Afgørelse

Bidragsforhøjelse. Grundlag. Rådgivning.

Sagsnummer:	21603086 /0
Dato:	16-05-2017
Ankenævn:	Henrik Waaben, Morten B. Pedersen (2 stemmer, jf. vedtægterne § 16, stk. 1), Jacob Elverum og Anne Vibeke Ellegaard Povlsen
Klageemne:	Rådgivning - låneomlægning Bidrag - forhøjelse
Ledetekst:	Bidragsforhøjelse. Grundlag. Rådgivning.
Indklagede:	Totalkredit A/S
Øvrige oplysninger:	OF
Senere dom:
	Realkreditinstitutter

---

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

 

Efter det oplyste havde klagerne i deres ejendom et tilpasningslån F1 på 1.949.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut.

 

I henhold til refinansieringsaftale, som indklagede udarbejdede den 27. maj 2013, blev der indgået aftale om, at lånets restløbetid, som på daværende var 16 år, pr. 1. oktober 2013 skulle ændres til 10 år.

 

Indklagede forhøjede pr. 1. oktober 2013 bidraget på lånet til 0,5488 pct. p.a. Pr. 1. januar 2015 forhøjede indklagede bidraget til 0,5988 pct. p.a. og forhøjede kursskæringen ved refinansiering fra 0,10 til 0,30 procentpoint.

 

Indklagede afgav den 3. februar 2015 tilbud til klageren på omlægning af det indestående lån til et 15-årigt, 1 pct. obligationslån på 2.113.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår følgende:

 

”Oplysninger om nyt lån

Løbetid i år                                                                15

Det lånte beløb i kr.                                                2.113.000

Renteprocent pr. år                                                     1,0000

Tilbudskurs                                                              97,94

1.års ydelse pr. måned i kr. før skat                                   13.457

1.års ydelse pr. måned i kr. efter skat (28,88%)                        12.729

1.års rente og bidrag i kr.                                             30.364

Bidragssats i procent pr. år                                            0,4740

Årlige omkostninger i procent (ÅOP) før skat                               1,9

Årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat                             1,5

Afdragsform                                                           Annuitet

Antal terminer pr. år                                                        4

…

 

Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden.”

 

Lånetilbuddet var vedlagt Standardiseret Europæisk Informationsblad med følgende oplysninger:

 

”Bidrag (p.t. 0,4740% om året) beregnes af lånets restgæld. Beregningsprincippet og størrelsen af bidraget kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning.

…

 

4. Årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter Kreditaftaleloven ÅOP er 1,9% (før skat).

 

ÅOP er 1,9% (før skat).

 

Denne procentsats udtrykker årlige omkostninger i procent af lånebeløbet.

 

Følgende antagelser ligger til grund for beregning af ÅOP:

 

• At kreditaftalen forbliver gyldig i det aftalte tidsrum
• At långiver og låntager opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditaftalen.

 

Ved beregning af ÅOP indgår følgende:

 

• Renter i lånets løbetid
• Bidrag i lånets løbetid
• Kurstab (forskellen mellem hovedstol og kursværdi af hovedstol)
• Kurtage
• Lånesagsgebyr
• Ekspeditionsgebyr pengeinstitut
• Afgifter til staten i forbindelse med tinglysning af pant

 

Lånebeløbet og kreditomkostninger udgør:

 

Lånets hovedstol                                                 kr. 2.113.000

-Kurstab ved kurs 97,94                        kr.   43.633

-Kurtage                                       kr.    3.104

-Lånesagsgebyr                                 kr.    4.000

-Ekspeditionsgebyr pengeinstitut               kr.    3.500

-Tinglysningsafgift til staten (procentdel)    kr.    2.500

-Tinglysningsafgift til staten (fast del)      kr.    1.660

Kreditomkostninger ved låneoptagelse                             kr.    58.397

                                                                     _________

 

Lånebeløb (provenu efter omkostninger)                           kr. 2.054.603

+ Samlet rente og bidrag i lånets løbetid      kr.  243.309

+ Kreditomkostninger ved lånoptagelse          kr.   58.397

Samlede kreditomkostninger                                       kr.   301.706

                                                                     _________

 

Det samlede beløb, der skal betales i lånets løbetid             kr. 2.356.309

                                                                     _________

 

Når lånet er udbetalt, sendes de endelige kreditoplysninger som er gældende i resten af lånets løbetid.

