Spørgsmål om banken var erstatningsansvarlig for klagerens advokatomkostninger i forbindelse med indgåelse af forlig.
| Sagsnummer: | 120/2011 |
| Dato: | 14-02-2012 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen og Morten Bruun Pedersen |
| Klageemne: |
Forlig - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om banken var erstatningsansvarlig for klagerens advokatomkostninger i forbindelse med indgåelse af forlig. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører, om Nykredit Bank var erstatningsansvarlig for klagerens advokatomkostninger i forbindelse med indgåelse af forlig mellem klageren og banken.
Sagens omstændigheder
Klageren har oplyst, at han i en længere periode forgæves forespurgte banken om renteberegningen af hans gæld til banken.
Da han ikke kunne få banken i tale, kontaktede han i september 2010 en advokat.
Ved brev af 27. september 2010 kontaktede klagerens advokat bankens advokat med anmodning om en nærmere redegørelse for bankens renteberegning.
Efter flere rykkere fra klagerens advokat, oplyste bankens advokat den 3. januar 2011 til klagerens advokat, at der havde været en systemfejl i bankens renteberegning.
Ved e-mail af 11. januar 2011 skrev bankens advokat til klagerens advokat:
"…
I ovennævnte sag skal jeg på vegne [af] Nykredit Bank A/S acceptere følgende:
Sagen forliges med Deres klients betaling af kr. 25.000. Betaling af beløbet sker med kr. 15.000 inden 5 dage fra dato, herefter betales kr. 5.000 den 1. februar 2011 og kr. 5.000 betales den 1. marts 2011.
De bedes bekræfte dette.
…"
Den 12. januar 2011 tiltrådte klagerens advokat forligstilbuddet på klagerens vegne.
Ved brev af 17. januar 2011 til banken udtrykte klageren sin utilfredshed med bankens og bankens advokats behandling af hans henvendelser og den lange sagsbehandlingstid. Herudover gjorde klageren gældende, at bankens advokat skulle dække hans advokatomkostninger i den forbindelse. Dette afviste både banken og bankens advokat imidlertid under henvisning til, at der var indgået forlig til fuld og endelig afgørelse af klagerens mellemværende med banken.
Parternes påstande.
Klageren har den 10. februar 2011 indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagerens påstand således, at Nykredit Bank skal betale 12.250 kr., samt at Ankenævnet skal give banken en påtale.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han var nødsaget til at tage kontakt til en advokat, da han ikke kunne få hverken banken eller bankens advokat i tale.
Det burde ikke være nødvendigt for ham at tage kontakt til en advokat. Han har selv kunnet indgå forlig med andre kreditorer uden advokatbistand. Banken kunne blot have reageret på hans forespørgsel vedrørende renteberegningen.
Først efter adskillige rykkere fra hans advokat og fire måneder efter hans advokat henvendte sig til bankens advokat, vedkendte bankens advokat sig, at der havde været en systemfejl i forbindelse med renteberegningen.
Det er ikke rimeligt, at han skal have advokatomkostninger alene af den grund, at banken og bankens advokat ikke vil besvare relevante spørgsmål.
Nykredit Bank har anført, at der mellem klageren og banken har været en tvist, som er blevet endeligt forligt med bistand fra klagerens og bankens respektive advokater.
Klageren har opfyldt forliget ved at betale 25.000 kr. til banken.
Det må herefter lægges til grund, at tvisten mellem parterne herefter er forligt.
Det er bankens opfattelse, at forliget indebærer, at klageren selv skal afholde egne omkostninger ved forliget.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion
Ankenævnet lægger til grund, at forliget er indgået til fuld og endelig afgørelse af tvisten mellem parterne, og at klageren i den forbindelse var repræsenteret ved advokat.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der er indgået aftale om, at banken skulle dække klagerens advokatomkostninger.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge banken, at betale klagerens advokatomkostninger.
Klagerens påstand om en påtale over for banken vedrører ikke en formueretlig tvist og er derfor ikke omfattet af Ankenævnets kompetence. Det bemærkes, at Ankenævnet heller ikke tilkender sagsomkostninger i anledning af denne klagesag, jf. Ankenævnets vedtægter § 16.
Som følge heraf træffes følgende
af g ø r e l s e :
Klagen tages ikke til følge.