Gebyr på 200 kr. for overførsel af to anfordringskonti ikke nedsat.
| Sagsnummer: | 319/1997 |
| Dato: | 12-12-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
|
| Ledetekst: | Gebyr på 200 kr. for overførsel af to anfordringskonti ikke nedsat. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Omkring 1. marts 1997 anmodede klageren gennem pengeinstituttet S om overførsel af to anfordringskonti hos indklagede.
Af skrivelse af 4. marts 1997 fra indklagede til klageren fremgår:
"Servicemeddelelse - Overførsel af mellemværende
Herved skal vi bekræfte, at vi gennem [S] med beklagelse har modtaget din anmodning om overførsel af mellemværende med [indklagede].
For god ordens skyld skal vi erindre om, at overførsler af denne art udløser betaling af gebyr til [indklagede]. Gebyrerne beregnes som bekendt i overensstemmelse med vore almindelige forretningsbetingelser og bankens prisbog.
Inden vi gennemfører overførslen, finder vi det naturligt at orientere dig om, at overførslen vil udløse et gebyr på kr. 200,00, der vil blive indregnet i vor afregning til [S].
Du kan dog let spare det nævnte gebyr. Det eneste, der skal til er, at du meddeler os, at overførslen ikke ønskes gennemført.
Hvis vi ikke hører fra dig senest tirsdag, den 11. marts 1997, overfører vi mellemværendet i overensstemmelse med den modtagne anmodning og mod beregning af det nævnte gebyr."
Af skrivelse underskrevet den 10. marts 1997 af klageren og stilet til Ankenævnet fremgår:
"I forbindelse med, at mit engagement er overført til [S] har [indklagede] beregnet et gebyr på kr. 200,00 for overførsel af 2 anfordringskonti.
Gebyret fremgår ikke af den årlige beretning fra [indklagede] som jeg modtager hvert år. På beretningens bagside er bankens øvrige gebyrer påført.
Jeg er derfor ikke blevet orienteret om overførselsgebyret før den 4. marts 1997, hvor [indklagede] har behandlet min overførselsanmodning. Kopi vedlagt.
Jeg giver hermed mit nye pengeinstitut:
[S]
fuldmagt til på mine vegne, at indbringe sagen for Pengeinstitutankenævnet."
Skrivelsen er modtaget i Ankenævnet i forbindelse med klagens indgivelse.
Af en informationsfolder udsendt til indklagedes kunder primo 1997 i forbindelse med årsoversigter for 1996 fremgår:
"Oversigt over de mest gængse gebyrer i [indklagede] pr. 1.1.1997
Depotgebyrer
.....
Andre gebyrer:
.....
Oplysning om øvrige gebyrer gives naturligvis ved forespørgsel i vore afdelinger."
Indklagedes overførselsgebyr fremgår ikke af oversigten.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår:
"6. Gebyrer
Banken tager gebyr af kunden for serviceydelser, der udføres for kunden og for at besvare spørgsmål fra offentlige myndigheder.
Gebyrerne opkræves enten som et fast beløb for ydelsen eller som en procentsats eller en timesats i forhold til ydelsens omfang. Beregningsmetoderne kan kombineres.
De almindelige gebyrer fremgår af en prisliste, som banken udleverer efter anmodning. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel fra kunden.
....."
Af indklagedes prisbog fremgår:
"GEBYRER m.v.
.....
Engagementsoverførsel
Ved overførsel til andet pengeinstitut
- pr. udlånskonto, depot, garanti kr. 250,00 - pr. indlånskonto kr. 100,00 - pr. særlig indlånskonto kr. 200,00 - porto og forsendelse kr. 50,00"
Den 2. september 1997 har S på klagerens vegne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 200 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at overførselsgebyret ikke fremgår af den senest modtagne gebyroversigt. Gebyret blev først oplyst, efter at indklagede havde modtaget overførselsanmodningen. Gebyret står ikke i forhold til de faktiske udgifter ved overførslen og må anses for urimeligt. Gebyret strider mod Ankenævnets kendelse af 6. december 1996 i sag 162/1996.
Indklagede har anført, at den i forbindelse med årsoversigten udsendte gebyroversigt ikke er fuldstændig, hvilket fremgår af oversigten, der nævner, at der er tale om de "mest gængse gebyrer". Indklagedes gebyrer fremgår af prisbogen, der er fremlagt i afdelingerne. I forbindelse med, at S modtog klagerens underskrift på overførselsanmodningen, kunne S have orienteret klageren om indklagedes gebyrpolitik, med hvilken S var bekendt. Klageren fik oplysning om gebyrets størrelse ved skrivelsen af 4. marts 1997 og havde således mulighed for at standse overførslen. Indklagede finder ikke, at Ankenævnets kendelse i sag 162/1996 støtter klagerens synspunkt, idet denne sag ikke angik en tilsvarende situation. Opkrævning af overførselsgebyret må anses for godkendt ved Ankenævnets afgørelser i sag 306/1995 og 78/1996.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved indklagedes skrivelse af 4. marts 1997 blev klageren gjort bekendt, at hendes anmodning om overførsel af de to anfordringskonti ville medføre et gebyr på 200 kr. Af skrivelsen fremgik, at hvis indklagede ikke hørte fra klageren senest den 11. marts 1997, ville overførslen blive effektueret med deraf følgende beregning af gebyret. Klageren underskrev forinden, nemlig den 10. marts 1997, en klageskrivelse vedrørende gebyret. Ankenævnet finder, at klageren under disse omstændigheder ikke kan anses for at have accepteret gebyret, herunder størrelsen.
Klageren måtte på baggrund af indholdet af indklagedes skrivelse af 4. marts 1997 påregne, at indklagede ville opkræve et overførselsgebyr på 200 kr.
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler herefter:
Vi finder ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte det gebyr på 200 kr., som indklagede har opkrævet for overførsel af to indlånskonti. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
2 medlemmer - Niels Busk og Mette Reissmann - udtaler:
Vi finder, at indklagedes gebyr på 200 kr. for overførslen af to anfordringskonti overstiger det rimelige, og at gebyret passende kan fastsættes til 100 kr. Vi stemmer derfor for at pålægge indklagede at refundere klageren 100 kr.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.