…

 

8. Terminsydelse ved amortiseringslån

Kr. 40.371 (før skat). Ydelsen er beregnet som et gennemsnit af 1. års samlede ydelser fordelt pr. termin.

 

Se ydelsesforløbet i punkt 14.

Ydelsen vil være svagt faldende over lånets løbetid, idet bidraget beregnes af restgælden.

 

Første og sidste ydelse kan variere fra størrelsen af den ovenfor nævnte ydelse.”

 

Af den for lånet udstedte låne- og pantsætningsaftale fremgår følgende af de særlige bestemmelser:

 

”Vilkår for lånet

For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.

…

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.

…

 

Bidrag

Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

 

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i så fald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

 

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

 

Klagerne tiltrådte den 4. februar 2015 et rådgivningsskema, som var udarbejdet af det låneformidlende pengeinstitut, og hvoraf følgende fremgår:

 

”De væsentligste egenskaber ved det valgte lån

Lånet er et obligationslån med fast rente og afdrag.

 

Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld er rente og afdrag kendt i hele lånets løbetid. Bidraget kan justeres med forudgående varsel.

 

Stigninger i renteniveauet medfører fald i kursen på lånets bagvedliggende obligation, hvorfor lånet kan indfries til en lavere kurs. Fald i renteniveauet medfører stigninger i kursen på lånets bagvedliggende obligation, og betyder, at lånet skal indfries til en højere kurs. Dog kan lånet altid opsiges til maksimalt kurs 100 til termin som beskrevet under ”Opsigelses- og indfrielsesvilkår.”

 

Låneomlægningen blev gennemført den 17. februar 2015.

 

Indklagedes Långuide af 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag

Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

 

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

 

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.

…

 

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

 

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).

Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

 

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

 

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

 

a)         Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,

b)         Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,

c)         Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af

*          øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,

•          ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,

•          øgede skatter eller afgifter,

•          øgede distributionsomkostninger eller

•          generelle garantiordninger,

d)         Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,

e)         Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente

f)         Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,

g)         Øgede risici, herunder operationelle risici,

h)         Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,

i)         Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,

j)         Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,        

k)         Låntagers betalingsmisligholdelse,

l)         Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller

m)         Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

 

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

 

Den 4. februar 2016 varslede indklagede bidragsforhøjelse over for klagerne:

 

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

 

Jeres lån i …(indklagede)… er med afdrag og fast rente, og den type lån har den laveste bidragssats i …(indklagede)… - både nu og efter forhøjelsen 1. juli 2016. Lån med variabel rente og lån med afdragsfrihed har derimod de højeste bidragssatser. Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger disse lån.

 

Se, hvad forhøjelsen koster dig

Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr.                                                  1.932.937,99

Nuværende årlig bidragssats i pct.                                                     0,4740

Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct.                                           0,5692

I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016.”

 

Klagerne var utilfredse med bidragsforhøjelsen og indbragte efterfølgende en sag for Realkreditankenævnet.

 

 

PARTERNES PÅSTANDE:

 

Klagerne påstår indklagede tilpligtet at tilbagekalde forhøjelsen af bidraget på deres lån pr. 1. juli 2016.

 

Indklagede påstår frifindelse.

 

 

KLAGERNES FREMSTILLING:

 

Klagerne kan ikke acceptere indklagedes seneste bidragsforhøjelse af nedenstående årsager:

 

1)Den seneste forhøjelse er på ingen måde velbegrundet, idet de omtalte kapitalkrav fra Basel-komiteen endnu ikke er gennemført, og det er usikkert, om de vil blive gennemført.

 

2)Ifølge Realkreditrådet og dermed branchens egne etiske regler kan man kun hæve bidragssatser på baggrund af samfundsmæssige vilkår og ikke på grund af forretningsmæssige årsager såsom tab, omkostninger og markedsmæssige ambitioner.

 

3) Efter rådgivning fra det låneformidlende pengeinstitut valgte de i 2015 et fastforrentet lån for at være sikre på den månedlige ydelse. Hverken rådgiveren eller de underskrevne papirer har oplyst om, at de snarligt herefter kunne forvente bidragsstigninger. Dermed har indklagede tilsidesat oplysningspligten og handlet svigagtigt.

 

Til indklagedes udtalelse har de følgende bemærkninger:

 

Indklagedes argumentation indeholder ingen information om KundeKroner og tager heller ikke stilling til den manglende information om de forestående bidragsstigninger, som burde være kendt i forbindelse med omlægning af lånet.

