Afgørelse

Takster ved transport af lån.

Klageren ejede en ejendom, hvori der indestod et lån til det indklagede realkreditinstitut. Lånet var baseret på inkonverterbare obligationer. Af pantebrevet for lånet, som var oprettet på justitsministeriets pantebrevsforumlar B, fremgik det blandt andet, at der for lånet gjaldt de af bestyrelsen til enhver tid fastsatte serievilkår, og at debitor var underkastet de til enhver tid for realkreditinstituttet gældende vedtægter. Instituttets vedtægter, regulativ for udlån m.v. og de for lånet gældende serievilkår indeholdt bestemmelser om betaling af indskud/stiftelsesprovision samt gebyrer m.v., herunder at størrelsen heraf fastsattes af instituttets bestyrelse og fremgik af instituttets vejledende satser for indskud, gebyrer m.v.

I forbindelse med køb af en ny ejendom anmodede klageren instituttet om flytning af det inkonverterbare lån til denne, hvilket instituttet i marts 1994 accepterede, mod at klageren forud for ekspeditionerne indbetalte et gebyr på 6.000 kr. Pantebrevet blev herefter forsynet med påtegninger - først om inddragelse af den nye ejendom og herefter om relaksation af den gamle ejendom. Klageren rettede efterfølgende forgæves henvendelse til instituttet med anmodning om nedslag i gebyret for den gennemførte transport af lån.

Klageren indbragte sagen for Nævnet med påstand om, at instituttet havde været uberettiget til at kræve et gebyr af den omhandlede størrelse for transport af lån og derfor skulle tilbagebetale ham en del heraf. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fastslog, at instituttet ikke ifølge aftalegrundlaget var forpligtet til at acceptere en transport af lånet til en anden ejendom. Instituttet havde i vedtægterne og i regulativet for udlån m.v. hjemmel til at fastsætte gebyrer og andre takster. Instituttets prismateriale indeholdt imidlertid ikke angivelse af taksterne ved transport af lån, herunder at der i den forbindelse skal betales fornyet stiftelsesprovision. Efter anmodning fra klageren accepterede instituttet en transport mod betaling af et gebyr på 6.000 kr. Instituttet oplyste under klagesagsbehandlingen, at det ikke var et gebyr på 6.000 kr., men alene gebyrer på i alt 1.650 kr., hvortil kom stiftelsesprovision på 3.428 kr. - svarende til et samlet vederlag på 5.078 kr. Nævnet fandt ikke, at instituttet havde redegjort fyldestgørende for det krævede vederlag, herunder heller ikke ved henvisningen til omkostningsoversigter. Nævnet fandt, at instituttet på den baggrund alene var berettiget til et vederlag, der var i overensstemmelse med instituttets øvrige gebyrstruktur. Nævnet fastsatte skønsmæssigt dette vederlag til 2.500 kr. Instituttet blev derfor tilpligtet at tilbagebetale klageren et beløb på 2.578 kr.