Afgørelse

Klage over rådgivning i forbindelse med etablering af investeringskredit til brug for investering i investeringsbeviser.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører Lån Spar Banks rådgivning af klageren i forbindelse med etableringen af en investeringskredit for klageren i juni 2007 og de i denne forbindelse gennemførte investeringer i investeringsbeviser.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1931, er kunde hos Lån Spar Bank.

Den 1. juni 2007 underskrev klageren et dokument om etablering af en investeringskredit med en kreditramme på 800.000 kr. ydet af Lån Spar Bank. Af dokumentet fremgår:

"Betingelser

Den tilsagte kredit kan alene anvendes til investering i værdipapirer omfattet af følgende investeringspakke:

Pakke: Kredit-/Højrenteobligationer

Investeringskreditten er tilsagt under forudsætning af, at debitor i forbindelse med investeringskredittens oprettelse indskyder et beløb svarende til 25,00 % af den tilsagte kreditramme. Investering foretages af Lån Spar Bank A/S og vil først ske efter, at debitor har indskudt det relevante beløb.

Der er til investeringskreditten knyttet depot, hvori de købte værdipapirer skal opbevares. … Depotet pantsættes ved debitors underskrift på nærværende kontrakt til Lån Spar Bank A/S til sikkerhed for investeringskreditkontrakten. Der kan ikke noteres sekundært pant i depotet.

Der stilles krav til overdækning, jf. nedenfor.

Rådgivning/Risiko

Lån Spar Bank A/S har på baggrund heraf sammen med debitor vurderet, at debitor er i stand til og villig til at bære den risiko, som kontrakten indebærer.

Debitor er bekendt med, at investering i værdipapirer beror på forventninger til fremtidige kursforhold, og at disse forventninger kan vise sig ikke at holde stik. Debitor er endvidere bekendt med, at investering i værdipapirer - og i særdeleshed investering i værdipapirer for lånte midler - er forbundet med risiko for tab. Lån Spar Bank A/S er således uden ansvar for ethvert tab, der uanset størrelse altid bæres af debitor.

…

Krav til indskud/egenkapital

Lån Spar Bank A/S stiller krav om, at der til enhver tid er en vis grad af debitors eget indskud (herefter benævnt "egenkapital") til stede. Egenkapitalen betegnes som:

depots kursværdi minus træk på investeringskreditten

Falder egenkapitalen til 50 % af det oprindelige beløb (svarende til, at 50 % af debitors eget indskud er tabt) er Lån Spar Bank A/S kræve, at investeringskreditmaksimum nedskrives forholdsmæssigt med faldet i egenkapitalen.

…"

Klageren har anført, at hun inden etablering af investeringskreditten var blevet kontaktet telefonisk af banken med henblik på deltagelse i et møde. På mødet foreslog bankens medarbejdere, at hun investerede sine midler med henblik på at opnå et højere afkast. Hun blev overtalt til at sælge sine 2 % Skibskreditfondsobligationer 2007 med en kursværdi på ca. 844.000 kr. Endvidere blev hun overtalt til at etablere kreditten på 800.000 kr. og selv indskyde 200.000 kr.

Den 1. juni 2007 gennemførte banken salget af klagerens Skibskreditfondsobligationer 2 % 2007 med et afregningsbeløb på 852.145,80 kr.

Den 1. juni 2007 afregnede banken klagerens køb af følgende investeringsbeviser:

Den 4. juni 2007 afregnede banken klagerens køb af følgende investeringsbeviser:

Investeringsbeviserne købt den 4. juni 2007 blev indlagt i et sikkerhedsdepot, som var pantsat til sikkerhed for investeringskreditten, mens beviserne køb den 1. juni 2007 lå i et åbnet depot.

Ved brev af 4. juni 2007 orienterede banken klageren om kredittens etablering, købet af investeringsbeviserne og pantsætningen af sikkerhedsdepotet.

