Spørgsmål om ansvar i forbindelse med omlægning af obligationsbeholdning til investeringsforeningsbeviser.
| Sagsnummer: | 14/2001 |
| Dato: | 30-04-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar i forbindelse med omlægning af obligationsbeholdning til investeringsforeningsbeviser. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren i forbindelse med en omlægning af dennes obligationsbeholdning til investeringsforeningsbeviser i 1997.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1925, havde i 1997 et værdipapirdepot hos indklagede, hvori der lå nominelt 217.000 kr. 7% Nykredit obligationer 2016.
I juni 1997 afregnede indklagede klagerens salg af obligationerne til kurs 102 og klagerens køb af 1.985 stk. investeringsforeningsbeviser i Uniinvest Direct til kurs 110,75. Afregningsbeløbene udgjorde henholdsvis 221.044,64 kr. og 220.937,94 kr.
I perioden 1997-2000 modtog klageren i alt 53.595 kr. i udbytte før skat af investeringsforeningsbeviserne.
Den 6. december 2000 blev investeringsforeningsbeviserne solgt til kurs 101,90. Handlen blev afregnet med 201.968,09 kr.
Parternes påstande.
Den 17. januar 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 18.969,85 kr. (220.937,94 kr. - 201.968,09 kr.).
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at Nykredit obligationerne udgjorde provenuet ved et salg af hans faste ejendom.
I 1997 opfordrede indklagede ham skriftligt til et møde om en omlægning af obligationsbeholdningen. På baggrund heraf rettede han henvendelse til en navngiven medarbejder i indklagedes Næsby afdeling, som anbefalede en omlægning til Uniinvest med henblik på at opnå et bedre udbytte. Han havde ikke tidligere handlet værdipapirer, men accepterede den anbefalede omlægning i tillid til, at pengene var i god behold.
Da han i december 2000 ønskede pengene udbetalt, konstaterede han, at han havde mistet ca. 20.000 kr. Indklagede bør erstatte dette tab.
Indklagede har anført, at klageren selv traf beslutning om såvel købet af investeringsforeningsbeviserne i juni 1997 som salget den 6. december 2000.
Uniinvest Direct afdelingen investerer alene i danske obligationer. Klageren har fået udbetalt udbytte af investeringsforeningsbeviserne syv gange i ejerperioden. Selv hvis de samlede udbyttebetalinger er blevet marginalbeskattet hos klageren, har han haft et positivt afkast på investeringen. Klageren har således ikke lidt noget tab.
Nykredit 7% 2016 har siden salget og frem til april/maj 2000 ligget over kurs pari bortset fra en kort periode medio 1999. Afhændelsen af Nykredit obligationerne var fornuftig, idet klageren ville lide ikke-fradragsberettigede kurstab i takt med, at obligationerne måtte blive udtrukket.
Det erindres ikke nu, hvem der tog initiativet til rådgivningen. Dersom det lægges til grund, at klageren blev kontaktet uanmodet med henblik på den pågældende investering, gøres det gældende, at klageren ved passivitet har fortabt sin ret til at gøre ugyldighed gældende.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at omlægningen af klagerens obligationer til investeringsforeningsbeviser i juni 1997 skete i henhold til aftale med klageren, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med hermed har begået fejl eller forsømmelser.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.