engagement var ca. 355.000 kr. Han ejede på det tidspunkt et beboelseshus med tilhørende kiosk, som han drev sammen med sin ægtefælle ved siden af sit job som togfører. På grund af ægtefællens sygdom blev kiosken og beboelsesejendommen udlejet, og klageren flyttede med sin ægtefælle ind i en lejet tjenestebolig.

Ifølge klageren opstod der likviditetsvanskeligheder på grund af lejerens vanrøgt af beboelsesejendommen, hvorfor indklagedes daværende direktør bevilgede et overtræk på ca. 36.000 kr. Det blev aftalt, at overtrækket med tiden skulle inddækkes ved forhøjelse af klagerens udlandslån. I februar 1991 tog klageren kontakt til en ejendomsmægler med henblik på at sælge kiosken og beboelsesejendommen. Salgsprisen blev sat til 710.000 kr.

Indklagede har bestridt, at klageren er blevet bevilget overtræk. Ifølge indklagede blev det aftalt med klageren og hans ægtefælle, at engagementet skulle omlægges til et samlet lån med en fast månedlig ydelse, hvorfor bl.a. klagerens udlandslån blev omlagt til danske kroner. Klageren bestrider dette. Indklagede har fremlagt kreditaftale underskrevet af klageren og hans ægtefælle den 30. maj 1991, hvorefter den samlede gæld på 363.492,57 kr. skulle afvikles med en månedlig ydelse på 6.300 kr. med en beregnet løbetid på syv år og otte måneder.

I september 1991 opsagde lejeren af kioskejendommen lejemålet. På begæring af en kreditforening blev den solgt på tvangsauktion. Den 4. november 1991 blev beboelsesejendommen solgt på tvangsauktion, og indklagede overtog denne for et bud på 165.000 kr. Klageren har oplyst, at indklagede med henblik på videresalg af ejendommen indhentede en ejendomsmæglers vurdering. Indklagede har ikke bestridt denne oplysning. Honoraret herfor på 1.500 kr. blev trukket på klagerens konto den 21. november 1991. Ejendommen blev videresolgt for 425.000 kr. Den 10. december 1991 opsagde indklagede engagementet. Indklagede har ved skrivelse af 16. december 1992 opgjort sit krav til 256.198,51 kr. med tillæg af renter fra 23. september 1991 til betaling sker.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har navnlig anført, at hans økonomiske problemer er opstået, fordi indklagede ikke har villet vedstå, at han efter problemerne med lejerne fik bevilget et overtræk på sin budgetkonto, og han gør gældende, at de fremlagte kontoudskrifter støtter hans påstand om, at der var bevilget et overtræk, idet indklagede i ca. seks måneder ikke reagerede på overtrækket. Først da en ny direktør tiltrådte, blev forholdet til indklagede forandret. Han skrev under på de dokumenter, der blev fremlagt, men forstod ikke, at overtrækket på ca. 30.000 kr. på totalkontoen var årsag til, at hans engagement blev omlagt til et samlet lån. Denne omlægning medførte, at han ikke som forventet kunne betale terminerne på ejendommen, hvorfor den blev solgt på tvangsauktion. Såfremt han havde været bekendt med indklagedes hensigter, kunne han have inddækket overtrækket på en anden måde og havde så undgået tab som følge af tvangsauktionen. Indklagede videresolgte ejendommen ca. 350.000 kr. under normal salgspris og har ikke godtgjort klageren ca. 100.000 kr. modtaget i leje. Indklagede var ikke berettiget til at debitere hans konto med 1.500 kr. den 21. november 1991 til dækning af honorar til vurdering af ejendommen foretaget af en ejendomsmægler. Trods anmodning herom har han ikke modtaget en opgørelse af restgælden, der viser, hvorledes den er beregnet.

Indklagede har anført, at man på intet tidspunkt har bevilget overtræk eller forhøjelse af engagementet. Omlægningen til et samlet lån med en fast ydelse afpasset i forhold til klagerens budget skete efter aftale med klageren. Han har senest ved underskrivelsen af kreditaftale af 30. maj 1991 bekræftet sin gæld til indklagede.

Indklagede bestrider at have videresolgt ejendommen under normal salgspris. Det var ikke muligt at opnå en pris svarende til den af klageren indhentede vurdering mere end et år tidligere. På grund af visse ulovlige el-installationer blev der givet afslag i salgsprisen. Indklagede afviser, at der i den konkrete sag er handlet erstatningspådragende eller i øvrigt begået nogen fejl af bankmæssig karakter.

Ankenævnets bemærkninger:

Ved klagerens underskrift på kreditaftale af 30. maj 1991, har han godkendt en gæld til indklagede på 353.492,57 kr. og vilkårene for gældens afvikling, og Ankenævnet finder ikke grundlag for nu at anse denne godkendelse for uforpligtende for klageren.

Efter det oplyste indhentede indklagede umiddelbart efter overtagelsen af klagerens ejendom på tvangsauktion en vurdering fra en ejendomsmægler med henblik på videresalg. Som sagen foreligger oplyst, findes udgiften hertil, 1.500 kr., ikke at kunne påføres klageren. Bortset herfra finder Ankenævnet ikke, at der er godtgjort noget grundlag for at pålægge indklagede noget erstatningsansvar.

Som følge af det anførte

Indklagede bør inden fire uger nedskrive klagerens gæld til indklagede med 1.500 kr. med valør 21. november 1991. Klagegebyret tilbagebetales klageren.