Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar ved investering i SAS-aktier

Indledning

Sagen vedrører, om Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagernes investering i SAS-aktier.

Sagens omstændigheder

Klagerne K og M blev kunder i BG Bank (nu Danske Bank) i 2002.

Den 2. december 2004 oprettede klagerne en investeringskredit med et kreditmaksimum på 1,3 mio. kr. med sikkerhed i et tilknyttet pantsat depot. Tillæg af 2. december 2004 til kreditkontrakten indeholdt bl.a. følgende:

"… Særlig risiko

Låntager er gjort opmærksom på, at investering og spekulation i værdipapirer indebærer en betydelig risiko for tab. Låntager er bekendt med, at værdien af de pantsatte værdipapirer kan falde, således at der efter realisation af de pantsatte værdipapirer kan forekomme en udækket restgæld på kreditten, som låntager hæfter for.

Enhver handel med værdipapirer indgås på grundlag af låntagers egen beslutning og på dennes eget ansvar. Banken yder ikke skattemæssig rådgivning, og låntager anbefales at søge ekstern rådgivning herom.

…

Stop-loss klausul

Såfremt den sikkerhedsmæssige overdækning falder til 0 %, skal låntager/pantsætter supplere sikkerheden, såfremt banken anmoder herom. … Suppleres sikkerhedsstillelsen ikke som anmodet, forfalder kreditten/lånet til fuld indfrielse straks efter udløbet af førnævnte 3-dages frist, og banken er berettiget - men ikke forpligtet – til med en uges varsel … at realisere de pantsatte sikkerheder …

Falder overdækningen til under 0 %, forfalder kreditten/lånet straks til fuld indfrielse og BG-Bank er berettiget - men ikke forpligtet – til med en uges varsel … at realisere de pantsatte sikkerheder … "

Klagerne har oplyst, at de primo 2007 havde en beholdning af SAS-aktier bestående af 6.400 stk. i ratepensionsdepoter, 2.500 stk. i K’s kapitalpensionsdepot og 21.000 stk. i frie midler.

Den 14. marts 2007 solgte klagerne 4.800 stk. SAS-aktier placeret i frie midler til kurs 95,5.

I perioden herefter kontaktede klagerne løbende bankens centrale finansbord (investeringslinie) og drøftede SAS-aktien. Klagerne har oplyst, at de besluttede sig for at rette henvendelse til bankens centrale finansbord efter forslag fra deres bankrådgiver, og at finansbordets anbefaling gennem resten af 2007 var "køb" vedrørende SAS-aktier.

Medio 2007 ændrede banken som følge af sin indtræden i European Securities Network anbefalingsstruktur fra 4 til 5 anbefalinger med anbefalingen "Accumulate" som en ny kategori.

Banken har fremlagt en analyse af SAS-aktien af 10. august 2007 fra Danske Markets, hvoraf fremgår, at anbefalingen pr. denne dato var "Accumulate". Analysen blev efter det oplyste udleveret til klagerne i 2009.

Den 4. september 2007 købte klagerne 2.500 stk. SAS-aktier til kurs 105.

Klagerne har anført, at K’s kapitalpension blev realiseret den 12. september 2007, men at de besluttede at beholde de 2.500 stk. SAS-aktier i depotet efter drøftelse med bankens finansbord, der meddelte, at bankens anbefaling vedrørende aktien var "køb".

Den 20. september 2007 købte klagerne 2.500 stk. SAS-aktier til kurs 92.

Den 11. og den 12. december 2007 købte M henholdsvis 3.000 stk. SAS-aktier til kurs 74,50 og 2.000 stk. SAS-aktier til kurs 74 til K. Notaerne sendt til K indeholdt bl.a. følgende:

"… Vi har gennemført din limitordre via banken på OMX Den Nordiske Børs København. … Handlen er gennemført, uden at du har modtaget personlig anbefaling fra banken. … Handlen er udført på foranledning af [M] i henhold til fuldmagt. …"

Banken har anført, at købet skete efter, at M samme dag henvendte sig i banken og anmodede banken om at gennemføre en limit-ordre på køb af 5.000 stk. SAS-aktier, da han ikke selv kunne gennemføre købet som følge af problemer med netbanken, og at det blev aftalt, at banken skulle godtgøre differencen i kurtage i forhold til køb gennem netbank. Banken har den 8. september 2011 indsat 1.300,25 kr. på klagernes konto som godtgørelse af differencen.