 

De accepterer ikke påstanden om, at indklagede uden videre kan hæve bidragssatsen samt indføre de såkaldte kundekroner, hvor indklagede kræver ekstra bidrag op for senere at betale det tilbage.

 

De blev mundtligt rådet til at tage et fastforrentet lån, så de kendte den fremtidige ydelse. Den tilsvarende information fremgik af brochurerne fra indklagede og på indklagedes hjemmeside.

 

Det har været kutyme, at bidragssatsen kun blev sat op ved udefrakommende samfundsmæssige forhold såsom ændret lovgivning. Såfremt indklagede ikke længere vil følge disse regler og den kutyme, burde de eksplicit være blevet informeret, jf. kreditaftaleloven og markedsføringsloven.

 

Forrige år, da de optog lånet, burde indklagede have været bekendt med, at instituttet ikke længere ville følge 200 års kutyme, og have informeret dem om den forestående bidragsforhøjelse, samt at man ville opkræve et højere bidrag end nødvendigt for senere at udbetale det igen. Disse informationer om stigning og KundeKroner er aftalegrundlaget fuldstændig blottet for. De er blevet godt gammeldags bondefanget, da indklagede har fortiet meget vigtige oplysninger for deres valg af realkreditinstitut. På indklagedes hjemmeside informeres der på tidspunktet for klagesagen fortsat ikke om det forhold, at indklagede frit kan ændre bidraget. Af indklagedes hjemmeside fremgår således følgende tekst, som intet nævner om variable ydelser:

 

”Fastforrentet lån

 

Her kan du finde information om lån med fast rente

 

Med et fastforrentet obligationslån ligger renten fast i hele lånets løbetid, uanset om der sker ændringer på lånemarkedet. Lånets løbetid kan være op til 30 år, og du kan vælge en periode uden afdrag i op til 10 år.

 

Når du har et fastforrentet realkreditlån ændrer din ydelse sig ikke ved rentestigninger, men det gør kursen på lånets bagvedliggende obligationer til gengæld. Det betyder, at din indfrielseskurs på lånet bliver mindre og din friværdi forholdsvis større end ved et variabelt forrentet lån.”

 

Denne graf fra indklagedes hjemmeside vedrørende fastforrentet lån illustrerer, at der ikke er regnet med variabelt bidrag.

[BILLEDE AF GRAF MANGLER]

Af Standardiseret Europæiske Informationsblad fremgår det endvidere, at ”Ydelsen vil være svagt faldende over lånets løbetid, idet bidraget beregnes af restgælden. Første og sidste ydelse kan variere fra størrelsen af den ovenfor nævnte ydelse”, og under ”Eventuelle yderligere omkostninger” står der ikke noget om, at bidraget kan stige eller om kundekroneideen.

 

I udtalelsen er det anført, at indklagede ikke skal oplyse om alt og derfor ikke behøver skrive, at ydelsen er variabel ved fast rente. Denne information er så vigtig, at den ikke kan udelades. De er med på, at det ikke har været kutyme at nævne dette, men dette er jo hele grundkernen i denne klage. Indklagede har, efter at indklagede er blevet købt af det koncernforbundne realkreditinstitut, valgt ikke følge kutymen, som har været, at stigende bidragssatser skyldtes udefrakommende forhold, og at man kunne stole på en fast ydelse i hele lånets løbetid, hvis man valgte fast rente. Det kan man ikke længere. Derfor holder dette argument ikke.

 

Det er jo ikke uden grund, at EU og andre myndigheder stiller krav til informationsniveauet, da et realkreditlån for de fleste er den største økonomiske beslutning i deres liv.

 

Indklagede nævner, at de burde være bekendt med bidragsstigninger, da de tidligere har modtaget disse. Dette er korrekt. De har også accepteret disse stigninger, da de har taget indklagedes ord for gode varer, da begrundelsen var udefrakommende kapitalkrav, men nu, hvor det koncernforbundne realkreditinstitut har købt indklagede, er situationen fuldstændig anderledes.

 

Nu har de en situation, hvor der ikke er tale om udefrakommende kapitalkrav, men et generelt ønske om at polstre sig for at gøre det koncernforbundne realkreditinstitut børsattraktivt. Ligeledes kommer det løbende frem i pressen, at det koncernforbundne realkreditinstitut fattes penge på grund af fejlslagne investeringer i banker, bankdrift, forsikringer og swaplån. Det er en ny situation, at den kundeejede kreditforening vil tage penge fra låntagerne til dækning af dårlige forretninger og ønsket om børsnotering.

