Manglende efterkommelse af anmodning om overførsel af konti tilhørende kunde, der efterfølgende blev umyndiggjort.
| Sagsnummer: | 368/1996 |
| Dato: | 12-03-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Overførsel - almindelige konti
|
| Ledetekst: | Manglende efterkommelse af anmodning om overførsel af konti tilhørende kunde, der efterfølgende blev umyndiggjort. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved overførselsanmodning dateret 2. februar 1996 anmodede klageren, der er født i 1913, om delvis overførsel af sit engagement med indklagedes Als afdeling til Sydbank i Århus. Anmodningen fremtræder som underskrevet af klageren.
Ved skrivelse af 6. februar 1996 til Sydbank meddelte indklagede, at overførslen ville blive forsinket, idet det var nødvendigt at indhente klagerens erklæring om en bortkommet sparekassebog. Indklagede anførte samtidig, at man stillede sig uforstående overfor, hvordan klageren havde kunnet underskrive overførselsanmodningen, idet klageren indklagede bekendt ikke var i stand til ved egen hjælp at skrive sit navn.
Den 14. februar 1996 anmodede den ene af klagerens to sønner ved telefaxskrivelse indklagedes afdeling om at undlade at foretage overførslen under henvisning til, at faderen ikke var i stand til at foretage en sådan disposition, da han "hverken fysisk eller psykisk har mulighed for dette p.g.a. meget fremskreden Parkinsonsyge". Sønnen, der er bosiddende på Bornholm, indgav den 8. marts 1996 til retten i Terndrup begæring om umyndiggørelse af klageren.
Ved overførselsanmodning dateret 1. marts 1996 og underskrevet af klageren anmodede denne på ny om overførsel til Sydbank i Århus. Overførselsanmodningen angav, at klageren havde underskrevet med ført hånd, og anmodningen var vitterlighedspåtegnet "om underskriftens ægthed" af to vidner.
Ved skrivelse af 12. marts 1996 orienterede advokat H indklagedes afdeling om, at han af retten i Terndrup var blevet beskikket som advokat for klageren i forbindelse med umyndiggørelsessagen. H anmodede om, at afdelingen stillede overførselsbegæringen i bero indtil videre. H oplyste, at der i løbet af marts måned 1996 ville blive afholdt et møde i retten, og at han efter dette ville orientere afdelingen.
Ved dom af 22. oktober 1996 blev klageren umyndiggjort, idet retten fandt, at han på grund af sjælelig forstyrrelse var ude af stand til at varetage sine anliggender.
Ved skrivelse af 3. december 1996 orienterede advokat H indklagede om dommen, idet han samtidig oplyste, at denne var anket til Vestre Landsret. Advokaten oplyste i den forbindelse, at anken ikke var tillagt opsættende virkning, jf. herved retsplejelovens § 465, stk. 3.
Ved klageskema af 27. september 1996 havde den anden af klagerens sønner, der er bosiddende i Århus, på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Klagerens endelige påstand er, at indklagede skal anerkende, at man "uberettiget har undladt at efterkomme den af [klagerens navn] den 2/2 1996 fremsatte begæring om overførsel af bankindeståendet fra [indklagede] til Sydbank i Århus, hvilken overførselsanmodning blev gentaget den 1/3 1996."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerens søn, der senere har ladet sig repræsentere ved advokat, har anført, at indtil der blev afsagt dom om umyndiggørelse den 22. oktober 1996 kunne klageren frit råde over sin formue. Indklagede var derfor hverken på grundlag af advokat H's anmodning af 12. marts 1996 eller på andet grundlag berettiget til at negligere overførselsanmodningen. Det fremgik af advokat H's skrivelse, at der i løbet af marts måned s.å. ville blive afholdt et møde i retten om umyndiggørelsessagen, og at indklagede ville blive underrettet efter retsmødet. Da indklagede ikke senest ved udgangen af marts måned modtog meddelelse om, at klageren var umyndiggjort, kunne indklagede ikke undlade at efterkomme overførselsanmodningen. Indklagede burde i hvert fald have søgt oplyst, om klageren var blevet umyndiggjort og ved manglende eller benægtende svar herpå have effektueret overførselsanmodningen.
Indklagede har anført, at man af advokat H ved skrivelsen af 12. marts 1996 blev instrueret om at stille overførselsanmodningen i bero som følge af den begæring om umyndiggørelse, der var under behandling. Indklagede var forud herfor blevet gjort bekendt med, at klageren led af fremskreden Parkinsons syge. Indklagede finder, at man har handlet fagligt korrekt.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede har handlet korrekt ved under de foreliggende omstændigheder ikke at efterkomme anmodningen om overførsel af klagerens engagement til et andet pengeinstitut. Efter modtagelsen af skrivelsen af 14. februar 1996 fra klagerens søn og skrivelsen af 12. marts 1996 fra den advokat, der var beskikket for klageren i umyndiggørelsessagen, måtte indklagede nære begrundet tvivl om, hvorvidt anmodningen reelt var udtryk for klagerens egen beslutning, jf. herved myndighedslovens § 65.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.