Klagerne har anført, at der ikke var problemer med netbank, men at købet skete hos banken, da handlen var kompliceret af, at pengene skulle komme fra flere depoter, og da de ønskede bankens stillingtagen til købet. Klagerne har endvidere anført, at M forinden fra finansbordet havde indhentet oplysning om, at bankens anbefaling var "køb", og at deres bankrådgiver bekræftede, at banken havde en købsanbefaling på aktien.

Den 27. og den 28. december 2007 købte klagerne 2.780 stk. SAS-aktier til kurs ca. 66.

Den 28. december 2007 solgte klagerne 3.000 stk. SAS-aktier fra K’s depot til kurs 65. Klagerne har oplyst, at salget skete af skattemæssige årsager, og at de rettede henvendelse til bankens finansbord den 4. januar 2008 for at tilbagekøbe aktierne. Klagerne har anført, at banken herefter meddelte, at banken ikke havde nogen anbefaling af aktien, men et kursmål på 136, og at aktien var "suspenderet". Den 4. januar 2008 tilbagekøbte klagerne 3.000 stk. SAS-aktier til kurs 62.

Den 21. januar 2008 købte klagerne 1.200 stk. SAS-aktier til kurs ca. 48.

Den 21. januar 2008 rejste klagerne indsigelse mod bankens rådgivning i forbindelse med deres investering i SAS-aktier i 2007 og 2008. Den 5. marts 2008 afviste banken et erstatningsansvar. Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance. Banken tilbød pr. kulance i marts 2008 at betale 50.000 kr. i erstatning. Banken har oplyst, at tilbuddet er bortfaldet, da klagerne ikke accepterede tilbuddet indenfor den fastsatte frist.

Klagerne har fremlagt en analyse af SAS-aktien fra Danske Markets af 4. februar 2009, hvoraf bl.a. fremgår, at anbefalingen pr. 3. februar 2009 var "Buy", mens anbefalingen pr. 10. august 2007 var "Accumulate" og pr. 20. september 2007 og pr. 27. juni 2008 var "Rating Suspended". Klagerne har oplyst, at de først fik meddelelse om disse anbefalinger i februar 2009. Efter det oplyste fik aktien igen anbefalingen "Rating Suspended" primo 2009, da banken medvirkede til SAS’ kapitaludvidelse og derfor ikke måtte udtale sig om aktien. Klagerne erhvervede yderligere aktier ved kapitaludvidelsen ved udnyttelse af tegningsretter.

Efter det oplyste solgte klagerne deres SAS-aktier – primært i 2009 og 2010.

Parternes påstande

Den 31. maj 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal udvise "villighed til at erkende fejl med en passende erstatning til følge". Klagerne har opgjort deres tab til ca. 3 mio. kr., hvortil kommer omkostninger ved optagelse af lån og kreditter til finansiering af tabet.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at banken har misinformeret dem og givet fejlagtige anbefalinger.

De har haft mange forskellige bankrådgivere og investeringsrådgivere i banken og frabad sig på et tidspunkt flere investeringsrådgivere. Deres bankrådgiver henviste dem til at henvende sig til bankens centrale finansbord, hvor investeringsrådgiverne var tæt på analytikerne og blev briefet dagligt. Bankrådgiveren oplyste, at de kunne være sikre på, at informationerne fra finansbordet var i orden.

Rådgiverne ved finansbordet udmeldte en fejlagtig købsanbefaling igennem det meste af 2007 og frem til primo januar 2008 på trods af, at aktien var suspenderet af banken i analyse den 20. september 2007. De blev først i bekendt med dette i 2009. De fik ikke oplysning om bankens ændrede anbefalingssystem, der blev indført den 1. juli 2007, før i februar 2009.

