Ændring af løbetid som følge af forlængelse af afdragsfri periode.
| Sagsnummer: | 2 /1996 |
| Dato: | 16-09-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Ændring af løbetid som følge af forlængelse af afdragsfri periode. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1970 ydede indklagede klagerne et pantebrevslån på 88.166,28 kr. med pant i klagernes ejendom. Ifølge pantebrevet skulle lånet forrentes med den af indklagede til enhver tid fastsatte rente, for tiden 11,50% årlig. I øvrigt fremgår bl.a.:
"Til forrentning, amortisation og bidrag til sikringsfond erlægges en årlig ydelse, der for tiden er 13.00 % årlig af ovennævnte lånesum.
Ydelsen erlægges med halvdelen i hver termin for tiden kr. 5.730.81.
I denne ydelse er inkluderet bidrag til sikringsfond på 0.25% af den til enhver tid værende restgæld.
Ved nedsættelse eller forhøjelse af renten ændres ydelsen således, at den stadig beregnes af den oprindelige gæld med 1.50% årlig over den fastsatte renteprocent.
Af ydelsen dækkes først halvårsrenten og bidrag til sikringsfond, hvorefter resten benyttes til nedskrivning af gælden.
..........
Lånet er afdragsfrit til og med 11.12.1975.
Fra og med 11.6.76 betales ydelse som anført."
Det fremgår af fremlagte postkvitteringer, at lånet henstod afdragsfrit til og med december termin 1977, idet der frem til dette tidspunkt ifølge kvitteringerne alene blev betalt rente af hovedstolen. Afvikling af lånet blev således først påbegyndt i juni termin 1978.
På baggrund af en henvendelse fra klagerne fremsendte indklagede den 25. april 1991, hvor lånets restgæld var ca. 50.000 kr., en amortisationsoversigt for lånet, hvorefter dette ved en uændret rente på 14,50% ville være afviklet i begyndelsen af 1996; restgælden ved udgangen af 1995 var angivet til 2.672,55 kr.
Ved skrivelse af 22. oktober 1995 rettede klagerne henvendelse til indklagede, idet de med henvisning til amortisationsoversigten fra 1991 var uforstående over for, at lånets restgæld efter betaling af juni termin 1995 udgjorde 12.232,33 kr.
I indklagedes besvarelse af 26. oktober 1995 henvistes til, at ydelsen for året 1994 og fremefter var faldende, hvilket var baggrunden for afvigelsen i afviklingsforløbet.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at stille dem, som om lånet var afviklet som anført i pantebrevet, subsidiært at anerkende, at lånet var afviklet ved betalingen af december termin 1995.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klagerne har anført, at de forventede, at lånet var afviklet inden udgangen af 1995, idet der var tale om et 20-årigt lån med afdragsfrihed de første fem år. Det bestrides, at de skulle have anmodet om yderligere to års afdragsfrihed, hvorfor det må bero på indklagedes fejl, at afviklingen af lånet ikke som anført i pantebrevet blev påbegyndt fra og med den 11. juni 1976. De har aldrig tvivlet på de opkrævninger, de har modtaget fra indklagede, men blot betalt uden nogen kontrol. Endnu i 1991 fremgik det af indklagedes amortisationsoversigt, at lånet ville være afviklet omkring udgangen af 1995. Indklagedes fejlagtige opkrævninger har medført dels en forlængelse af løbetiden, dels en forøget rentebyrde.
Indklagede har anført, at man ikke er bekendt med baggrunden for, at lånet henstod afdragsfrit indtil juni termin 1978, og at klagerne må være afskåret fra nu at gøre et muligt ansvar gældende i den anledning. Af opkrævningerne til klagerne fremgår tydeligt, at lånet ikke blev afdraget som forudsat i pantebrevet, hvorfor klagerne har været bekendt hermed. Fra 1978 er der opkrævet ydelser i overensstemmelse med pantebrevets ordlyd. Klagerne har ikke krav på kompensation for den forlængede løbetid, jf. Højesterets dom af 1. november 1995.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge pantebrevet skulle afviklingen af gælden ved betaling af afdrag påbegyndes den 11. juni 1976, men afviklingen påbegyndtes faktisk først den 11. juni 1978. Af terminsopkrævningerne for de mellemliggende terminer fremgår tydeligt, at der ikke blev betalt afdrag, og det må derfor lægges til grund, at klagerne var eller i hvert fald burde have været bekendt hermed. De måtte samtidig indse, at en forlængelse af den afdragsfri periode ville medføre en forlængelse af lånets løbetid, og de burde derfor have gjort indsigelse, såfremt de af denne grund ønskede at påbegynde afviklingen. Allerede af denne grund kan klagen - selv om der måtte være begået en fejl af indklagede - ikke taget til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.