Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for manglende rådgivning i forbindelse med banks finansiering af køb af aktier i Tower Group A/S og om den skattemæssige behandling af aktiehandler. Spørgsmål om pligt til at foretage frasalg af klagerens aktiebeholdning, når bestemte kursværdier var nået.

Indledning

Denne sag vedrører, om Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar på grund af mangelfuld rådgivning om lånefinansieret investering i Tower Group A/S og om beskatning ved aktiehandel, samt om banken var forpligtet til løbende at foretage salg af klagerens aktiebeholdning, når bestemte kursværdier var nået og ved udløb af investeringskredit.

Sagens omstændigheder

Via en bekendt, B, fik klageren primo 2007 mulighed for at tegne aktier i ejendomsselskabet Tower Group A/S til kurs 55. Det er ikke oplyst, om der var tale om en favørkurs.

B foranledigede kontakt til Roskilde Bank med henblik på, at banken skulle finansiere aktiekøbet. Det var oprindeligt tanken, at B skulle kautionere for klagerens gæld. I stedet blev det aftalt, at klagerens samlever, S, også skulle hæfte for gælden og eje halvdelen af aktierne.

Den 1. marts 2007 var klageren til møde i banken og underskrev sammen med S et gældsbrev på 1.371.000 kr. En del af provenuet, ca. 150.000 kr., skulle anvendes til betaling af klagerens skattegæld.

Det første udkast til gældsbrev indeholdt bestemmelse om, at 1/3 af aktierne skulle afhændes til kurs 105, 1/3 til kurs 125 og den sidste del til et forventet kursniveau over kurs 125. Bestemmelsen blev taget ud af det endelige gældsbrev. Klageren har anført, at det fortsat var aftalt, at banken skulle og kunne foretage tvangsrealisation af aktierne, hvis disses aktuelle værdi kom under, hvad der skyldtes på lånet. Banken har bestridt dette.

Renten var variabel, for tiden 6 % p.a. Lånet skulle tilbagebetales i sin helhed den 31. marts 2008. Videre fremgår af gældsbrevet:

"…

Såfremt aktierne i Tower Group A/S sælges inden udløb nedbringes maksimum forholdsmæssigt.

…"

Bankens almindelige betingelser for lån og kreditter var en del af aftalen. Af disse fremgår:

"....

I følgende særlige situationer er Roskilde Bank berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:

a)Hvis ydelser, renter, provision eller afdrag ikke betales ved forfaldstidspunktet, og kunden ikke har betalt 8 dage efter, at Roskilde Bank har sendt rykkerbrev til kunden på den af Roskilde Bank senest kendte adresse…

….."

Klageren og S underskrev samtidig håndpantsætningserklæring, hvor de til sikkerhed for kreditten pantsatte Tower Group aktierne, som efter det oplyste herefter blev indkøbt for låneprovenuet. Af pantsætningserklæringen fremgår:

"…

Hvis pantets værdi forringes væsentligt, kan Roskilde Bank stille krav om, at debitor enten ekstraordinært nedbringer gælden/maksimum eller, at debitor stiller yderligere sikkerhed, der modsvarer den skete forringelse, i modsat fald kan Roskilde Bank betragte aftalen som misligholdt.

…"

Videre stillede klageren og S sikkerhed for kreditten med et ejerpantebrev på 1.000.000 kr. med pant i deres hus.

I marts 2007 gav banken klageren tilladelse til at foretage daglige handler med aktien.

Den 13. november 2007 genkøbte klageren for 1.195.200 kr. aktier i Tower Group. Efter det oplyste, havde klageren tidligere på året solgt aktier for et tilsvarende beløb. Klageren har oplyst, at han købte aktierne, fordi han fejlagtigt troede, at genkøbet kunne reducere en aktieavanceskat, han skulle betale på baggrund af de tidligere aktiesalg.