De kontaktede bankens finansbord efter store kursfald på aktien i august 2007. Banken beroligede dem med, at banken stadig havde en købsanbefaling på aktien, at kursfaldene i august 2007 var en overreaktion, og at de skulle have is i maven. De blev først i 2009 bekendt med, at banken i en analyse den 10. august 2007 havde sænket sin anbefaling fra køb til akkumuler og fik intet at vide herom, da de den 12. september 2007 besluttede sig for at beholde 2.500 stk. SAS-aktier i K’s kapitalpension. Banken burde have oplyst dem om nedjusteringen i stedet for at anbefale dem at købe. Hvis banken havde meddelt dem betænkeligheder ved at blive i aktien den 4. september 2007, havde de ikke tilbagekøbt aktier fra K’s kapitalpension.

Den 20. september 2007 købte de 2.500 stk. SAS-aktier til kurs 92, bl.a. efter telefonsamtaler den 14. og den 20. september 2007, hvor bankens finansbord oplyste henholdsvis, at der var en købsanbefaling, og at der ikke var noget nyt om aktien. Efter suspensionen var der ikke længere en analyse af aktien. Suspensionen indebar, at ingen ved finansbordet måtte udtale sig om aktien eller udtrykke en holdning til aktien. Hvis banken havde meddelt dem, at aktien var suspenderet, var aktierne blevet solgt og ikke som sket beholdt og suppleret med yderligere køb af 2.500 stk. De ville ikke have beholdt en så stor portefølje af SAS-aktier, hvis de havde vidst, at aktien var suspenderet af banken.

De havde herefter 21.000 stk. SAS-aktier i fri midler og 6.400 stk. SAS-aktier i pensionsdepoter. Banken bemærkede ikke en eneste gang, at de havde for mange aktier i ét selskab. Banken rettede ikke henvendelse til dem, selvom kursen blev ved med at falde.

Rådgiverne ved finansbordet fortsatte i talrige telefonsamtaler med M at meddele købsanbefalinger på trods af, at de ikke måtte udtale sig om aktien som følge af suspensionen.

De foretog selv alle handler, bortset fra købet af 5.000 stk. SAS-aktier i december 2007 til K, som foregik hos banken. Dette skyldtes dels, at handlen var kompliceret af, at pengene skulle komme fra flere depoter, dels at de ønskede bankens stillingtagen til købet. Der var ikke problemer med netbank. M havde forinden fra finansbordet indhentet oplysning om, at bankens anbefaling var "køb". Deres bankrådgiver bekræftede købsanbefalingen. Banken burde have meddelt dem, at aktien var suspenderet. Bankrådgiveren glemte at sikre sig K’s accept af handlerne. M var indisponeret til at foretage handlerne på grund af de allerede indtrufne tab og var i panik.

Salget den 28. december 2007 til kurs 65 skete af skattemæssige årsager. Den 4. januar 2008 fik de at vide, at banken ikke havde nogen anbefaling af aktien, men et kursmål på 136. Ved deres henvendelser til finansbordet den 9. og den 23. januar 2008 oplyste andre medarbejdere, at de ikke længere måtte udtale sig om aktien, da der ikke var analyser på aktien. Deres sædvanlige kontaktpersoner gav udtryk for vantro over ændringen og for, at analysen af aktien havde været "elendig". I samtalen den 23. januar 2008 vidste rådgiveren først ikke, at aktien var suspenderet.

De har lyttet til telefonsamtaler, som banken har stillet til rådighed. I alle de aflyttede samtaler fra 2007 gav rådgiverne ved finansbordet udtryk for, at banken havde en købsanbefaling på aktien. I samtale den 18. december 2007 oplyste banken, at anbefalingen var på "hold", men at den kunne komme på køb inden længe. Der var tre vigtige samtaler - den 22. oktober 2007, i december 2007 og den 9. januar 2008. Samtalerne den 22. oktober 2007 og den 9. januar 2008 mangler i de telefonsamtaler, som banken har stillet til rådighed. I samtalen den 9. januar 2008 gav rådgiveren bl.a. udtryk for, at analysen af aktien havde været elendig. Samtalen den 9. januar 2008 var anført på samtaleoversigten. Den vigtige samtale i december 2007 og flere af de andre samtaler var af kortere varighed end teleselskabets angivelse.

