Afgørelse

Spørgsmål om klage må betragtes som erhvervsmæssig. Indsigelse om mangelfuld rådgivning om indgåelse af valutaswapaftale i 2006 og mod afregningskurs ved stop loss indfrielse af valutaswapaftale i 2015.

Indledning

Sagen vedrører, om klage vedrørende indsigelse om mangelfuld rådgivning om indgåelse af valutaswapaftale i 2006 og mod afregningskurs ved stop loss indfrielse af valutaswapaftalen i 2015 skal afvises som erhvervsmæssig.

Sagens omstændigheder

Klageren er M, der driver en enkeltmandsvirksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling af skilte. Virksomheden blev kunde i Nordea Bank i 2000 og blev registreret som erhvervskunde. Skattemæssigt anvender klageren virksomhedsskatteordningen.

Klageren har oplyst, at virksomheden ejede en erhvervsejendom, hvor den havde lager og drev produktion m.v. Ejendommen var belånt med et sædvanligt realkreditlån.

Banken har oplyst, at M i 2005 var i dialog med banken om finansiering af virksomhedens erhvervelse af en anden erhvervsejendom, og at banken i december 2005 bevilgede virksomheden en ramme på 4,2 mio.kr. til køb af ejendommen. Ejendommen blev i første omgang belånt med et sædvanligt realkreditlån. Efterfølgende blev det drøftet, hvorledes der kunne opnås en lavere rente.

Klageren har oplyst, at den sidstnævnte ejendom blev erhvervet med henblik på, at han ville starte en møbelforretning.

I maj 2006 indgik virksomheden en ”Kundekontrakt for aftaler om finansielle instrumenter” med Nordea Bank Finland Plc.

Den 10. maj 2006 underskrev klageren på vegne virksomheden en handelsbekræftelse vedrørende indgåelse af en valutaswap, hvorefter virksomheden på udløbsdatoen den 30. december 2015 skulle betale 753.768,84 CHF til Nordea Bank Finland Plc., mens Nordea Bank Finland Plc. skulle betale 3,6 mio. DKK til virksomheden.

Banken har oplyst, at et realkreditlån i DKK kombineret med en valutaswap i CHF/DKK risikomæssigt kunne sidestilles med et CHF-lån. Det var ikke muligt at etablere et realkreditlån i CHF, da realkreditlån kun blev tilbudt i DKK og i EUR, og den indgåede valutaswap blev lavet for risikomæssigt at omlægge virksomhedens realkreditlån til CHF. Der skulle ske en hovedstolsudveksling ved udløb, og det var på hovedstolen, at kursrisikoen blev materialiseret, idet rentebetalingerne blev amortiseret fuldt ud frem mod forfaldsdagen.

Klageren har oplyst, at han på de årlige møder med banken om virksomhedens engagement fik oplyst, at den indgåede renteforretning udløb i 2015, og at renteforretningen ville gå i nul ved udløb. Først i efteråret 2013, efter at han havde skiftet rådgiver, blev han opmærksom på, at der muligvis var et problem med en negativ udvikling af valutaswappen.

Banken har oplyst, at klageren på vegne virksomheden i hele perioden fra valuta- swappen blev indgået til udløb kvartårligt modtog markedsværdiopgørelser fra banken, hvoraf markedsværdiudviklingen på valutaswappen fremgik. Virksomheden fik i december 2010 og i september 2011 udvidet sin ramme for handel med finansielle instrumenter, så der var plads til den negative markedsværdi.

Af side 1 af et bevillingsbrev af 21. september 2011 fremlagt af klageren fra banken til virksomheden fremgik, at virksomhedens samlede maksimale engagementsbelastning for OTC-produkter på daværende tidspunkt var 2,5 mio. kr.

Banken har oplyst, at den schweiziske nationalbank den 15. januar 2015 kl. 10.30 uden varsel fjernede loftet over CHF, hvilket medførte total kaos på valutamarkedet og en brat stigning i CHF-kursen, der på et tidspunkt toppede i et niveau omkring ca. 8,75.

