Ordreafgivelse.
| Sagsnummer: | 69/1991 |
| Dato: | 17-06-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Busk, Erik Sevaldsen, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Fuldmagt - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Ordreafgivelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren foretog i perioden 22. juli til 5. august 1990 en ferierejse til udlandet. Forinden havde han med sin kærestes far drøftet sin aktiebeholdning og med denne aftalt, at der kunne sælges en post Incentive aktier, såfremt kursen kom i 550-560.
Fredag d. 3. august 1990 om eftermiddagen kontaktede en af indklagedes medarbejdere telefonisk klagerens kærestes far, med forespørgsel om denne var interesseret i at købe aktier i J. Lauritzen Holding B. Dette var ikke tilfældet. Det blev herefter drøftet, om klageren ville være interesseret i at købe Lauritzen aktier.
Ved nota af 3. august 1990 afregnede indklagede herefter salg af 450 stk. Incentive aktier til kurs 550 og overfor klageren. Ved nota af samme dato afregnedes klagerens køb af 130 stk. Lauritzen aktier til kurs 1850.
Klageren drøftede d. 6. eller 7. august 1990 telefonisk købet af Lauritzen aktierne med indklagede.
I henhold til nota af 7. august 1990 afregnede indklagede klagerens køb af 25 stk. Lauritzen aktier til kurs 1800.
Ved kassekreditkontrakt af 9. august 1990 ydede indklagede klageren en kredit på 200.000,- kr. Af kontrakten fremgik, at kreditten kun måtte anvendes i forbindelse med køb og salg af aktier.
Den 17. august 1990 afholdtes på klagerens foranledning et møde hos indklagede, hvor der foretoges en drøftelse af købet af Lauritzen aktierne d. 3. august. Den 17. august var kursen på aktierne 1693. På mødet tilbød indklagede pr kulance klageren at refundere kurtagen i forbindelse med købet af 130 stk. Lauritzen aktier.
I henhold til kassekreditkontrakt af 21. september 1990 forhøjedes den i august måned ydede kredit med 300.000,- til 500.000.
Medio november 1990 anmodede klageren indklagede om yderligere erstatning i forbindelse med kurstab på Lauritzen aktierne. Indklagede afviste dette ved skrivelse af 21. november 1990.
D. 30. november 1990, på hvilket tidspunkt Lauritzen aktierne stod i kurs 1220, afholdtes på ny møde hos indklagede på klagerens initiativ. I mødet deltog tillige klagerens kærestes far. På mødet drøftedes klagerens ønske om, at indklagede skulle dække klagerens endnu urealiserede kurstab på Lauritzen aktierne, opgjort til 84.500,- kr. Ved skrivelse af samme dato til klageren meddelte indklagede, at man ikke kunne imødekomme klageren bl.a. med henvisning til at klageren ikke havde krævet den gennemførte handel annuleret d. 6. august 1990, samt at klageren havde accepteret handlen ved selv at købe yderligere aktier i samme selskab, ligesom klageren på mødet d. 17. august havde accepteret en kompensation på 50 kurspoint pr. aktie.
Efter yderligere korrespondance mellem klageren og indklagede, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagedes tilpligtes at godtgøre klageren dennes tab ved købet af Lauritzen aktierne tillige med rentekompensation.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om at klageren stilles, som om handlerne ikke var foretaget.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at hans kærestes far ikke gav ordre til køb af Lauritzen aktierne. Dette fremgår da også af en erklæring fra denne. Hertil kommer at klagerens kærestes far ikke har haft fuldmagt til at afgive den omhandlede købsordre. Den 7. august talte klageren med den medarbejder, som havde talt med klagerens kærestes far. Medarbejderen oplyste, at han havde fået det indtryk af samtalen, at der også skulle handles Lauritzen aktier. Ved den telefoniske henvendelse den 7. august udtrykte klageren sin utilfredshed med handlen samt fremsatte ønske om, at købet gik tilbage. På mødet den 17. august hos indklagede afviste indklagede at købe aktierne tilbage, men indrømmede at man ikke havde fuldmagt til at handle på klagerens vegne, og at der var tvivl om købet af Lauritzen aktierne. Indklagede undlod ved denne lejlighed at gøre opmærksom på, at man betragtede det som en accept af handlen, hvis klageren tog imod tilbuddet om at handlen kunne ske kurtagefrit. Man undlod endvidere at gøre det klart for klageren, at han kunne nægte at acceptere handlen. Klageren forsøgte derfor at redde tabet hjem ved for lånte midler at købe nye aktier. I november 1990 anmodede han indklagede om at overveje sagen igen, da Lauritzen aktierne var fortsat med at falde. Klageren finder, at indklagede har spekuleret i, at tingene så at sige ordnede sig af sig selv, således at indklagede undgik at bære et økonomisk ansvar.
