Gebyr ved overførsel af værdipapirer.
| Sagsnummer: | 330/2000 |
| Dato: | 29-12-2000 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Mette Frøland, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Gebyr - depot
Depot - gebyr ved overførsel |
| Ledetekst: | Gebyr ved overførsel af værdipapirer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører størrelsen af indklagedes gebyr ved overførsel af et værdipapirdepot.
Sagens omstændigheder.
I juni 1998 fik klageren oprettet et depot hos indklagede.
I maj 2000 blev depotet overført til selskabet E. I denne forbindelse opkrævede indklagede et gebyr på 372,91 kr., der omfatter et servicegebyr på 300 kr., samt transaktionsgebyrer på i alt 72,91 kr.
Af indklagedes forretningsbetingelser for værdipapirhandel fremgår bl.a., at gebyr ved overførsel af papirer til andet institut udgør 150 kr. pr. fondskode, maksimalt 500 kr. pr. depot pr. dag.
Parternes påstande.
Klageren har den 25. august 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at sænke gebyret for overflytningen til højest 150 kr. i samlet gebyr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han primo maj 2000 anmodede en medarbejder hos indklagede om at overføre to investeringsforeningsbeviser fra hans depot hos indklagede til E. Dette afslog medarbejderen og oplyste, at det ikke kunne ske uden, at man forinden havde fået en anmodning om overførsel fra E. Medarbejderen forespurgte, hvorfor han ønskede at flytte, og han forklarede, at baggrunden var, at E tog 0,15%/minimum 75 kr. i handelsgebyr, hvorimod indklagedes sats var 0,375%/minimum 150 kr. (eller 100 kr. ved tilslutning til pc-bank).
Han kontaktede herefter E med henblik på, at E skulle anmode indklagede om at få papirerne overført.
Indklagede burde have gjort ham opmærksom på, at han ikke kunne spare noget ved at overføre papirerne til E, da indklagedes gebyr for overførslen ville overstige omkostningerne ved at sælge papirerne gennem indklagede.
Uanset om han ønskede at afhænde papirerne umiddelbart efter overførslen eller vente med sælge, ville overførslen ikke være økonomisk fornuftig. Havde han ladet papirerne forblive hos indklagede, ville det ikke have forhindret ham i at handle andre papirer gennem E.
Han finder indklagede har tilsidesat Forbrugerombudsmandens retningslinier om etik i pengeinstitutternes rådgivning, da indklagede har spekuleret i en merfortjeneste. Indklagedes prisliste var ikke tilgængelig, og han havde ikke tidligere modtaget en sådan.
Indklagede har anført, at klageren ved henvendelsen om overførsel af depotet ikke var i stand til at afgive de fornødne oplysninger til brug for en overførsel. Medarbejderen forklarede derfor, at det ville være hensigtsmæssigt, at man modtog en overførselsbegæring direkte fra E.
Klageren oplyste, at baggrunden for overførslen var at handle papirer gennem E. På forespørgsel om, hvorvidt han ofte foretog værdipapirhandler, svarede klageren, at det ville han i fremtiden, og at han ved en overførsel ville spare omkostninger.
Det bestrides, at der ikke er ydet en fyldestgørende rådgivning, idet klageren tilkendegav, at det afgørende for hans valg var de løbende handelsomkostninger.
Klageren gav klart indtryk af, at han ønskede at skifte depotbank, og at størrelsen af overførselsgebyret ikke var bestemmende for dette ønske.
Klageren orienterede på intet tidspunkt om, at han ønskede at sælge papirerne umiddelbart efter, at overførsel var sket. Det var derfor ikke et naturligt led i ekspeditionen at inddrage en oplysning om, at det ville være billigere for klageren at sælge papirerne gennem indklagede fremfor at overføre disse til E.
Det bestrides, at man har spekuleret i merfortjeneste til indklagede i denne forbindelse.
Klageren var bekendt med indklagedes gebyr for værdipapirhandel og depot. Gebyrerne fremgår af indklagede almindelige forretningsbetingelser for værdipapirhandel og blev udleveret til klageren ved åbningen af depotet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at det under de foreliggende omstændigheder havde været ønskeligt, at indklagede henledte klagerens opmærksomhed på størrelsen af indklagedes gebyr for overførsel. Ankenævnet finder dog ikke, at indklagedes undladelse heraf kan anses for en fejl, der kan føre til, at indklagede bør nedsætte gebyret ved overførselen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.