Af en mail af 15. januar 2015 kl. 20.23 fra Nordea Markets til klageren fremgik følgende:

”Valutaswap [nr.] med [virksomhedens navn]

Med henvisning til din Nordea masteraftale kan jeg oplyse at vi i dag har taget skridt til at nedlukke din valutaswap i CHF/DKK ved at afdække valutakursrisikoen, dette er sket her til formiddag til kurs 7,5888, umiddelbart efter at nationalbanken i Schweiz måtte opgive at holde CHF kursen mod EUR over de 1.200 (Se vedlagte artikel).

…

Nedlukningen er desværre sket til et markant højere kursniveau en åbningskursen på CHF/DKK (6,2000) her til morgen, men pga. af manglende likviditet i valutamarked var det desværre den bedste kurs vi har været i stand til at lukke handlen ned på og vi kommer i den forbindelse senere med en nærmere redegørelse for forløbet til alle de berørte kunder.

Tabet på ovenstående handel vil blive hævet på selskabets driftskredit med valør 19/1 2015.

Erhvervsrådgiver [navn] fra vores erhvervsafdeling i [by] vil i den forbindelse håndtere det videre forløb.”

Parternes påstande

Den 9. marts 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ankenævnet kan behandle klagen, og at Nordea Bank skal stille ham, som om valutaswappen ikke var indgået, subsidiært at banken skal stille ham som om, at valutaswappen var blevet lukket til stop loss kursen på 6,2000.

Nordea Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

På bankens anmodning afgøres det i første omgang, om Ankenævnet har kompetence til at behandle klagen.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i 2006 drev en lille enkeltmandsvirksomhed, og at der på daværende tidspunkt ikke var nogen ansatte i virksomheden. Han fik fra banken uopfordret tilbudt et låneprodukt, som lige så vel kunne være blevet givet til ham som privatperson.

Der var tale om et særdeles kompliceret finansielt højrisiko produkt. Han havde ikke kendskab til finansielle produkter og handlede i fuld tillid til de anbefalinger, som banken gav ham på det pågældende tidspunkt.

Han havde ikke nogen selvstændig erhvervs- eller privatrådgiver i banken, men blot en generel rådgiver, som varetog rådgivningen af ham.

Han bestrider det af banken anførte om, at begge hans erhvervsejendomme anvendes til udlejning.

Nordea Bankhar anført, at klagen ikke vedrører et privat kundeforhold, og at klagen adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

Valutaswappen er indgået med klagerens erhvervsvirksomhed. Virksomheden drives under et CVR-nummer, og er i banken registreret som erhvervskunde. Virksomheden er kunde i en erhvervsafdeling i banken, der udelukkende betjener erhvervskunder.

Klageren ejer to erhvervsejendomme, der anvendes som kontor- og forretningsejendomme, og som ligeledes anvendes til udlejning. Ejendommene er belånt efter reglerne for belåning af erhvervsejendomme med op til 60 % af vurderingen.

Formålet med valutaswappen var, at virksomheden ønskede at få sine ejendomskøb finansieret i CHF i stedet for i DKK, og der var ikke tale om, at virksomheden uopfordret fik en valutaswap.

Det af klageren anførte om, at en valutaswap også tilbydes private kunder er ikke korrekt. Der er tale om et produkt, som alene tilbydes erhvervskunder.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 4.

Klageren har siden 2000, hvor virksomheden blev kunde i Nordea Bank, drevet en enkeltmandsvirksomhed, der beskæftiger sig med fremstilling af skilte, og ejer to erhvervsejendomme. Klagen vedrører en valutaswap i CHF/DKK, som virksomheden indgik i 2006, med henblik på risikomæssigt at omlægge virksomhedens realkreditlån fra DKK til CHF, og effektueringen af en stop loss aftale i tilknytning til valutaswappen.

Banken har oplyst, at produktet ”valutaswap” er et produkt, der udelukkende tilbydes erhvervskunder.

Efter en samlet vurdering af engagementets karakter finder Ankenævnet, at klagen vedrører erhvervsforhold, og at den adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet finder herefter, at klagen ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, jf. stk. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.