Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Realkreditlån til tvangsauktionstruede ejendomme, pengeinstituttets medvirken.

Sagsnummer: 490/1991
Dato: 14-04-1992
Ankenævn: Peter Blok, Niels Busk, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen
Klageemne: Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Realkreditlån til tvangsauktionstruede ejendomme, pengeinstituttets medvirken.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at medvirke ved optagelse af et realkreditlån i klagerens ejendom i henhold til § 10 c i lov om realkreditinstitutter som affattet ved lov nr. 842 af 20. december 1989.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun i maj måned 1991 har indgivet ansøgning efter § 10 c i lov om realkreditinstitutter. Ifølge § 10 c, stk. 3, skal et pengeinstitut medvirke. Klageren henvendte sig derfor til et pengeinstitut, som efter en undersøgelse afslog at medvirke, hvorefter klageren henvendte sig til indklagede, der også afslog at medvirke. Realkreditrådet har overfor klageren oplyst, at pengeinstitutterne er forpligtet til at medvirke. Det fremgår af loven, at lånet kan ydes, hvis ejendommen efter realkreditinstituttets og låntageres pengeinstituts skøn ellers må forventes solgt på tvangsauktion. Loven forudsætter således, at der medvirker et pengeinstitut, idet det må formodes, at lånet ikke kan ydes, hvis der ikke foreligger en udtalelse fra et pengeinstitut. Klageren har for et par år siden kautioneret for et lån på 20.000 kr., som hendes ægtefælles anpartsselskab optog hos indklagede. Klageren har iøvrigt bortset fra et låneforhold til det andet pengeinstitut ikke tilknytning til noget pengeinstitut, idet hun hverken får løn, understøttelse eller pension. Den husleje, hendes ægtefælles anpartsselskab betaler for at have til huse i hendes ejendom, afregnes ved, at anpartsselskabet så vidt muligt betaler terminsydelser og ejendomsskat på ejendommen.

Indklagede har anført, at klageren pr. 31. december 1990 blev fritaget for den af klageren nævnte kautionsforpligtelse over for indklagede, og at klageren ikke er kunde hos indklagede. Klageren er endvidere registreret 6 gange i Ribers Kreditinformation, og der er foretaget udlæg i klagerens ejendom til Statsskattedirektoratet. Af tingbogen fremgår endvidere, at flere ejerpantebreve er håndpantsat til det pengeinstitut, som klageren først henvendte sig til.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter det oplyste består der ikke aktuelt nogen form for kunderelation mellem klageren og indklagede, og denne kan derfor ikke antages at være forpligtet til at medvirke som klagerens pengeinstitut i forbindelse med klagerens ansøgning om lån i henhold til § 10 c i lov om realkreditinstitutter.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.