Ved en telefonsamtale med banken i april 2008 blev klageren opmærksom på, at hans beholdning af aktier i Tower Group ikke var blevet solgt pr. 31. marts 2008, hvor investeringskreditten udløb, og at der således stadig var et træk på kreditten. Saldoen på kreditten var da 1.348.303,48 kr. (minus).

Den 10. juni 2008 sendte banken en mail til klageren og erindrede ham om, at investeringskreditten skulle have været indfriet den 31. marts 2008.

Efter det oplyste faldt kursen på Tower Group aktier kraftigt i værdi i sommeren og efteråret 2008. Aktierne faldt fra kurs 127-129 ved udgangen af marts 2008 til kurs ca. 10 i oktober 2009.

Ved brev dateret den 14. oktober 2009 rykkede banken klageren for betaling af et overtræk på investeringskreditten på 22.168 kr.

I 2009 korresponderede klageren og banken om en samlet økonomisk løsning, da klageren og S var blandt de kunder, der efter Roskilde Banks sammenbrud i efteråret 2008 var blevet tilbage i banken. Bl.a. skrev klageren en mail til banken den 8. februar 2010, hvoraf fremgår:

"…

I en af vore samtaler har jeg efterlyst årsopgørelser m.v. (som jeg mærkværdigvis aldrig har modtaget i det normale forløb) fra Roskilde Bank for den tid, vort engagement har resteret. Dette har du endnu ikke sendt mig. Det vanskeliggør selvsagt min afklaring med skattevæsenet – og det mindsker min mulighed for at få dannet mig et overblik over denne sag.

F.eks. fik jeg før jul en af dine kolleger til at maile mig nogle af aktiesalgsoplysningerne. For en begrænset periode i 2008 har jeg således netop erfaret, at Roskilde Bank tilsyneladende – udover renter - kvartalsvis har trukket et tilsvarende "gebyr eller afdrag".

Dette forklarer formentlig, hvorfor den buffer, jeg havde sikret mig at have, så jeg kunne betale renter over en vis periode, er blevet opbrugt tidligere end ventet – hvilket gør, at vi overhovedet har et renteudestående på nuværende tidspunkt.

Og dette ekstra træk er vel at mærke sket uden min vidende og uden, at jeg er blevet konsulteret – hvilket jeg finder både uforståeligt og uacceptabelt. Jeg vil bede dig redegøre for dette ekstra træk og sikre mig et fyldestgørende overblik over, i hvor lang periode dette ikke aftalte træk har fundet sted.

…"

Den 25. marts 2010 skrev banken følgende til klageren:

"….

Med hensyn til dobbelte hævninger på lånet kan vi se, at der i forbindelse med de kvartalsvise rentetilskrivninger i 2008 er overført dobbelt pr. 31.03.2008, 30.06.2008, 30.09.2009 og 31.12.2008, men …lånet forfaldt til fuld indfrielse den 31.03.2008.

…"

Den 26. august 2010 opsagde banken investeringskreditten, hvis saldo da var på 1.433.292,89 kr. (minus).

Parternes påstande.

Klageren har den 30. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (FS Finans) skal erstatte hans tab samt friholde ham for de renter og gebyrer, der er påløbet investeringskreditten efter det tidspunkt, hvor den burde have været lukket.

Roskilde Bank (FS Finans) har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Roskilde Bank ikke rådgav ham om risikoen ved Tower Group aktierne, selvom banken var klar over, at han ikke havde erfaring med aktieinvesteringer. Banken sagde blot, at Tower Group aktierne "klarer sig godt".

Han blev ikke rådgivet om risikospredning.

Banken oplyste ikke om, at aktierne ikke var særligt likvide, men lod ham på trods heraf handle aktierne på nettet.

Han blev ikke vejledt om de skattemæssige forhold i forbindelse med aktiehandel.

Banken burde have frarådet ham at foretage det store genkøb af aktier kort før lånet skulle indfries, da hans midler dels skulle anvendes til betaling af skat og dels til at indfri lånet.

Banken forsømte at realisere aktierne, da de faldt i kurs, således at værdipapirdepotets værdi ikke længere oversteg det lånte beløb. Banken har også derved tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.

