Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om udbetaling af garantindskud.

Sagsnummer: 472 /2002
Dato: 14-05-2003
Ankenævn: John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Jette Kammer Jensen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Indlån - bevis for indbetaling/udbetaling
Ledetekst: Krav om udbetaling af garantindskud.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger: IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om udbetaling af et garantindskud.

Sagens omstændigheder.

Klageren tegnede et garantindskud på 1.000 kr. i pengeinstituttet P, nu indklagede.

I 1989 blev P omdannet til et aktieselskab. Ved skrivelse af 5. september 1989 fik klageren meddelelse om omdannelsen og blev samtidig anbefalet at købe aktier for garantindskuddet. Der var endvidere mulighed for at få garantindskuddet indløst kontant eller at lade dette blive stående på uændrede vilkår i fem år. Såfremt klageren ønskede at købe aktier, skulle hun på en tegningsbegæring, der var vedlagt skrivelsen afkrydse følgende rubrik:

"Jeg har i dag garantbeviser for kr. 1.000,00 på min kontonr. [….709]. For mit garantindskud ønsker jeg at købe 3 stk. aktier a kr. 100 til max. kurs 300, samlet kursværdi kr. 900,00. Restbeløbet overføres til den konto, hvor renterne af mit garantindskud tilskrives."

Klageren har anført, at hun ikke reagerede på skrivelsen.

Ved skrivelse af 18. september 2002 meddelte indklagede, at klageren som følge af en produktændring ikke kunne benytte sin indskudskonto efter den 20. december 2002. Klageren blev i stedet tilbudt en pluskonto som opsparingskonto. I forbindelse med modtagelsen af skrivelsen rejste klageren krav om udbetaling af garantindskuddet på 1.000 kr.

Det var indklagedes opfattelse, at indskuddet var blevet udbetalt til klageren. Indklagede forbeholdt sig timebetaling, såfremt klageren ønskede sagen nærmere undersøgt.

Parternes påstande.

Den 2. december 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale garantindskuddet på 1.000 kr. med tillæg af renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med opsigelsen af indskudskontoen bør udbetale garantindskuddet på 1.000 kr.

Såfremt indklagede er af den opfattelse, at garantindskuddet er blevet udbetalt, påhviler det indklagede at dokumentere dette.

Indklagede bør i hvert fald undersøge, hvor garantindskuddet er blevet af uden at beregne sig gebyr for undersøgelsen. Indskudskontoen er først blevet opsagt nu, og det må derfor også være muligt at finde ud af, hvor garantindskuddet er blevet af.

Det bør ikke komme hende til skade, at indklagede på grund af to fusioner har vanskeligt ved at undersøge sagen.

Indklagede har anført, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ikke har modtaget sit garantindskud.

Det kan ikke nu - 13 år efter P's omdannelse til aktieselskab - pålægges indklagede at dokumentere, hvorledes der blev forholdt med klagerens garantindskud.

Klageren blev ved sin henvendelse om garantindskuddet i slutningen af 2002 tilbudt en undersøgelse mod timebetaling. Såfremt undersøgelsen mod forventning bekræftede klagerens påstand, ville man imidlertid afstå fra at tage sig betalt for timeforbruget. Klageren afviste tilbuddet og klagede i stedet til Ankenævnet.

Indklagede er ikke længere i besiddelse af den pågældende information i elektronisk form, og oplysningerne findes heller ikke i kundesagsmappen i afdelingen. Det er usandsynligt, at der findes information på mikrofilm eller som anden arkivalia. En undersøgelse heraf vil være omfattende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at klageren i 1989 havde et garantindskud på 1.000 kr., hvilket heller ikke er bestridt af indklagede.

Efter det foreliggende findes det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at klageren i forbindelse med omdannelsen af P eller senere har fået garantindskuddet udbetalt eller omlagt til aktier, ligesom det må anses for uafklaret, om renterne af garantindskuddet løbende er blevet krediteret på indskudskontoen.

Klagerens krav på at få udbetalt garantindskuddet er omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lov 5-14-4 og er således ikke forældet. Renterne af garantindskuddet er omfattet af den 5-årige forældelse i forældelsesloven af 1908.

Ankenævnet finder herefter, at indklagede skal betale klageren 1.000 kr. med tillæg af renter i 5 år. Rentetillægget skal beregnes på grundlag af rentesatsen på indskudskontoen.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale 1.000 kr. med tillæg af renter som ovenfor anført.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.