Indklagede har anført, at det erkendes, at klagerens kærestes far ikke havde skriftlig fuldmagt til at disponere over klagerens værdipapirer. Ved den telefoniske drøftelse d. 3. august mellem indklagede og klagerens kærestes far var det sidstnævnte, som frembragte spørgsmålet om klagerens mulighed for køb af Lauritzen aktier. Efter at indklagedes medarbejder havde indhentet en salgskurs på Incentive aktierne, blev det aftalt, at disse skulle sælges til kurs 550, og at der skulle købes Lauritzen aktier til kurs 1850. Ved klagerens telefoniske henvendelse den 6. eller 7. august til en aktiedealer i indklagedes hovedsæde forespurgte klageren om kursen på Lauritzen aktierne. Klageren forespurgte i denne forbindelse, om det var muligt at få ændret afregningskursen på Lauritzen aktierne fra kurs 1850 til 1830, hvortil indklagedes medarbejder oplyste, at dette ikke var muligt. Klageren udtrykte ikke ved denne lejlighed utilfredshed med købet af Lauritzen aktierne. Den 7. august kontaktede klageren indklagedes investeringsrådgiver og gav udtryk for, at aktierne i Lauritzen var købt for tidligt pga. et senere kursfald. Det bestrides, at klageren overfor investeringsrådgiveren gav udtryk for ønske om at annullere købet den 3. august. Henvendelse herom fandt først sted den 9. august, hvor kursen nu var 1731. Den 9. august anmodede klageren om en kredit på 200.000,- til køb af yderligere aktier, dels for at udnytte det faldende marked, og dels i forventning om at indtjene det urealiserede tab på hele beholdningen. Under mødet d. 17. august lå kursen på Lauritzen aktierne på 1693 og klageren gav igen udtryk for utilfredshed med købet, men indklagede nægtede fortsat at tilbagekøbe aktierne. Til støtte for indklagedes principale påstand har indklagede gjort gældende, at klagerens kærestes far faktisk havde fuldmagt til at disponere, både ved beslutning om salget af Incentive aktierne og købet af Lauritzen aktierne. Subsidiært har indklagede gjort gældende, at klageren efterfølgende har tiltrådt og accepteret begge handler. Dette er sket den 6. eller 7. august, da klageren bad om at få Lauritzen aktierne afregnet til kurs 1830, hvilket kun er relevant, hvis handlen accepteredes. Klagerens køb af yderligere aktier d. 7. august må tillige betragtes som en accept af købet af den 3. august. Hertil kommer, at klagerens accept af kompensationen givet på mødet d. 17. august måtte forudsætte, at købet af aktierne ikke annuleredes. Endelig har indklagede gjort gældende, at klageren har reklameret for sent, idet han på et tidligere tidspunkt burde have forlangt handlerne annulleret. At dette ikke skete, må tilskrives det forhold, at klageren valgte at se tiden an i håb om senere kursstigninger.
Indklagede har til støtte for den subsidiære påstand anført, at såfremt det lægges til grund, at de omhandlede handler er sket uden aftaleretlig hjemmel, må en erstatningsmæssig regulering indebære, at både salget og købet annulleres.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at klagerens kærestes far havde fuldmagt til på klagerens vegne at afgive købsordre på de fredag d. 3. august 1990 indkøbte Lauritzen aktier. Klageren reklamerede imidlertid ikke straks mandag den 6. august 1990 overfor indklagede, men indlod sig i drøftelser om afregningskursen, ligesom han den 7. august afgav yderligere købsordre i det omhandlede papir. Under disse omstændigheder findes klageren efterfølgende at have tiltrådt købet foretaget den 3. august, hvorfor han ikke derefter vil kunne fragå dette.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.