Undladelse af betaling af fagforeningskontingent.
| Sagsnummer: | 443 /1989 |
| Dato: | 06-07-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Betalingsservice - undladt betaling
|
| Ledetekst: | Undladelse af betaling af fagforeningskontingent. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I september 1987 oprettede klageren en familiekonto i indklagedes Ikast afdeling, og det aftaltes, at bl.a. klagerens fagforeningskontingent på 480 kr. pr. måned skulle betales af afdelingen via denne konto. Beløbet dækkede tillige arbejdsløshedskassekontingent. Den 29. december 1987 betalte afdelingen 1.440 kr., der udgjorde 3 måneders kontingent.
I januar 1988 kom klageren i familiepleje og fik en personlig rådgiver hos kommunen.
Ved skrivelse af 10. februar 1988 blev klageren af sin arbejdsløshedskasse rykket for kontingentrestance vedrørende uge 1 til uge 4, idet det anførtes, at restancen matte indbetales "... inden 3 uger fra dato". Den 10. marts 1988 blev klageren slettet af kassen på grund af manglende betaling.
Den 1. marts 1988 samt frem til november 1988 indbetalte kommunen månedligt 480 kr. til afdelingen. Indbetalingerne foregik via kassen til klagerens lønkonto med henvisning til, at beløbet vedrørte fagforeningskontingent. Afdelingen afregnede ikke beløbet til fagforeningen. De opsamlede indbetalinger modregnedes derimod i indklagedes tilgodehavende ifølge et lån, som indklagede tidligere havde ydet klageren. I begyndelsen af 1989 blev klageren opmærksom på, at han var blevet slettet af arbejdsløshedskassen. Det modregnede beløb er herefter af indklagede tilbagebetalt kommunen den 18. september 1989.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt som følge af, at han er slettet af arbejdsløshedskassen og således ikke kan oppebære understøttelse. Klageren har foreløbigt opgjort tabet til 18.703 kr., der udgør differencen mellem understøttelse og offentlig hjælp i perioden fra den 5. juli 1989 til 16. oktober 1989.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at det i januar 1988 aftaltes med afdelingen, at afviklingen af hans lån blev stillet i bero indtil videre. Derudover aftaltes det, at kommunen indbetalte et månedligt beløb til afdelingen til dækning af fagforeningskontingentet.
Ved skrivelse af 2. august 1988 rettede afdelingen henvendelse til klagerens rådgiver med henblik på at få oplyst, hvilken fagforening klageren var medlem af. Dette blev oplyst afdelingen mundtligt af rådgiveren. For så vidt angår det af indklagede anførte vedrørende manglende betalingsgrundlag, har klageren fremlagt en skrivelse fra sin fagforening, hvoraf fremgår, at fagforeningen modtager betaling via check, og at det således ikke er en betingelse for pengeinstitutters betaling af kontingent at være i besiddelse af girokortene. Afdelingen har endvidere set sig i stand til at betale kontingent i december 1987 uden at være i besiddelse af girokortene.
Afdelingen var klar over, at det af kommunen månedligt indbetalte beløb 480 kr. var øremærket til betaling af fagforeningskontingent, og såfremt afdelingen ikke var klar over, hvorledes beløbet skulle afregnes, kunne afdelingen have kontaktet klageren eller hans rådgiver.
Klageren har ikke modtaget fagforeningens rykkerskrivelse i februar 1988, da han på dette tidspunkt netop var flyttet, og brevet abenbart ikke blev eftersendt.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at det i forbindelse med den i december måned 1987 oprettede familiekonto bl.a. blev aftalt, at der skulle betales fagforeningskontingent, men på betingelse af, at giroindbetalingskort eller lignende blev indleveret til afdelingen. Dette skete ikke, uanset at afdelingen rykkede herfor den 2. oktober, den 3. og 30. november 1987. Det beløb, der månedligt var afsat til betaling af fagforeningen, blev derfor opsamlet på familiekontoen. Indklagede er ikke i besiddelse af notater om baggrunden for betalingen af fagforeningskontingentet i december 1987, men afdelingen mener, at det er sket efter aftale med klagerens personlige rådgiver i kommunen.
Aftalen om familiekontoen blev af afdelingen ophævet i januar måned 1988 på grund af overtræk på klagerens lønkonto, og klageren fik kontoudtog og brev vedrørende opgørelsen.
Da der stadig ikke forelå noget betalingsgrundlag, blev beløbet, der blev indbetalt af kommunen fra marts måned 1988, ikke afregnet til fagforeningen. Derimod modregnedes de opsamlede indbetalinger i afdelingens tilgodehavende på klagerens lån, hvilket lån trods aftale herom ikke var nedbragt. Efter at afdelingen den 2. august 1988 skriftligt havde rettet henvendelse til klagerens personlige rådgiver, oplyste afdelingen denne om, at der, for at afdelingen kunne foretage betalinger, måtte indleveres et betalingsgrundlag. Da et sådant ikke fremkom, og da klagerens fagforening ikke er tilsluttet PBS, og betaling derfor sker på grundlag af girokort, forblev kontingentet ubetalt.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren oprettede i september 1987 en familiekonto hos indklagede, i hvilken forbindelse indklagede påtog sig at betale det omhandlede fagforeningskontingent. Uanset at familiekontoen blev ophævet af indklagede i januar måned 1988 som følge af overtræk, finder Ankenævnet, at det må anses for et ansvarspådragende forhold, at indklagedes afdeling undlod at oplyse klageren om, at det fra kommunen indbetalte beløb, som afdelingen månedligt modtog i mere end et halvt år, ikke overførtes til klagerens fagforening. Den i januar 1988 opståede restance kunne efter det oplyste være berigtiget indenfor 3 uger regnet fra den 10. februar. Afdelingen modtog imidlertid først beløbet den 1. marts. Som følge af beløbets sene modtagelse hos indklagede, bør klagerens erstatningskrav derfor reduceres til 10.000 kr., hvorfor
Indklagede betaler inden 4 uger 10.000 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.