Rådgivning, tegning af forsikring. "50% invaliditet".
| Sagsnummer: | 424/1993 |
| Dato: | 23-03-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Forsikring - rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning, tegning af forsikring. "50% invaliditet". |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren blev i tilknytning til sit boliglån hos indklagedes Hatting afdeling i juni måned 1990 tilmeldt en gruppeforsikring tegnet i Forenede Gruppeliv gennem Codan Forsikring. Klageren underskrev den 22. juni 1990 et af indklagede udfærdiget forsikringsbevis, hvoraf fremgår:
"Indtil udgangen af det kalenderår, hvori De fylder 60 år, dækker forsikringen ved død eller ved mindst 50% invaliditet som følge af ulykke."
I "Regler for Gruppeforsikring" trykt på bagsiden er bl.a. anført:
"3. Forsikringen
Forsikringen kommer til udbetaling, hvis De dør i forsikringsperioden eller De som følge af et ulykkestilfælde bliver mindst 50% invalid. Der henvises iøvrigt til de almindelige forsikringsbetingelser. (...)
...
11. Forsikringsbetingelser
Foranstående regler for Gruppeforsikring er et uddrag af reglerne i de gennem Codan Forsikring under Gruppelivsordning nr. .... i administrationsaktieselskabet Forenede Gruppeliv, .... indgåede aftaler med tilhørende betingelser."
Under sagen er fremlagt uddrag af den i pkt. 11 nævnte aftale. Der er enighed mellem parterne om, at klageren ikke er blevet gjort bekendt hermed ved forsikringens tegning. I aftalen er bl.a. anført:
"Erstatningens fastsættelse.
Forsikringssummen kommer til udbetaling, hvis den forsikrede, som følge af et af forsikringen omfattet ulykkestilfælde, pådrager sig en mén-invaliditetsgrad på 50% eller mere.
Mén-invaliditetgraden fastsættes uden hensyntagen til forsikredes erhverv på grundlag af den af "Sikringsstyrelsen Arbejdsskadeforsikringen" anvendte invaliditetstabel (mén-tabel 1979)."
Klageren, der er sygehjælper, pådrog sig i oktober 1990 en rygskade på sin arbejdsplads.
Ved kendelse af 17. februar 1993 fra det kommunale pensionsnævn i Horsens blev klageren anset for berettiget til førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, idet klagerens erhvervsevne fandtes varigt nedsat med mindst halvdelen.
Klageren anmodede herefter om udbetaling af forsikringen hos forsikringsselskabet, hvilket dette ifølge klageren har afvist med henvisning til, at tabt erhvervsevne ikke er det samme som invaliditet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren en ikke nærmere opgjort erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det af den rådgivning, som hun modtog ved forsikringens tegning, fremgik, at den tegnede forsikring ville dække i tilfælde af, at hun mistede sin indtægt. Sondringen mellem tabt erhvervsevne og invaliditet blev hun ikke orienteret om, men det blev oplyst, at kom hun ud for en ulykke og blev invalideret, ville forsikringen betale; klageren spurgte i samme forbindelse, om det var nødvendigt at overgå til offentlig pension og fik det svar, at det var det, idet der ellers ikke var tale om 50% invaliditet.
Indklagede har anført, at det bestrides, at afdelingen i forbindelse med forsikringens tegning skulle have oplyst, at denne dækkede i tilfælde af, at klageren mistede sin indtægt. Uanset at de mere specificerede forsikringsbetingelser ikke blev udleveret til klageren, indgår disse som en del af aftalegrundlaget, idet der tydeligt er henvist til betingelserne, ligesom disse kunne udleveres, såfremt klageren havde anmodet herom. Indklagede har orienteret klageren tilstrækkeligt om, at forsikringen alene dækker ved dødsfald eller mindst 50% invaliditet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder i forbindelse med forsikringens tegning gav klageren urigtige eller misvisende oplysninger vedrørende forståelsen af udtrykket "50% invaliditet", ligesom der ikke findes at være grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar alene som følge af, at medarbejderen ikke præciserede, at udtrykket sigtede til den medicinske invaliditet (méngraden) og ikke til erhvervsevnetabet.
Ankenævnet finder dog anledning til at bemærke, at det vil være ønskeligt, at den nærmere forståelse af udtrykket "50% invaliditet" fremgår af selve forsikringsbeviset.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.