Klageren har anført, at hun i januar 2008 blev kontaktet telefonisk af banken med anmodning om at indbetale yderligere 75.000 kr., idet banken i modsat fald ville sælge værdipapirerne. Hun meddelte efterfølgende, at banken kunne sælge papirerne.

Ved notaer af 23. januar 2008 afregnede Lån Spar Bank klagerens salg af investeringsbeviserne i Sydinvest Højrentelande til kurs 115,90 svarende til en kursværdi på 241.535,60, investeringsbeviserne Sydinvest Virksomhedsobligationer til kurs 80 svarende til en kursværdi på 428.640 kr. samt investeringsbeviserne i Gudme Raaschou European High Yield til kurs 99,50 svarende til en kursværdi på 218.402 kr.

Ved brev af 2. marts 2008 rettede klageren henvendelse til Lån Spar Banks direktion med krav om erstatning af tabet ved salget af investeringsbeviserne opgjort til 114.675 kr. samt renteudgifterne på investeringskreditten opgjort til 32.082 kr. eller i alt 146.757 kr. Klageren begrundede sit krav med dårlig rådgivning, og at banken havde lokket hende til en investering, som hun ikke forstod.

Ved brev af 2. april 2008 afviste Lån Spar Bank klagerens krav.

Banken har fremlagt kopi af kundeprofil for klageren fra bankens kundemappe. Heraf fremgår, at tidshorisonten for klagerens åbne depot og sikkerhedsdepot er kort (1-3 år), og at risikovilligheden er høj. Banken har anført, at angivelsen af klagerens risikovillighed i forbindelse med mødet blev ændret fra lav til høj. Under "kommentarer" er under datoen 1. juni 2007 anført, at det med klageren er aftalt at foretage de den 1. juni 2007 gennemførte handler. Endvidere er anført:

"Derudover er der inv. med 200 tkr. i inv. pakke i Kredit og højrente obl. Alt dette har vi gjort for at hendes penge kan arbejde mere end i dag. Pengene regner hun ikke med at skulle bruge førend om 5 år. Hun er indstillet på at løbe en lidt højere risiko".

Lån Spar Rationel Invest Danmark investerer i aktier optaget til noteret på Københavns Fondsbørs. Carnegie WW Globale Aktier investerer i 20-30 nøje udvalgte selskaber. Sydinvest Højrentelande investerer i højt forrentede statsobligationer udstedt i USD eller EUR fra lande i Vesteuropa, Asien, Latinamerika og Afrika. Sydinvest Virksomhedsobligationer investerer i obligationer udstedt af virksomheder fra hele verden, typisk i USA og Europa. Gudme Raaschou European High Yield investerer i erhvervsobligationer denomineret i EUR. De tre førstnævnte afdelinger har banken karakteriseret som havende "høj risiko" og de tre sidste "mellem risiko".

Parternes påstande.

Klageren har den 26. juni 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank dækker hendes tab "opgjort til kr. 146.757 som minimum".

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun på mødet, hvor investeringskreditten blev foreslået, blev opfordret til at investere sine midler på en anden måde for at få mere i rente. Hun forstod ikke så meget af mødets indhold og var meget tilbageholdende med at ændre sin placering af midlerne.

Hun har altid haft en del midler placeret kontant samt i obligationer, da hun har prioriteret sikkerhed højt. Hun har aldrig villet løbe nogen form for risiko.

Hun blev overtalt til at sælge obligationerne og låne 800.000 kr. samt indskyde 200.000 kr., så hun kunne investere for 1 mio. i forskellige investeringsforeninger. Igen gav hun udtryk for, at hun ikke ville løbe nogen risiko.

Hun stiller sig uforstående over for, hvorfor hun skulle låne så mange penge, når hun selv havde ca. 650.000 kr. stående på sine konti.

Hun bestrider, at hun blev forelagt flere investeringsmuligheder. Efterfølgende har hun erfaret, at banken netop i den pågældende periode kørte en salgskampagne vedrørende investeringskreditter.