Efter kredittens udløb, trak banken uden aftale herom, hvert kvartal et beløb i afdrag, således at det beløb han havde sat til side til betaling af rente ikke rakte. Han blev først orienteret om dette, da han trods gentagne rykkere, fik adgang til sin netbank i december 2009.

Fra sommeren 2008 til ultimo oktober 2009 var det reelt umuligt at komme i kontakt med banken. Først i juni 2010 ville banken mødes med ham. Det er derfor ikke korrekt, at han har udvist passivitet.

Bankens konkurs bevirkede, at renterne på lånet blev urimeligt høje.

Ankenævnet skal påtale, at banken nægtede at mødes med ham med henblik på at forhandle en rimelig afviklingsordning med ham. Bankens behandling var utroværdig og usmidig.

Banken tilsidesatte en mundtlig aftale ved at opsige kreditten i august 2010, selvom der var aftalt et videre afviklingsforløb.

Blandt andet den manglende mulighed for at komme i dialog med banken har bevirket, at han er endt i en længerevarende depression.

Roskilde Bank (FS Finans) har anført, at investeringen er foretaget efter klagerens eget ønske.

Der foreligger passivitet, idet klageren først har rettet et krav mod banken sent i forløbet.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens investering.

Klageren har ikke godtgjort, at der er indgået aftale om, at banken skulle sørge for salg af hans aktier, hvis de ramte et givent kursniveau.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse af sagen vil kræve en bevisførelse, som efter bankens opfattelse ikke kan finde sted for Pengeinstitutankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Niels Bolt Jørgensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi finder det ikke godtgjort, at Roskilde Bank begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med, at klageren i marts 2007 fik bevilget en kredit til at investere i aktier i Tower Group A/S. Vi lægger i den forbindelse blandt andet vægt, at etableringen af kreditten skete på klagerens initiativ med henblik på at købe den pågældende aktie, som han havde fået anbefalet af en bekendt med kendskab til selskabet.

Klageren har ikke godtgjort, at der ved kredittens etablering blev indgået en aftale om, at banken var forpligtet til at sælge klagerens aktier, hvis de ramte et bestemt kursniveau. Banken var heller ikke forpligtet til at sælge klagerens aktier og indfri kreditten med provenuet, da kreditten efter aftalen udløb den 31. marts 2008.

Vi finder det ikke godtgjort, at Roskilde Bank havde en anledning til at rådgive klageren om den skattemæssige behandling af aktieinvesteringer, eller til at fraråde ham at genanskaffe en større aktiepost forholdsvis kort før investeringskreditten skulle indfries.

Vi finder det i øvrigt ikke godtgjort, at Roskilde Bank i perioden fra den 31. marts 2008 til investeringskreditten blev opsagt i august 2010 begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et ansvar for klagerens tab.

Vi har ikke grundlag for at anse de af banken opkrævede renter for at være i strid med bankens almindelige forretningsbetingelser, som aftalen henviser til eller i øvrigt urimelige.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:

Det følger af § 13 i daværende god-skik-bekendtgørelse, at såfremt et pengeinstitut medvirker til særligt risikofyldte investeringer, skal der i samarbejde med kunden foretages en omhyggelig vurdering af kundens muligheder for at bære et eventuelt tab. Og, endvidere, at det påhviler en bank at rådgive af egen drift, når omstændighederne tilsiger det, herunder at inddrage konsekvenser af de skatteregler, som er relevante for kunden.

På den baggrund finder vi ikke, at Roskilde Bank har løftet sin rådgivningsforpligtigelse, idet banken ikke har rådgivet om de betydelige risici der er forbundet ved at optage et lån på 1.371.000 kr. og placere provenuet i ét værdipapir. Endvidere finder vi, at banken burde have orienteret klageren om de skattemæssige konsekvenser af hans handel med aktierne i 2007.

Vi finder som følge heraf, at banken er erstatningsansvarlig for klagerens tab.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.