Investeringskreditten fra 2004 indeholdt en stop loss aftale, der skulle sikre begge parter og træde i funktion, hvis overdækningen kom under 0. De aftalte med deres daværende rådgiver, at de skulle indskyde yderligere kapital eller realisere depotet ved manglende overdækning. Af aftalen fremgår, at kreditten straks forfalder til indfrielse, og at banken er berettiget til at realisere de pantsatte sikkerheder, hvis overdækningen falder til under 0 %. Dette kan kun forstås som om, at banken skulle kontakte dem med henblik på en indfrielse af kreditten. De fik en ny rådgiver i marts 2007, som tilsyneladende ikke var bekendt med stop loss aftalen. Banken kontaktede dem på intet tidspunkt om stop loss aftalen. Stop loss aftalen skulle have været trådt i kraft i august 2007. Kreditten skulle senest have været indfriet den 20. september 2007, hvor banken suspenderede aktien, og hvor der alene lå 11.800 stk. "værdiløse" SAS-aktier som sikkerhed for kreditten. De bad banken om at sende papirerne vedrørende kreditaftalen i 2009. Banken sendte kun et uddrag, men ikke stop loss aftalen og håndpantsætningserklæringen.

Finansbordet havde før salget i december 2007 fejlagtigt som svar på deres henvendelse meddelt, at de skulle anvende FIFO princippet ved den skattemæssige opgørelse. Som følge af bankens fejlagtige svar fik de i 2011 en unødvendig ekstra skat på 13.000 kr.

Emissionen i februar 2009 udviklede sig til en skandale med store kursfald. I analyse fra februar 2009 og i telefonsamtale med finansbordet den 3. februar 2009 anbefalede banken et køb. Denne information var medvirkende til, at de beholdt deres aktier og deltog i emissionen. De forstår ikke, hvordan banken kunne give en købsanbefaling i en emission, som banken selv var en del af for så kort efter at meddele, at banken ikke kunne udtale sig, da banken selv var en del af emissionen. De tabte store beløb på aktieemissionen. Banken bestemte, at de kun i begrænset omfang kunne benytte tegningsretter tilknyttet pensionerne som følge af 20 % reglen. Bankens fortolkning af 20 % reglen blev truffet på baggrund af skønnede værdier og medførte et yderligere tab for dem.

Deres samlede tab er i størrelsesordenen 3 mio. kr. Deres beholdning af SAS-aktier skulle have været solgt umiddelbart efter den 4. september 2007 til kurs 105. Købet af 2.500 stk. SAS-aktier den 4. september 2007, af 2.500 stk. SAS-aktier den 20. september 2007 og af 5.000 stk. SAS-aktier i december 2007 skulle aldrig have været gennemført. Banken bør erstatte dem tabet, hvortil kommer finansieringsomkostninger til optagelse af lån og kreditter til finansiering af tabet. Tabet er finansieret ved træk på investeringskreditten på ca. 1.112.000 kr. til en rente på ca. 10 % p.a.

Kravet er ikke forældet. De henvendte sig til banken den 21. januar 2008 umiddelbart efter henvendelsen til bankens finansbord. Hele 2008 gik med at finde en forklaring. Banken bidrog ikke hertil. Banken anførte, at der ikke havde været nogen købsanbefaling af aktien. Banken forlængede processen ved ikke at svare direkte på afklarende spørgsmål i klageforløbet, f.eks. deres henvendelse af 26. august 2008, der indeholdt 12 spørgsmål, som banken fortsat ikke har besvaret. De modtog først i februar 2009 analyserne, der forklarede sagens rette sammenhæng, og de fik først her vished om, at de var blevet ført bag lyset. I september 2010 henvendte de sig til en advokat, der i foråret 2011 meddelte, at han alligevel ikke kunne påtage sig sagen på grund af inhabilitet.

Danske Bank har bl.a. anført, at beslutningen om at investere i SAS-aktier alene blev foretaget af klagerne.

