Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ekspeditionstid vedrørende påførsel af rykningspåtegning.

Sagsnummer: 195/1998
Dato: 19-10-1998
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Realkreditbelåning - rykning
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst: Ekspeditionstid vedrørende påførsel af rykningspåtegning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren som følge af ekspeditionstiden for påførsel af en rykningspåtegning på et ejerpantebrev.

Sagens omstændigheder.

I foråret 1998 gennemførte klageren via BRFkredit en omprioritering af sin ejendom, idet et kontantlån på oprindeligt 846.000 kr. blev omlagt til et 30-årigt 6% obligationslån på 1.310.000 kr.

Ved omprioriteringen fremkom et provenu på ca. 340.000 kr., som bl.a. skulle anvendes til nedbringelse af klagerens engagement med indklagedes Middelfart afdeling. Til sikkerhed for engagementet havde indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 750.000 kr., som rykkede for det nye lån.

Klageren har oplyst, at han i marts 1998 indhentede lånetilbud på henholdsvis et 10-årigt og et 20-årigt tillægslån i BRFkredit. Ca. den 1. april 1998 drøftede han den påtænkte låneoptagelse med indklagede. Konklusionen blev, at det ville være attraktivt at optage et nyt 30-årigt lån til erstatning for det eksisterende i stedet for et tillægslån. Han meddelte, at han straks ville anmode BRFkredit om et nyt lånetilbud, idet han ønskede at fremskynde låneoptagelsen mest muligt for at komme eventuelle politiske indgreb i forkøbet. Medarbejderen oplyste, at rykningspåtegningen på ejerpantebrevet ikke ville være noget problem. Lånetilbuddet på 1.310.000 kr. blev den 7. april 1998 formidlet af en ejendomsmægler, hos hvem han mandag den 13. april 1998 (2. påskedag) underskrev lånebegæringen, der således kunne være BRFkredit i hænde den følgende dag. BRFkredit bekræftede modtagelsen telefonisk og forespurgte samtidig, om BRFkredit skulle henvende sig til indklagede om rykningspåtegningen på ejerpantebrevet, eller om han selv ville foranledige denne indhentet. Indklagedes medarbejder meddelte telefonisk den 14. april 1998, at rykningspåtegningen var en ren ekspeditionssag, og at medarbejderen nok skulle tage sig af sagen, når den kom. På den baggrund vurderede han, at han ikke ville vinde tid ved personligt at indhente rykningspåtegningen, hvorfor han anmodede BRFkredit om at foranledige denne indhentet.

Ved skrivelse af 14. april 1998 anmodede BRFkredit indklagede om at rykke for et lån på 403.000 kr.

Indklagede har oplyst, at man modtog rykningsanmodningen torsdag den 16. april 1998. På grund af travlhed reagerede man først herpåved klagerens telefoniske henvendelse om sagen mandag den 27. april 1998. Man blev i den forbindelse klar over, at rykningsanmodningen var forkert, idet der skulle rykkes for et lån på 1.310.000 kr. Afdelingen modtog lånetilbuddet pr. telefax og fremsendte samme dag en bekræftelse til BRFkredit om at ville rykke for lånet.

Ifølge BRFkredit var obligationskurserne den 20.-29. april 1998 følgende:

DATO

KURS

20.04.1998

97,10

21.04.1998

97,00

22.04.1998

96,90

23.04.1998

96,85

24.04.1998

96,65

27.04.1998

96,15

28.04.1998

95,60

29.04.1998

95,80

Omprioriteringslånet blev afregnet den 1. maj 1998 til kursen den 29. april 1998 på 95,8.

Parternes påstande.

Den 29. maj 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 15.700 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han på baggrund af sagsforløbet frem til den 14. april 1998, herunder at rykningen var uproblematisk, havde en berettiget forventning om, at lånet ville kunne hjemtages 6-8 dage efter, at BRFkredit havde modtaget lånebegæringen og fremsendt anmodning om rykningspåtegning, dvs. den 21. april 1998. Han kunne i givet fald have hjemtaget lånet til kurs 97. På grund af den langsommelige behandling hos indklagede blev lånet hjemtaget til kursen den 29. april 1998 på 95,80. Provenuet blev herved 15.720 kr. mindre, end han med rette kunne forvente. Han undlod at kurssikre, netop fordi han på baggrund af den telefoniske henvendelse til indklagede den 14. april 1998 forventede en hurtig sagsbehandling. Det forhold, at rykningsanmodningen indeholdt et forkert lånebeløb, er uden betydning, idet det centrale problem er, at indklagede ikke reagerede på BRFkredits skrivelse. Indklagede oplyste under telefonsamtalen den 27. april 1998, at "banken altid i sådanne sager tager kontakt til lånsøgeren/bankens kunde for at sikre sig, at det af kreditinstitutionen fremsendte stemmer overens med kundens ønsker, før man foretager rykningspåtegning". Såfremt indklagede i overensstemmelse med sin egen beskrivelse af forretningsgangen havde kontaktet ham, ville problemet med det fejlagtige beløb straks være blevet afklaret.

Indklagede har anført, at det bestrides, at der fra indklagedes side skulle være givet udtryk for, at sagen ville blive ekspederet straks efter modtagelsen. Såfremt klageren lagde vægt på en meget hurtig sagsbehandling, burde han have rettet henvendelse om muligheden herfor. For at eliminere kursrisikoen kunne klageren have kurssikret. På grund af fejlen i rykningsanmodningen var lånet ikke blevet hjemtaget tidligere end sket, selv om ekspeditionen var påbegyndt straks. Da man under en forudgående samtale med klageren havde tilkendegivet, at man var indstillet på at rykke, ville anmodningen fra BRFkredit være blevet besvaret uden forudgående kontakt til klageren. Ved besvarelse den 17. april 1998, ville man hos BRFkredit antagelig den 20. eller 21. april have opdaget, at der var tale om et forkert rykningssamtykke. Indklagede ville herefter antagelig den 22. april have modtaget den rigtige rykningsanmodning. Var denne blevet fremsendt til BRFkredit den 23. april, kunne BRFkredit tidligst have modtaget denne den 24. eller 27. april. Klageren ville derfor ikke have opnået et bedre resultat ved denne sagsekspedition.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ubestridt, af indklagede, at klageren den 14. april 1998 rettede henvendelse til afdelingen om ekspeditionen af rykningen af ejerpantebrevet, som også var blevet drøftet tidligere. Ankenævnet finder, at klageren berettiget kunne forvente, at indklagede ville ekspedere rykningssagen umiddelbart efter modtagelsen fra BRFkredit eller i hvert fald inden for 5 ekspeditionsdage. Såfremt indklagede på grund af travlhed ikke mente sig i stand hertil, burde man have gjort klageren opmærksom herpå under telefonsamtalen den 14. april 1998, således at klageren fik mulighed for at tage stilling til, hvorledes han skulle forholde sig til forsinkelsen.

Ankenævnet finder herefter, at klageren bør stilles, som om indklagede havde ekspederet sagen senest den 22. april 1998. På baggrund af hændelsesforløbet den 27. april 1998, hvor sagen rent faktisk blev ekspederet, må det antages, at lånet uanset den fejlagtige låneangivelse i rykningsanmodningen fra BRFkredit kunne være hjemtaget til kursen den 23. april 1998 på 96,85. Indklagede bør således betale klageren en erstatning svarende til 1,05 kurspoint (96,85 - 95,80) eller 13.755 kr. med rente efter renteloven fra den 29. maj 1998.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger betale klageren 13.755 kr. med rente efter renteloven fra den 29. maj 1998. Klagegebyret tilbagebetales klageren.