Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

21205064

Bidragsforhøjelse
Klageren havde i sin ejendom på Færøerne to lån til det indklagede realkreditinstitut. Lånene var udbetalt på basis af lånetilbud fra marts 2010. Af såvel lånetilbudene som pantebrevene for lånene fremgik det, at bidragssatsen og minimumsbidraget kunne forhøjes. Det fremgik tillige af instituttets udlånsregulativ, som klageren qua punkt 1 i Justitsministeriets Almindelige betingelser B var underkastet, at bidragssatsen kunne ændres af forretningsmæssige eller markedsmæssige grunde. Instituttet meddelte i december 2011 klageren, at bidraget pr. 1. april 2012 ville blive forhøjet fra 1,3 til 1,9 pct. på grund af de økonomiske konjunkturer og stigende omkostninger, herunder til kapitalfrembringelse. Klageren protesterede i februar 2012 til det låneformidlende pengeinstitut, idet klageren henviste til, at hun ved låneoptagelsen var blevet informeret om, at eventuelle bidragsændringer ville være små og over længere tid. Klageren sendte endvidere klage til realkreditinstituttet over bidragsforhøjelsen, som klageren fandt urimelig. Instituttet afviste klagen, dels med henvisning til hjemlen i såvel lånetilbud som pantebrev, dels at der ikke var tilsikret eller garanteret klageren et bestemt bidrag eller en bestemt stigningstakt på bidraget.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke var berettiget til at lade bidraget stige så meget, som det var sket.

Under sagen oplyste instituttet, at instituttet havde foretaget en vurdering af det færøske marked som helhed, og at denne havde betydet en ændring i den generelle kreditpolitik, herunder ændrede bidragssatser.

Nævnet henviste til, at det af såvel instituttets lånetilbud som af de for lånene udstedte pantebreve fremgik, at instituttet efter beslutning af bestyrelsen kunne forhøje bidragssatsen. Nævnet fandt, at der i det fremlagte aftalegrundlag var den fornødne hjemmel til, at instituttet kunne forhøje bidraget med det skete varsel, hvilket klageren heller ikke havde bestridt. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte bidragsforhøjelsen som vilkårlig eller urimelig og fandt det endvidere ikke godtgjort, at pengeinstituttet på vegne af instituttet havde tilsikret klageren en bidragssats, som ikke kunne forhøjes – eller ikke kunne forhøjes på det skete niveau. Et mindretal tilføjede i tilslutning hertil, at bidragsforhøjelsen kunne have været tydeligere begrundet i varslingsskrivelsen af 22. december 2011, herunder kunne den af realkreditinstituttet senere givne begrundelse i relation til instituttets vurdering af det færøske marked have været fremført allerede i varslingsskrivelsen. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.


K E N D E L S E

afsagt den 23. oktober 2012


JOURNAL NR.: 2012-01-05-064-B


INSTITUT: BRFkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 10. oktober 2012


SAGSBEHANDLER: Cand.jur. Keld Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Morten B. Petersen
Bent Olufsen
Per Englyst
Mads Laursen

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren og hans samlever har i deres ejendom, der er beliggende på Færøerne, to lån til det indklagede realkreditinstitut.

Lånene, dels et 5 pct. obligationslån på oprindelig 1.045.000 kr., dels et kortrentelån F1 på oprindelig 1.040.000 kroner, blev begge optaget i 2010. Af de lånetilbud af 8. marts 2010, der lå til grund for låneudbetalingen, fremgår følgende:

”Oplysninger om nyt lån

…

Bidragssats³ pr. termin 0,325% af lånerestgælden, dog min. p.t. 225 kr.
…

³ Hvis ejendommen skal vurderes, er bidragssatsen foreløbigt anslået. Bidragssatsen fastsættes efter vurderingen. Den fastsatte bidragssats og minimumsbidrag kan forhøjes, ligesom beregningsprincipperne kan ændres …

Betalingsplan

… Den anvendte skattesats er 39%. …(Indklagede)… tager forbehold for ændring af bidrag og dermed for ændring af fremtidige terminsbetalinger …”

Af de for lånene udstedte pantebreve fremgår det på pantebrevenes forside:

”Rente- og betalingsvilkår

…

Som tillæg til hver terminsydelse betales et kvartårligt bidrag på p.t. 0,325% af lånerestgælden, dog min. p.t. 225,00 kr. Bidraget forfalder samtidigt med terminsydelsen og vedrører samme periode som denne. Se om ”Bidrag” under ”særlige bestemmelser”.
…

Bidrag
Den anførte bidragssats og det anførte minimumsbidrag kan forhøjes efter beslutning af …(indklagedes)… bestyrelse, der ligeledes kan ændre beregningsprincipper for bidrag …”

Pantebrevene er oprettet på Justitsministeriets Almindelige betingelser B, som i punkt 1 indeholder følgende bestemmelse:

”Debitor er personlig ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne efter dette pantebrev og underkastet de til enhver tid for realkreditinstituttet gældende vedtægter og bestemmelser fastsat i medfør af vedtægterne, herunder eventuelle bestemmelser om solidarisk ansvar.”