Klagerne modtog ikke individuel investeringsrådgivning i banken i perioden. Der var ikke indgået aftale om porteføljepleje. Investeringerne blev hovedsageligt gennemført af klagerne selv via Netbank uden personlig anbefaling.

Klagerne har bekræftet at have gennemført samtlige handler selv, bortset fra købet af 5.000 stk. SAS-aktier i december 2007. Handlen den 11. december 2007 blev gennemført som en ren ekspeditionsordre uden rådgivning, hvilket fremgår af fondsnotaerne. Af bankens systemer fremgår, at M henvendte sig i banken den 11. december 2007 og anmodede banken om at gennemføre en limit-ordre på køb af 5.000 stk. SAS-aktier, da han ikke selv kunne gennemføre købet som følge af problemer med netbanken. Det blev derfor aftalt med klagerne, at banken skulle godtgøre differencen i kurtage i forhold til køb gennem netbank. M anmodede ikke om rådgivning.

Klagerne modtog således ikke individuel investeringsrådgivning.

M kontaktede ofte bankens investeringslinje telefonisk i andet halvår af 2007 og i januar 2008. Markedets forventninger til SAS-aktien blev drøftet, bl.a. ud fra analysen foretaget af Danske Markets i august 2007. Fastsættelsen af selskabets værdi eller kursmål er ikke en købsanbefaling men et udtryk for bankens forventning til den fremtidige kursudvikling. Banken var i 2007 indtrådt i European Securities Network og ændrede som følge heraf anbefalingsstruktur, således at "Strong Buy" fremover var "Buy" og "Buy" var "Accumulate", der derfor er en lille købsanbefaling. En analyse vil være tilgængelig, indtil der foreligger en ny analyse og er derfor mere eller mindre aktuel, alt efter omstændighederne indtruffet efter analysen. SAS-aktien blev i efteråret 2007 ramt af et uventet kursfald. Klagerne var selv bekendt med udviklingen i SAS’s forhold, og at analysen derfor ikke længere var tidssvarende. Klagerne har anført, at de ikke blev bekendt med analysen af 10. august 2007 før i februar 2009. Analyserne retter sig mod større institutionelle virksomheder og bankens egne investeringsrådgivere. Banken udleverer ikke sædvanligvis analyserne, selvom analyserne måtte danne grundlag for drøftelser med en investeringsrådgiver. Banken udleverede efter anmodning i 2009 analysen til klagerne.

Den 20. september 2007 valgte banken at ændre "Accumulate" til "Rating Suspended". Dette skyldtes, at banken ikke længere havde en aktuel analyse af aktien, da man ikke havde en analytiker, der dækkede SAS-aktien. Kategoriseringen som "Rating Suspended" medførte ikke, at banken ikke måtte udtale sig om aktien, eller at banken i denne periode burde have anbefalet klagerne at sælge deres SAS-aktier. Kursmålet på SEK 168 den 20. september 2007, jf. analysen dateret 4. februar 2009, skal ses i lyset af, at den senest udarbejdede analyse var fra den 10. august 2007. Kursmålet er ikke en købsanbefaling og skal ses i sammenhæng med analysens datering og de senere indtrufne omstændigheder. Aktien fik igen anbefalingen "Rating Suspended" i foråret 2009, da banken medvirkede til SAS’ kapitaludvidelse og derfor efter lovgivningen ikke måtte udtale sig om aktien. Forholdet adskiller sig således væsentligt fra efteråret 2007.

Banken bestrider ikke, at klagerne undervejs kan have modtaget oplysninger om SAS-aktien fra banken, herunder at bankens anbefaling var "køb", selvom banken ikke længere havde en generel anbefaling eller en aktuel analyse af aktien. Banken kan ikke afvise, at klagerne efter den 20. september 2007 fejlagtigt kan have fået oplyst, at bankens anbefaling var "køb". Banken promoverede ikke generelt aktien i 2007. Drøftelserne om SAS-aktien fandt sted på M’s initiativ. Beslutningen om investeringen var udelukkende klagernes og for klagernes regning og risiko. Uanset bankens oplysninger om aktien, og at disse måtte have haft indflydelse på klagernes beslutning om investeringen, foreligger der ikke det fornødne ansvarsgrundlag. Banken har på intet tidspunkt indestået for udfaldet af investeringerne, og det var klagernes beslutning, hvordan de ville forholde sig med deres beholdning af SAS-aktier.