Hun blev ikke på nogen måde orienteret om risici. Hun nævnte mange gange, at hun "gik med livrem og seler" og ikke ønskede større risici. Dette er også bekræftet af sammensætningen af hendes depot. Hun er uforstående over for bankens påstand om, at hun tidligere har investeret i strukturerede produkter.

Under mødet sagde hun flere gange, at hun ikke rigtig forstod forslaget, men medarbejderne forsikrede, at det var en god og sikker investering. Først i januar 2008 gik det op for hende, at hun havde lånt 800.000 kr. til investering.

Hun blev lokket ind i en risikofyldt og lånefinansieret investering, som hun ikke havde forstand på eller var vidende om.

Lån Spar Bank har anført, at man på mødet i juni 2007 fremkom med forslag, som ville betyde en mere risikobetonet placering af klagerens midler, men som samtidig også gav mulighed for et højere afkast.

På mødet blev der fremlagt forskellige investeringsforslag for klageren. Samtidig blev klageren rådgivet generelt om investeringskreditten, herunder fordele og ulemper. Klageren tilkendegav et ønske om et større disponibelt beløb, hvilket er baggrunden for, at klageren efter etablering af investeringskreditten og salget af de hidtidige obligationer havde et større disponibelt beløb til rådighed end forud for omlægningen.

Rådgivningen tog udgangspunkt i klagerens daværende placering og forrentning af sine midler, samt hvordan disse kunne omplaceres med henblik på et højere afkast. I rådgivningen indgik samtlige relevante punkter for klageren. Klageren var således veloplyst omkring produktet og følgerne ved et eventuelt kursfald. Klageren var derfor ved underskrivelsen oplyst om de risici, der var forbundet med investeringskreditten.

Efter mødets afholdelse opdaterede man klagerens profil i kunderegistreringssystemet, hvoraf fremgår, at klageren var villig til at tage en større risiko end hidtil, samtidig med at tidshorisonten for investeringerne var fem år.

Klageren har tidligere investeret i aktier, obligationer og strukturerede produkter i form af garantiobligationer. På investeringstidspunktet indeholdt klagerens depot bl.a. nominelt 150.000 0,05 % Komuninvest Sverige 2008.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at omlægningen af klagerens værdipapirbeholdning og etableringen af investeringskreditten i juni 2007 fandt sted på initiativ af Lån Spar Banks medarbejdere med henblik på, at klageren kunne opnå et større afkast. Ankenævnet finder, at klageren må have indset, at modstykket hertil var, at hun påtog sig en større risiko end hidtil, men finder samtidig, at det må lægges til grund, at klageren tilkendegav, at hun ikke var villig til at løbe nogen væsentlig risiko. Ankenævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at det i bankens kundeprofil under datoen 1. juni 2007 er anført, at klageren var indstillet på at løbe "en lidt højere risiko". Ankenævnet finder, at den gennemførte omlægning, som indebar dels køb af aktiebaserede investeringsbeviser, dels køb af virksomhedsobligationer og andre højtforrentede obligationer overvejende for lånte midler, ikke harmonerer hermed, idet denne omlægning indebar en væsentlig forøgelse af klagerens risiko. I kundeprofilen ændrede banken da også klagerens risikoprofil fra "lav" til "høj", hvilket heller ikke harmonerer med, at klageren alene var villig til at påtage sig "en lidt højere risiko".

Efter en samlet vurdering finder Ankenævnet det herefter godtgjort, at rådgivningen af klageren i forbindelse med omlægningen af dennes værdipapirbeholdning og etablering af investeringskreditten i juni 2007 var vildledende eller mangelfuld, idet det ikke over for klageren - på trods af dennes tilkendegivne forudsætning om det modsatte - blev præciseret, at hendes risiko blev forøget væsentligt. Ankenævnet finder derfor, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren. Indklagede har ikke haft særskilte indsigelser mod klagerens opgørelse af sit erstatningskrav, og klagerens påstand tages herefter til følge.

Som følge heraf