Indklagedes udlånsregulativ af 17. november 2011, som er udstedt i medfør af indklagedes vedtægter, indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

”B.4. Bestemmelser om stiftelsesprovision, bidrag, gebyrer,
morarente og andre takster

B.4.1. Størrelsen af BRFkredits stiftelsesprovision, bidragssats, morarenter og størrelse og art af gebyrer m.v. fastsættes af bestyrelsen.

B.4.2. Med mindre andet udtrykkeligt er aftalt, kan bidragssats eller bidragsberegningsmetode i eksisterende låneforhold ændres af forretningsmæssige eller markedsmæssige grunde. Dette kan blandt andet ske med henblik på imødegåelse af øgede omkostninger herunder f.eks. tab eller skatter og
afgifter, eller for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget.

En sådan ændring skal varsles senest 3 måneder før den første terminsperiode, hvori ændringen skal gælde.

Oplysning om ændring af bidragssats og bidragsberegningsmetode for eksisterende låneforhold vil ske skriftligt.

For nye låneforhold kan bidragssats og beregningsmetode ændres uden varsel.”

Den 22. december 2011 fremsendte indklagede et brev til klageren, hvori indklagede varslede en bidragsforhøjelse pr. 1. april 2012. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

”Bidragssatsen forhøjes
…(Indklagede)… har - efter forudgående dialog med …(det låneformidlende pengeinstitut)… - besluttet at forhøje bidraget på realkreditlån til private med virkning fra 1. april 2012. Bidraget udgør herefter årligt 1,90 pct. af lånets restgæld. Bidraget er den del af din samlede terminsydelse, hvoraf blandt andet …(indklagedes)… omkostninger skal dækkes. Samtidig forhøjer vi det nuværende mindstebidrag fra 900 kr. til 1.500 kr. …

Baggrunden for forhøjelserne er de økonomiske konjunkturer samt stigende omkostninger til at yde realkreditlån og drive finansiel virksomhed. Hertil kommer, at faldende boligpriser skærper kravene til institutternes kapitalforhold. Vi bliver ligeledes mødt af højere krav om at stille kapital til sikkerhed for kundernes lån, og denne kapital er blevet dyrere.

Hvad betyder det for dig?
Lånenummer Lånetype Hovedstol Ændring i bidragssats
… Obligationslån 1.045.000,00 0,60000
… Rentetilpasningslån 1.040.000,00 0,60000
Denne meddelelse vedrører kun de ovennævnte lån

Hvad får du for dit bidrag?
Bidraget går blandt andet til de omkostninger, som er forbundet med den service som ydes i forbindelse med rådgivning, eksempelvis ved boligfinansiering …”

Den 23. februar 2012 fremsendte klageren og dennes samlever en klage til det låneformidlende pengeinstitut over den varslede forhøjelse af bidraget. Af klagen fremgår blandt andet følgende:

”…Vi vil med dette klage over denne urimelige høje bidragsforhøjelse.

Da vi optog vores …(indklagede)…-lån via …(det låneformidlende pengeinstitut)… var det informeret os, at bidrag ikke var noget, som blev ændret i tide og utide, og hvis bidraget blev ændret, var der tale om små ændringer over længere tid - højst 0,1% hver gang!

Vi vil gerne høre argumenterne for denne høje bidragsforhøjelse. Hvilke omstændigheder er ændret så markant siden optagelsen af vores lån, at I ser det nødvendigt at forhøje vores bidrag med 0,6%?

Kan I oplyse, hvor stor en del af bidraget tilfalder …(det låneformidlende pengeinstitut)…. Er det …(det låneformidlende pengeinstitut)…, som får hele forhøjelsen af bidraget? …”

Den 5. marts 2012 rettede klageren og dennes samlever en ny klage over bidragsforhøjelsen, denne gang til indklagede. Af klagen fremgår blandt andet følgende:

”…Vi vil på det kraftigste klage over denne helt urimelige høje forhøjelse af vores bidrag på hele 0,6%. Vi mener, at det er helt ude af proportioner at forhøje bidraget så meget i et hug.