 

Klagerne henviser endvidere til reglerne om god skik, som indeholder en række forpligtelser, hvad angår information og rådgivning af kunderne.

 

Det er ikke i overensstemmelse med god skik at hæve bidragssatsen på grund af dårlige forretninger, tab og køb af banker, dårlig bankdrift, dårlig forsikringsdrift, eller fordi man vil gøre sig attraktiv til en børsintroduktion, og fordi der måske kommer øget kapitalkrav. 200 års lang realkredithistorie er blevet brudt. Det er heller ikke i overensstemmelse med god skik først at opkræve et forhøjet bidrag og senere betale det tilbage. De har aldrig accepteret at låne indklagede/det koncernforbundne realkreditinstitut penge.

 

Hvis indklagede kan ændre bidragssatsen efter forgodtbefindende, kan de ikke se nogen nævneværdig forskel på et almindeligt variabelt forrentet banklån og en variabel ydelse på et realkreditlån. Hvis indklagede skulle informere korrekt, skulle indklagede oplyse, at indklagede kan tilbyde variabel rente eller variabel ydelse, og stoppe fortielserne samt fortælle, at 200 års kendt realkredit ikke findes mere.

 

 

INDKLAGEDES FREMSTILLING:

 

Indklagede oplyser, at klagerne den 17. februar 2015 på grundlag af lånetilbud af 3. februar 2015 fik udbetalt et 15-årigt, 1 pct. obligationslån på 2.113.000 kr.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,4740 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-57 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 3.600.000 kr.

 

Bidraget blev med virkning pr. den 1. juli 2016 forhøjet til 0,5692 pct.

 

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016

Med virkning fra 1. juli 2016 forhøjede indklagede bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor modtog alle privatkunder med lån hos indklagede et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betød for netop deres lån. Brevet indeholdt en begrundelse for forhøjelsen.

 

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

 

”Begrundelseskrav

Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

 

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

 

Øget krav om polstring.

Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

 

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

 

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

 

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?

I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

 

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

 

Kendte og ukendte krav i sigte.

Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

 

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

 

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkreditkoncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

 

Børsnotering er nødvendig

Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

 

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

 

Hjemmel til bidragsforhøjelse

Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klagerne og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen fra 2015. Denne suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

 

Såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånets løbetid kan ændres af indklagede.

 

Særlige forhold

Det er indklagedes bestyrelse, der træffer beslutning om bidragsforhøjelser, og indtil beslutningen er truffet, kan den ikke indgå i rådgivningen. Forud for beslutningen ligger selvfølgelig et internt arbejde med at forberede eksekvering af den beslutning, der indstilles, men beslutningstidspunktet må være afgørende for, hvornår de nye priser kan indgå i rådgivningen – indtil da er det fortrolige overvejelser.

 

Afsløring af fortrolige oplysninger, såsom prisovervejelser, i rådgivningen kan påvirke kursdannelsen på obligationerne, og det vil være i strid med fondsbørsens regler for udstedere. Derudover kan det være en overtrædelse af værdipapirhandelslovens insiderregler at afsløre fortrolige oplysninger.

 

De af klagerne citerede produktark/dokumenter skal ses i konteksten af indklagedes samlede markedsføringsmateriale, den rådgivning, der ydes, inden et lån etableres, og de lånevilkår, der udleveres og underskrives i forbindelse med låneaftalen.

 

Produktarkene/dokumenterne angiver centrale vilkår, som karakteriserer den enkelte lånetype, og som er af relevans for sammenligning mellem lånetyper. Adgangen til at ændre bidrag er den samme på tværs af låntyper og karakteriserer realkreditlån som sådan, ikke specifikke låntyper.

 

Beskrivelsen i produktarket af lån med fast rente tilsigter ikke at give en komplet beskrivelse af alle forhold og vilkår i forbindelse med optagelse af et realkreditlån, herunder at oplyse om bidrag eller om øvrige omkostninger og afgifter i forbindelse med låneoptagelsen, og dette er heller ikke påkrævet. Derimod tilsigtes det alene at give en kort og letforståelig beskrivelse i oversigtsform af de centrale elementer ved at vælge et lån med fast rente. Det centrale er at oplyse, at ydelsen ikke ændrer sig, når renterne gør – til forskel fra lån med variabel rente. Oplysninger om bidragssatser for de forskellige lånetyper gives i separat prisblad, som er tilgængeligt på indklagedes hjemmeside. De detaljerede vilkår fremgår derimod af låneaftalen.

 

Oplysningerne om disse centrale elementer ved lån med fast rente udgør ikke et selvstændigt beslutningsgrundlag, og det summariske indhold suppleres og uddybes i såvel de lånevilkår, der tiltrædes af låntager, som den mundtlige rådgivning.

 

Derudover bemærkes det, at der ikke anvendes konkrete priser eller satser i de omtalte dokumenter. Prisoplysninger gives i det separate Prisblad. Dertil kommer, at klagerne i produktarket opfordres til få mere viden via henvendelse til deres pengeinstitut og på indklagedes hjemmeside samt til at få lavet en beregning af, hvad lånet koster.

 

Indklagede henviser i den forbindelse til, at det tidligere har været helt sædvanligt i branchen, at man i forbindelse med en kort karakteristik af fastforrentede realkreditlån har haft fokus på, at renten ikke ændrer sig, uden at fremhæve muligheden for øvrige ændringer af betydning for den samlede ydelse, herunder bidragsændringer. Eksempelvis kan indklagede henvise til følgende uddrag af 26. marts 2010 fra Realkreditrådets hjemmeside:

 

”Det lange – typisk 30-årige – fastforrentede, konverterbare lån betragtes som det klassiske realkreditlån. Her kender låntager på forhånd den faste ydelse, han skal betale i hele lånets løbetid.”

 

Klagerne henviser specifikt til Standardiseret Europæisk Informationsblad. Der står under punkt 2 om bidragssatsen, ”Bidrag (p.t. 0,4740% om året) beregnes af lånets restgæld. Beregningsprincippet og størrelsen af bidraget kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning.” Det er således beskrevet i informationsbladet, at der kan ske en ændring af bidraget.

 

Herudover skal det nævnes, at klagerne forud for det nuværende lån har haft lån hos indklagede, og at det nuværende lån er optaget i forbindelse med en omlægning af et indklagede-lån. Klagerne har vedrørende disse tidligere lån modtaget varslingsbreve om forhøjelse af bidragssatsen. Det er således ikke ny viden for klagerne, at bidragssatsen kan blive ændret i et realkreditlåns løbetid.

 

KundeKroner er et nyt begreb hos indklagede, som ikke har været kendt på tidspunktet for klagernes optagelse af lån. Derfor har indklagede ikke kommunikeret om det tidligere.

 

Indklagede har været ejet af det koncernforbundne realkreditinstitut siden 2003 og således været en del af det koncernforbundne realkreditinstitut koncern i 13 år.

 

Begrundelsen for bidragsforhøjelsen er beskrevet ovenfor, herunder at der er tale om myndighedskrav og markedets forventninger til indklagedes kapital- og indtjeningsforhold, dvs. udefrakommende forhold.

 

Spørgsmål om iagttagelse af, at bidragsforhøjelsen er sket i overensstemmelse med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, er underlagt Finanstilsynet. Finanstilsynet har taget stilling til indklagedes bidragsforhøjelse i forhold til god skik reglerne. Tilsynet har således meddelt, at bidragsforhøjelsen ikke giver anledning for Finanstilsynet til at foretage sig yderligere. Finanstilsynets meddelelse kan findes på Finanstilsynets hjemmeside.

 

Henset til den klare hjemmel i Låne- og pantsætningsaftalen og Långuiden har indklagede derfor været berettiget til at forhøje bidragssatsen. De påberåbte formuleringer i øvrige dokumenter kan således ikke føre til, at klagerne kan opnå fritagelse fra vilkåret om, at bidraget kan ændres – et vilkår, der er gældende for samtlige realkreditlån til privatkunder, og som er forudsat ved prissætningen i forbindelse med lånets optagelse.

 

Spørgsmål vedrørende markedsføringsloven er underlagt Forbrugerombudsmandens kompetence.

 

Anbringender

Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

 

at  der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen,

 

at  den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,

 

at  den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik,

 

at  forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig,

 

at  indklagede ikke har været forpligtet til at oplyse om fortrolige interne overvejelser om bidragsforhøjelser,

 

at  formuleringen i produktark og øvrige dokumenter over for den klare hjemmel i Låne- og pantsætningsaftalen og Långuide ikke indebærer en fravigelse af aftalens vilkår, og at klagerne ikke har haft en berettiget forventning herom,

 

at  spørgsmål i relation til markedsføringsloven påses af Forbrugerombudsmanden, og

 

at  der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte den foretagne forhøjelse af bidragssatsen.

 

 

ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

 

Klagerne anfægter ikke umiddelbart indklagedes hjemmel til at foretage bidragsforhøjelser, men at det kan ske for deres fastforrentede lån. Klagerne støtter deres påstand på tre hovedsynspunkter: 1) Informationerne forud for låneoptagelsen, herunder om egenskaberne ved fastforrentede lån i indklagedes markedsføringsmateriale, 2) tidspunktet for varslingen af bidragsforhøjelsen i forhold til klagernes låneoptagelse, og 3) begrundelsen for bidragsforhøjelsen.

 

Ad 1. Informationen om fastforrentede lån.

Nævnet skal medgive klagerne, at formuleringerne i indklagedes markedsføringsmateriale om lånets ydelse kunne være mere præcise, idet det alene nævnes, at renteændringer kan påvirke ydelsen, medens bidragsændringer ikke nævnes. De eventuelle virkninger heraf i forhold til de offentligretlige bestemmelser om god markedsføringsskik i henholdsvis reglerne om god skik og i markedsføringsloven er et anliggende, der henhører under Finanstilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden.

 

Nævnet har foretaget en vurdering af et eventuelt rådgiveransvar som følge af det af klagerne anførte, herunder at de efter rådgivning fra det låneformidlende pengeinstitut i 2015 valgte et fastforrentet lån for at være sikre på den månedlige ydelse.

 

Det er ikke muligt for Nævnet nærmere at afdække indholdet af den mundtlige rådgivning, hvorfor Nævnet må henholde sig til det skriftlige grundlag. Nævnet finder på baggrund heraf ikke at kunne fastslå, at indklagede har pådraget sig rådgiveransvar, idet klagerne ikke har dokumenteret eller godtgjort, at de i modstrid med den klare hjemmel i aftalegrundlaget til, at indklagede kan foretage bidragsforhøjelser, i den mundtlige rådgivning eller på anden vis er garanteret eller tilsikret, at bidraget ikke kunne stige. Desuden foreligger der i sagen et rådgivningsskema, som er tiltrådt af klagerne den 4. februar 2015, og hvoraf det direkte fremgår, at bidraget kan justeres med forudgående varsel.

 

Ad 2. Tidspunktet for varslingen af bidragsforhøjelsen.

Varslingen af bidragsforhøjelsen skete i februar 2016, dvs. næsten 1 år efter klagernes låneoptagelse. Nævnet bemærker, at der i overensstemmelse med nævnspraksis ikke er grundlag for at rejse kritik af indklagedes fremgangsmåde. Nævnet henviser herved til, at indklagede af blandt andet konkurrence- og fondsbørsmæssige årsager må være berettiget og forpligtet til ikke at oplyse om interne overvejelser om prisændringer. Dertil kommer, at der, uanset hvornår en prisændring offentliggøres og gennemføres, altid vil være kunder, som har disponeret kort tid før.

 

Ad 3. Begrundelsen for bidragsforhøjelsen

Indklagede har begrundet bidragsforhøjelserne med blandt andet de øgede kapitalkrav til realkreditinstitutter, herunder at det i den forbindelse er nødvendigt at børsnotere realkreditkoncernen, som indklagede er en del af.

 

Nævnet finder ikke grundlag for at kræve, at indklagede ud fra de angivne begrundelser for bidragsforhøjelserne, herunder de øgede kapitalkrav til realkreditinstitutter samt de varslede yderligere kapitalkrav, fører et særligt bevis for grundlaget for disse.

 

Nævnet finder, at det er et realkreditinstituts egen beslutning, hvordan det organiserer og tilrettelægger sin virksomhed, herunder ved børsnotering, og Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at en del af bidragsforhøjelsen måtte være reserveret til børsnotering for at imødekomme de varslede yderligere kapitalkrav.

 

-0-

 

Da der er den relevante hjemmel til bidragsforhøjelsen, og da bidragssatsen ikke er åbenbart urimelig i sammenligning med niveauet i branchen for tilsvarende lån og ej heller kan anses for vilkårlig, kan Nævnet ikke give klagerne medhold i klagen.

 

Som følge af det anførte

Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.