Afgørelse

Spørgsmål om klageren havde krav på udbetaling af garantikapital i Sparekassen Sjælland.

Indledning.

Denne sag vedrører, om klageren havde krav på udbetaling af garantikapital i Sparekassen Sjælland.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Sparekassen Sjælland, hvor hun den 1. januar 2009 havde garantikapital for 20.000 kr. i sin kapitalpensionsordning.

Garantikapitalen stod på en separat konto (-855) benævnt Garantbevis/pen-sionsordning.

Klageren har anført, at hun i 2009 opsagde garantikapital for 40.000 kr. til udbetaling i 2010.

Den 29. marts 2010 forhøjede klageren sit garantindskud med 20.000 kr. så der herefter var et indestående på konto -855 på 40.000 kr. Midlerne til forhøjelsen af garantindskuddet kom fra klagerens kapitalpensionskonto (-610).

Sparekassen har under sagen fremlagt klagerens underskrevne tegningsanmodning, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Undertegnede anmoder hermed sparekassen om tegning af garantindskud i sparekassen

Garantikapital er ansvarlig kapital og hæfter for sparekassens forpligtelser. Garantindskuddet er således ikke omfattet af indskydergarantifonden.

…

Garantikapitalen og de tilhørende garantrettigheder kan overdrages. Overdragelsen får først gyldighed, når den er godkendt af sparekassens bestyrelse og noteret af sparekassen.

Garantikapital kan ikke kræves indløst af garanten. Garanten kan opsige indskuddet i overensstemmelse med reglerne i vedtægternes § 3.

…

I forbindelse med denne anmodning om tegning af garantindskud, er sparekassens vedtægter udleveret og opsigelsesreglerne er gennemgået.

…"

Den 6. april 2010 tegnede klageren garantikapital for yderligere 6.000 kr., så klageren herefter havde garantikapital i sparekassen for i alt 46.000 kr.

De 6.000 kr. kom fra klagerens ratepensionskonto (-521) og blev indsat på en separat konto (-001) benævnt garantbevis/pensionsordning.

Den 29. juni 2010 henvendte klageren sig til sparekassen med forespørgsel om, hvornår hendes garantikapital kom til udbetaling. Sparekassen har anført, at man ikke har registreret nogen opsigelse.

Samme dag opsagde klageren al garantikapitalen på begge konti (-855 og -001).

Af opsigelsesblanketterne fremgår følgende:

"…

I henhold til vedtægternes §3 opsiges herved kr. [henholdsvis 6.000 og 40.000].

Udbetalingen af garantikapital til en fratrådt eller slettet garant kan først ske, når regnskabet for det år, hvori vedkommende er fratrådt eller slettet, er godkendt af repræsentantskabet.

Såfremt opsagte beløb ikke er hævet inden den 1. maj 2011, betragtes opsigelsen som bortfaldet.

…

Kopi af opsigelsen er sendt til Hovedsædet den: 7/7-10

Beløbet kan udbetales efter det ordinære repræsentantskabsmøde, år: 2011

…"

Af sparekassens vedtægter § 3 fremgår for så vidt angår opsigelse af garantikapital i sparekassen:

"…

§3

…

Garanter kan kun fratræde og frigøres med bestyrelsens godkendelse, og kun såfremt sparekassens basiskapital efter frigørelsen af garantibeløbet ikke vil være under 8% af de risikovægtede poster, opgjort i henhold til Lov om Finansiel Virksomhed § 124-143 (Kapital 10).

…

Udbetaling af garantibeløbet til en fratrådt eller slettet garant eller dennes bo kan først ske, når regnskabet for det år, hvori vedkommende er fratrådt eller slettet, er godkendt af repræsentantskabet og forudsat at de foran i 2. afsnit anførte betingelser er opfyldt.

…"

Sparekassen har på Ankenævnets forespørgsel fremlagt årsudskrifter for klagerens engagement i sparekassen i perioden 2007 til 2011 samt sparekassens vedtægter gældende for 2009 og 2010.

Parternes påstande.

Klageren har den 21. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland skal udbetale garantikapitalen samt dække de renteudgifter hun har haft til henholdsvis skat og sparekassen som følge af sagen.

Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i 2009 opsagde garantbeviser i sparekassen for 40.000 kr. på grund af en kommende restskat.

Sparekassen oplyste, at hun ville modtage et brev som bekræftelse på opsigelsen. Hun modtog imidlertid aldrig noget brev fra sparekassen.

I juni 2010 henvendte hun sig til sparekassen for at få at vide, hvornår hendes garantbeviser ville blive udbetalt.

I sparekassen konstaterede man, at hun havde opsagt garantikapitalen, men oplyste hende samtidig om, at hun skulle have henvendt sig den 1. april 2010 med det brev, som hun aldrig har modtaget fra sparekassen.

Da hun oplyste til sparekassens medarbejder, at hun aldrig havde modtaget det pågældende brev, fik hun blot at vide, at det kunne de ikke gøre noget ved nu.

Hun valgte derfor igen at opsige garantikapitalen, der nu udgjorde 46.000 kr. Igen fik hun at vide, at hun ville modtage et brev som bekræftelse på opsigelsen. Brevet skulle medbringes i sparekassen den 1. april 2011 til brug for udbetalingen, men heller ikke dette brev har hun modtaget.

Hun kontaktede Sparekassens hovedsæde, der oplyste, at hun ikke ville modtage en bekræftelse for opsigelsen. Hun skulle i stedet medbringe opsigelsesanmodningen til brug for udbetalingen.

Sparekassen har nægtet at udbetale hendes penge med henvisning til ikke eksisterende regler.

Som følge af den manglende udbetaling af garantikapitalen har hun været nødsaget til at finansiere afdrag på restskatten via sin kassekredit i sparekassen.

Det er ikke rimeligt, at hun skal tvinges til at betale renter for at låne sine egne penge, fordi sparekassen ikke ville udbetale den opsagte garantikapital.

Sparekassen Sjælland har anført, at Sparekassen ikke har registreret nogen opsigelse af klagerens garantikapital i 2009.

Klageren havde i 2009 alene garantbeviser for 20.000 kr. i sparekassen, hvorfor hun ikke kunne opsige garantikapital for 40.000 kr.

Klageren forhøjede derimod sit garantindskud i 2010, hvilket ikke ville give mening, hvis garantikapitalen var opsagt.

Garantbeviserne indgår i klagerens pensionsordninger, hvorfor klageren ikke vil få noget provenu fri, med mindre hun vælger at ophæve pensionsordningerne i utide.

Klageren har på intet tidspunkt givet udtryk for, at hun ønskede at ophæve pensionsordningerne.

Sparekassen må på denne baggrund afvise klagen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det ikke bevist, at klageren i 2009 opsagde sin garantikapital. Det bemærkes, at klageren efterfølgende forhøjede sit garantiindskud.

Klagerens garantikapital indgik under alle omstændigheder i klagerens kapitalpensionsordning. En eventuel opsigelse af garantikapital i 2009 havde derfor ikke medført et provenu til klagerens disposition, medmindre klageren havde opsagt sin kapitalpensionsordning.

Sparekassen har anført, at klageren ikke har opsagt sine pensionsordninger, hvilket ikke er bestridt af klageren, og hvorfor det lægges til grund af Ankenævnet.

Ankenævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.