Begrundelsen i …(indklagedes)… brev for forhøjelsen i bidraget er nøjagtig de samme begrundelser, som bliver brugt, når …(indklagede)… forhøjer bidraget for andre låntagere (i Danmark) med 0,05%. Vi vil gerne høre begrundelsen for denne forskelsbehandling og de særlige omstændigheder, som gør, at I ser det nødvendigt at forhøje vores bidrag med hele 0,6%?

Kan I oplyse os, hvor stor del af vores bidrag tilfalder …(indklagede)…, og hvor stor del af den seneste forhøjelse på 0,6% som tilfalder …(indklagede)…?…”

Indklagede besvarede den 19. april 2012 klagerens henvendelse på følgende måde:

”… Det fremgår af såvel lånetilbuddet som pantebrevet, at bidraget kan forhøjes. Du har derfor været informeret om muligheden for, at bidraget og dermed også din terminsydelse kunne blive højere.

Vi må afvise, at …(det låneformidlende pengeinstitut)… ved ydelsen af lånet har lovet eller ligefrem garanteret, at bidraget ikke blev ændret eller givet noget tilsagn om størrelsen af en evt. forhøjelse.

I varslingsbrevet har vi anført baggrunden for forhøjelserne, idet der bl.a. henvises til stigende omkostninger og stigende krav til finansielle virksomheders indtjening og kapitalforhold m.m. …”

Klageren indbragte efterfølgende en sag for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at indklagede ikke er berettiget til at lade bidraget stige så meget, som det er sket.
Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han den 23. december 2011 fik brev fra indklagede, hvoraf det fremgik, at det var besluttet at forhøje bidraget på klagerens obligationslån samt rentetilpasningslån med hele 0,6 pct., således at klagerens bidrag fremover kommer op på 1,9 pct. af lånenes restgæld årligt.

Klageren har efterfølgende klaget til indklagede og til banken, som er formidler af lånet, over bidragsforhøjelsen.

I indklagedes og bankens fælles besvarelse af klagen henvises til hjemmel til bidragsforhøjelse i lånetilbud og pantebrev. Som begrundelse for forhøjelsen af bidraget henvises bl.a. til de økonomiske konjunkturer, stigende omkostninger og skærpede krav til kapitalforhold med mere.

Klageren anerkender, at der i aftalegrundlaget er hjemmel til at forhøje bidraget.

Når det er sagt, mener klageren, at der må være en grænse for, hvordan et realkreditinstitut fortolker sin ret. Der må være en grænse for og være særligt begrundede argumenter for at forhøje et bidrag så voldsomt på en gang. For klageren betyder forhøjelsen en øget omkostning pr. måned på over 1.000 kr.

Det er ifølge bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder mv. gældende, at aftalen mellem klageren og hans realkreditinstitut ikke må indeholde vilkår, som giver instituttet en vilkårlig adgang til at ændre størrelsen af gebyrer, bidrag eller andet vederlag.

Der er ingen tvivl om, at der i dette tilfælde er tale om en åbenbar urimelig og vilkårlig prissætning.

I indklagedes varslingsbrev og i svaret på klagen er det nøjagtig den samme begrundelse for forhøjelsen af bidraget, som bliver brugt, når indklagede forhøjer bidraget for andre låntagere med 0,05 pct. Denne standardbegrundelse kan efter klagerens bedste overbevisning ikke benyttes, når der er tale om en forhøjelse på hele 0,6 pct. Der må være en ekstraordinær forklaring på en ekstraordinær forhøjelse af bidraget – hvilke forhold er ændret så markant, at indklagede/banken ser sig nødt til at forhøje bidraget 12 gange den ”almindelige” bidragsforhøjelse?

I besvarelsen på klagen bliver der sagt, at indklagede ved ydelsen af lånet ikke har givet noget tilsagn om størrelsen af en evt. bidragsforhøjelse. Til det er at sige, at i deres mundtlige drøftelse vedrørende låntagningen blev det høje bidrag på 1,3 pct. selvfølgelig drøftet. På spørgsmål vedrørende eventuelle ændringer af bidrag blev det fremført, at bidraget ikke var noget, som blev ændret i tide og utide, og hvis bidraget blev ændret, var der tale om små ændringer over lang tid med henvisning til de historiske bidragsforhøjelser i Danmark.

Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:

Som fremført i klagen har indklagede hjemmel i aftalegrundlaget og derfor mulighed for at forhøje bidraget. Men det er ikke dette, som klagen går på. Klagen går på den helt urimelige og tilfældige høje bidragsforhøjelse på 0,6 pct., som er foretaget.

Som fremført af indklagede i flere omgange er denne ekstraordinære høje bidragsforhøjelse foretaget af hensyn til indklagedes omkostningsniveau, kreditrisiko samt lovkrav til finansielle virksomheders kapitaldækning og indtjening og en generel vurdering af markedet.

På samme grundlag besluttede indklagede i 2010, gældende fra 1. juli, at foretage bidragsforhøjelser i Danmark – og som indklagede selv fremfører på sin hjemmeside - vil denne betyde ca. 85 kr. mere efter skat for hver lånt million. For klagerens vedkommende har bidragsforhøjelsen efter skat betydet en meromkostning på ca. 650 kr. om måneden for hver lånt million. Det er denne ufattelige forskelsbehandling på færøske og danske kunder, som er under anklage. Så længe ingen særlige begrundelser ligger til grund for denne urimelige høje bidragsforhøjelse, er det klagerens påstand, at der er der tale om en åbenbart urimelig og vilkårlig prissætning, som strider imod god skik for finansielle virksomheder.

Man kan kun gisne om denne markante bidragsforhøjelse, og man kan nemt få den mistanke, at indklagede udnytter sin markedsmæssige position på Færøerne.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren i 2010 optog to lån hos indklagede. Klagerens lån blev udbetalt på grundlag af lånetilbud af 8. marts 2010.

Af begge lånetilbud fremgår det, at ”Bidragssats og minimumsbidraget kan forhøjes, ligesom beregningsprincipperne kan ændres.”

Det fremgår endvidere af begge tilbud, at indklagede tager forbehold for ændringer i bidragssatsen.

Af pantebrevene for de to lån, der er en del af lånetilbuddene, fremgår det under ”Særlige bestemmelser”, at bidragssatsen kan forhøjes efter beslutning af indklagedes bestyrelse, der ligeledes kan ændre beregningsprincipperne for bidrag.

Af pantebrevsformular B, der er en del af pantebrevene, fremgår det af pkt. 1, at ”Debitor er personlig ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne efter dette pantebrev og underkastet de til enhver tid for realkreditinstituttet gældende vedtægter og bestemmelser fastsat i medfør af vedtægterne, herunder eventuelle bestemmelser om solidarisk ansvar”. Der er fastsat sådanne bestemmelser i indklagedes regulativ for udlån og obligationer (Udlånsregulativet). Dette regulativ er fastsat i medfør af indklagedes vedtægter. Det bestemmes heri, at bidraget kan ændres for bestående låneforhold. Det følger således af regulativet, at medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, kan bidragssatsen eller bidragsberegningsmetoden ændres af forretningsmæssige eller markedsmæssige grunde, herunder for at imødegå øgede omkostninger, for eksempel tab eller skatter og afgifter, eller for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget.

Det bemærkes, at klageren og indklagede ikke har indgået nogen særlig aftale om bidragssatsen.

Ved skrivelse af den 22. december 2011 varslede indklagede en bidragsforhøjelse over for klageren. I skrivelsen blev det angivet, at bidragsforhøjelsen ville have virkning fra 1. april 2012.

Det kan oplyses, at indklagede i løbet af 2009 besluttede at gennemføre generelle prisforhøjelser i Danmark blandt andet med henvisning til markeds- og konjunkturudviklingen, herunder det stigende krav til kapitaldækning og kapitalberedskab. I løbet af 2011 blev det besluttet også at gennemføre en generel forhøjelse af bidraget for lån i ejendomme beliggende på Færøerne, herunder klagerens ejendom.

ANBRINGENDER:

Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden gældende, at bidragsforhøjelsen og størrelsen heraf er i overensstemmelse med aftalegrundlaget mellem parterne.

Det fremgår således både af de fremsendte lånetilbud og pantebrevene, at bidragssatsen kan forhøjes efter beslutning af indklagede.

For så vidt angår størrelsen af bidragsforhøjelsen, gøres det gældende, at indklagede kan foretage, og har foretaget, en generel vurdering af behovet for bidragsforhøjelse, afhængig af blandt andet indklagedes omkostningsniveau, kreditrisiko samt lovkrav til finansielle virksomheders kapitaldækning og indtjening.

Indklagede har således foretaget en vurdering af det færøske marked som helhed, og denne har betydet en ændring i den generelle kreditpolitik, herunder ændrede bidragssatser.

Der er altså ikke tale om en vilkårlig fastsat bidragssats i strid med reglerne om god skik for finansielle virksomheder. Det bemærkes, at bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder alene indeholder offentligretlige regler, der ikke kan påberåbes direkte af den enkelte forbruger.

Klageren er ikke ved långivningen blevet tilsikret, at bidraget ikke ville blive ændret, eller at en forhøjelse kun ville andrage en given størrelse.