Banken kan ikke drages til ansvar for SAS-aktiens udvikling. Klagerne bærer - uanset bankens oplysninger og uanset om der fra bankens side blev individuel investeringsrådgivning – risikoen for tab ved investeringerne.

Banken er ikke ansvarlig for udfaldet af kapitaludvidelsen i 2009.

M blev i forløbet tydeligt gjort opmærksom på risikoen ved at investere for ensidigt i én aktie, og at han burde sørge for større spredning.

Banken ydede ikke rådgivning om den skattemæssige opgørelse af klagernes tab.

Der blev ikke indgået aftale om sikkerhedsmæssig overdækning på det pantsatte depot, jf. aftalen om investeringskredit. Stop loss klausulen indeholder en ret og ikke en pligt for banken til at omlægge kreditten i tilfælde af manglende overholdelse af et aftalt overdækningskrav. Det fremgår af aftalen, at klagerne blev gjort opmærksom på risikoen for tab ved investering i værdipapirer, herunder ved lånefinansieret investering. Banken har sendt pantsætningserklæringer af 28. september 2006 og 26. juli 2007 til klagerne, men det har ikke været muligt at finde den oprindelige pantsætningserklæring, som klagerne har efterspurgt. Pantsætningserklæringen har i øvrigt ikke betydning for sagen.

Banken tilbød klagerne at lytte til samtlige de lydoptagelser af telefonsamtaler, som banken ligger inde med. Banken har ikke tilbageholdt optagelser for klagerne.

Klagerne har ikke opgjort et økonomisk tab.

Et eventuelt erstatningsansvar som følge af klagernes investeringer i andet halvår af 2007 og januar 2008 og i forbindelse etablering af aftalen om investeringskredit er forældet.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne foretog efter det oplyste selv køb og salg af SAS-aktier hovedsageligt gennem Netbank. Købet den 11. og 12. december 2007 blev dog foretaget via banken. Af notaerne vedrørende købet den 11. og 12. december 2007 fremgår, at handlerne blev foretaget efter klagernes ordre, uden personlig rådgivning.

Klagerne har anført, at deres investeringer i SAS-aktier og deres øvrige dispositioner vedrørende deres beholdning af SAS-aktier skete efter anbefaling fra Danske Bank. Banken har anført, at klagerne ikke modtog individuel investeringsrådgivning.

Klagerne rettede efter det oplyste i 2007 og 2008 løbende telefonisk henvendelse til Danske Banks finansbord (investeringslinie) og drøftede bankens generelle vurderinger vedrørende SAS-aktien. Ankenævnet finder ikke, at bankens anbefalinger i forbindelse hermed udgør en individuel investeringsrådgivning i medfør af bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan begrunde, at Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagernes køb og andre dispositioner vedrørende SAS-aktier.

Ankenævnet finder, at klagerne ikke kunne være uvidende om den risiko, der var forbundet med investering i aktier, og at klagerne måtte indse, at bankens generelle anbefalinger beroede på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde, og at de selv måtte træffe beslutning om køb og andre dispositioner vedrørende af aktierne og bære risikoen herfor.

Af tillæg til kreditkontrakt af 2. december 2004 fremgik, at der var aftalt en overdækning på 0 % forstået på den måde, at værdien af værdipapirer og kontante indeståender skulle svare til den samlede gæld. Det fremgår, at Danske Bank ved overskridelse af grænsen havde ret, men ikke pligt til at realisere de af arrangementet omfattede værdipapirer eller stille krav om yderligere sikkerhedsstillelse. Det er ikke godtgjort, at klagerne med Danske Bank har indgået en aftale, hvorefter banken uanset indholdet af førnævnte skriftlige aftale forpligtede sig til at sælge værdipapirerne eller til at kontakte klagerne, hvis kravet om overdækning ikke var opfyldt.

Ankenævnet har herefter ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt kravet er forældet, jf. § 3 i lov om forældelse af fordringer.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage