Afgørelse

Spærring af indestående fra salg af ejendom tilhørende fællesbo, hvor ejendommen var ejet af ægtefællerne i lige sameje.

Indledning.

I forbindelse med deling af klagerens og H's fællesbo blev en fast ejendom tilhørende klageren og H i lige sameje solgt. Provenuet herfor indestod hos indklagede, som H gennem sin advokat anmodede om at spærre indeståendet med henblik på sikring af sit boslodskrav. Indklagede spærrede beløbet og deponerede efterfølgende dette efter deponeringsloven. Klagen vedrører berettigelsen heraf.

Sagens omstændigheder.

23. marts 2001 blev klageren skilt fra sin ægtefælle H. I ægteskabet havde der været almindeligt formuefællesskab.

Klageren og H solgte med overtagelse 1. februar 2002 en ejendom, som de havde ejet i lige sameje. Den 22. marts 2002 blev de kontante midler ved ejendomssalget, der indestod på konto hos indklagede, frigivet. Indklagede er H's pengeinstitut.

I forbindelse med salget af ejendommen havde klageren og H oprettet en omprioriteringskonto hos indklagede. Af den udaterede anmodning om omprioritering, som klageren og H underskrev, fremgår:

"Undertegnede: [H og klageren]

anmoder om og giver herved banken fuldmagt til at berigtige følgende lån i ovennævnte ejendom:

…………

idet vi samtidig tiltransporterer og håndpantsætter låneprovenuet/obligationerne til fuldmagtshaver.

………

Ethvert beløb som måtte tilgå banken i forbindelse med prioritering af ovennævnte ejendom, herunder ethvert beløb hidrørende fra eventuelt salg af ejendommen, krediteres omprioriteringsktonr./sikringsktonr.: […]

Vi giver samtidig [indklagede], herunder filialer og af, håndpant i de(t) til enhver tid på VP-kontoen beroende obligationer og/eller omprioriteringskontoens/sikringskontoen indestående beløb, tillige med renter heraf."

Ved skrivelse af 18. februar 2002 anmodede H's daværende advokat indklagede om at notere, at det beløb, der var deponeret hos indklagede, indgik i en bodeling, hvor H gjorde krav på en boslod, der oversteg det beløb, der indestod hos indklagede. Advokaten anmodede indklagede om at notere, at der ikke skete udbetalinger fra kontoen til klageren uden H's samtykke.

Ved skrivelse af 5. april 2002 anmodede klagerens advokat indklagede om at opgøre omprioriteringskontoen vedrørende salget af ejendommen og fremsende klagerens halvpart af provenuet. Advokaten anførte i den forbindelse, at uanset at der ikke var enighed om en bodelingsaftale mellem klageren og H, havde begge parter fri dispositionsret over deres aktiver, jf. herved reglerne i Retsvirkningslovens §§16-20. Såfremt indklagede ikke inden 10 dage havde frigivet klagerens halvpart af provenuet, ville advokaten tage klagerens tilgodehavende til retslig inkasso.

Ved skrivelse af 16. april 2002 meddelte H's advokat indklagede, at H ville være indforstået med, at indeståendet kunne udbetales således, at H modtog 1,1 mio. kr., mens restbeløbet kunne udbetales til klageren. Advokaten opgjorde foreløbigt Hs boslodskrav til ca. 1.114.000 kr. Ved skrivelse af 18. s.m. anførte advokaten yderligere, at indklagede ville kunne pådrage sig et erstatningsansvar, såfremt indklagede med en viden om H's tilgodehavende hos klageren udbetalte halvdelen af provenuet fra ejendomssalget til klageren, hvorved H ville lide et økonomisk tab.

Ved skrivelse af 18. april 2002 til indklagede tog klagerens advokat et krav på 615.000 kr. til inkasso. Beløbet udgjorde halvdelen af det på omprioriteringskontoen indestående på ca. 1.230.000 kr. Takstmæssigt inkassosalær udgjorde 24.193,75 kr.

Ved skrivelse af 19. april 2002 meddelte indklagede klagerens advokat, at man havde noteret sig, at der ikke var opnået enighed mellem klageren og H om udbetalingen af provenuet fra salget af parternes ejendom. Der var således fortsat tvivl om, hvem indklagede kunne udbetale provenuet til. Med frigørende virkning havde indklagede samme dag deponeret 1.230.835,63 kr. i henhold til deponeringslovens § 1.

Under sagen er fremlagt en af klageren og H underskrevet (udateret) anmodning om omprioritering af ejendommen. Anmodningen vedrører hjemtagelsen af et realkredit lån på 1.709.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 25. april 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at opgøre deponeringskontoen og frigive provenuet med halvdelen til klageren samt betale inkassoomkostninger.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at der i ægteskabet med H var almindeligt formuefællesskab. Parterne ejede hver en halvdel af den solgte ejendom, hvorfor halvdelen af indeståendet på kontoen hos indklagede tilhørte hans bodel.

Det var uberettiget, at H's advokat anmodede indklagede om at undlade at foretage udbetaling fra kontoen, når denne i øvrigt var frigivet, idet hver part under et ægtefælleskifte bevarer rådigheden over sin bodel, medmindre andet måtte være bestemt af skifteretten. Betingelserne for at deponere efter deponeringsloven som foretaget af indklagede har ikke været til stede. Indklagede bør herefter også betale inkassoomkostninger.

Indklagede har anført, at provenuet fra ejendomshandlen blev indsat på en fælles konto, som fordrer en gensidig accept fra kontohaverne om, at de hver for sig kan disponere. Når den ene af kontohaverne som i den foreliggende sag gør indsigelse mod udbetaling til den anden kontohaver, opstår der tvivl om, hvem der er den rette kreditor. Indklagedes deponering efter deponeringsloven har derfor været berettiget. Det bemærkes herved, at der ikke var tale om en forbigående uenighed imellem parterne.

Indklagede kan herefter heller ikke pålægges at betale inkassoomkostninger.

I forbindelse med at klageren og H underskrev aftale om omprioritering, blev der ikke indgået aftale med indklagede om, at indestående skulle deles med 50% til hver, når beløbet skulle frigives. Når klageren og H efterfølgende ikke er enige om beløbets fordeling, er det uden betydning for vurdering af deponeringens berettigelse, i hvilket forhold klageren og H ejede ejendommen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det omtvistede beløb indestod på en konto, som klageren og H havde oprettet som en fælles konto uden særlige påtegninger om dispositionsadgang.

Det følger herefter af almindelige regler, at indklagede, der var bekendt med, at H modsatte sig, at der blev disponeret over indeståendet på kontoen, var berettiget til at nægte at frigive nogen del af indeståendet til klageren.

Det har således været uberettiget, at klagerens advokat har taget beløbet til inkasso over for indklagede.

Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig og Ole Simonsen - udtaler herefter:

Vi finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede begik en fejl ved ikke at informere klagerne om retsvirkningerne af, at kontoen - der skulle oprettes alene med henblik på berigtigelse af det igangværende salg af klagernes faste ejendom - blev oprettet som en fælles konto.

To medlemmer - Christian Egeskov og Inge Frølich - udtaler:

Vi finder, at indklagede i forbindelse med oprettelsen af kontoen burde have informeret klageren og H om de begrænsninger, som en sådan konto medfører for kontohaveren. At denne information ikke har været givet til klageren og H, medførte, at klageren ikke kunne få udbetalt den del at indeståendet, som tilhørte klagerens bodel. Indklagedes manglende information om kontoens begrænsninger har således været til ulempe for klageren, hvorfor undladelse af at give informationen er kritisabel.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.