Det gøres således samlet gældende,

at bidragsforhøjelsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget mellem parterne, hvorfor indklagede ikke kan tilpligtes at ændre forhøjelsen,

at indklagede som kreditgiver er berettiget til at vurdere, hvilken størrelse bidragsforhøjelsen skal andrage under hensyn til blandt andet indklagedes omkostningsniveau, kreditrisiko, herunder risikoen for øgede tab og lovkrav til finansielle virksomheders kapitalgrundlag og indtjening, hvorfor indklagede heller ikke af denne grund kan tilpligtes at ændre sin bidragsforhøjelse,

at indklagede ikke har fastsat bidragsforhøjelserne tilfældigt, men ud fra blandt andet en vurdering af markedet som helhed, hvorfor indklagede heller ikke af denne grund kan tilpligtes at regulere de gennemførte bidragsforhøjelser,

at bidragsforhøjelsen i øvrigt ikke kan anses for at være i strid med god skik for finansielle virksomheder,

at bidragsforhøjelsen herefter ikke kan anses for urimelig eller vilkårlig, hvorfor indklagede ikke kan tilpligtes at reducere sit bidrag,

at klageren ikke blevet tilsikret en bestemt bidragsstørrelse, hvorfor indklagede heller ikke af denne grund kan tilpligtes at ændre sin bidragsforhøjelse, og

at klageren ikke er blevet tilsikret, at bidraget kun ville kunne forhøjes med en given størrelse, hvorfor indklagede heller ikke af denne grund kan tilpligtes at ændre sin bidragsforhøjelse.

Der er ikke tale om, at indklagede ved bidragsforhøjelsen har udnyttet sin markedsmæssige position på Færøerne. Det bemærkes herved, at det ligger uden for Realkreditankenævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet herom.


OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

Af bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011 om god skik for finansielle virksomheder, investeringsforeninger mv. fremgår det blandt andet:

”…§ 6. En finansiel virksomhed skal indgå eller bekræfte alle væsentlige aftaler med sine kunder i papirformat eller på andet varigt medium. En aftale skal indeholde en beskrivelse af parternes væsentlige rettigheder og pligter samt af de finansielle ydelser, der er omfattet af aftalen. Er der i forbindelse med aftalens indgåelse ydet individuel rådgivning, skal væsentlige forudsætninger for rådgivningen nedfældes i aftalen eller fremgå af bilag til aftalen i enten papirformat eller på andet varigt medium.

Stk. 2. Vilkår, der indgår i aftalen, kan fremgå ved en henvisning til separate dokumenter, herunder den finansielle virksomheds almindelige forretningsbetingelser.

Stk. 3. Vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og må ikke give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer.

Stk. 4. I løbende kundeforhold kan ændringer til ugunst for kunden af renter, bidrag eller andet vederlag ikke finde sted uden varsel, medmindre ændringen er begrundet i udefrakommende forhold, som den finansielle virksomhed ikke har indflydelse på.

Stk. 5. Opsiger en finansiel virksomhed en aftale indgået med en kunde, skal opsigelsen være sagligt begrundet og ske i papirformat eller på andet varigt medium.”



ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Af såvel indklagedes lånetilbud af 8. marts 2010 som af de for lånene udstedte pantebreve fremgår det, at indklagede kan forhøje bidragssatsen efter beslutning af indklagedes bestyrelse. Nævnet finder, at der i det fremlagte aftalegrundlag er den fornødne hjemmel til, at indklagede kan forhøje bidraget med det skete varsel, hvilket klageren heller ikke har bestridt.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte bidragsforhøjelen som vilkårlig eller urimelig. Nævnet finder det endvidere ikke godtgjort, at pengeinstituttet på vegne af indklagede har tilsikret klageren en bidragssats, som ikke kunne forhøjes – eller ikke kunne forhøjes på det skete niveau.

To medlemmer – Morten B. Pedersen og Bent Olufsen - ønsker i tilslutning hertil at tilføje, at bidragsforhøjelsen kunne have været tydeligere begrundet i varslingsskrivelsen af 22. december 2011, herunder kunne den af indklagede senere givne begrundelse i relation til indklagedes vurdering af det færøske marked have været fremført allerede i varslingsskrivelsen.

Nævnet kan ikke behandle spørgsmålet om, hvorvidt indklagede ved fastsættelsen af bidragsstigningens størrelse i den konkrete sag har udnyttet sin markedsmæssige position på Færøerne, idet dette falder uden for Realkreditankenævnets kompetence. Et sådant spørgsmål må indbringes for de konkurrenceretlige myndigheder.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s


Indklagede, BRFkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen
Formand Sekretariatschef