Afgørelse

Spørgsmål om klageren måtte betragtes som erhvervsdrivende.

Indledning.

Denne klage vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.

Sagens omstændigheder.

Klageren i denne sag driver et landbrug som bierhverv.

Ved brev af 30. juni 2009 sendte Nykredit Bank i henhold til aftale et lånetilbud til klageren. Af følgebrevet fremgår blandt andet:

"…

Nykredit har registreret, at virksomheden i forbindelse med lånesagen har valgt den rådgivning, som tilbydes i Nykredits Erhvervscenter, og fravalgt rådgivning der opfylder bestemmelserne i §§ 14 og 15 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

…"

Lånet, der var et variabelt forrentet realkreditlån, blev optaget med sikkerhed i klagerens landbrugsejendom.

Den 6. august 2009 sendte banken materiale til klageren vedrørende klagerens mulighed for forsikring mod rentestigninger ved hjælp af renteloft. Det fremgår blandt andet af materialet:

"…

Prisen for renteloftet er 1,18 % der lægges oveni Cibor 3. dvs. der altid betales cibor3 + 1,18%, rammer cibor 3, 4 %, træder loftet i kraft og renten kan derfor ikke overstige 5,18%.

…"

Den 15. september 2009 underskrev klageren en rammeaftale med henblik på at forsikre sig mod rentestigninger. Det fremgår heraf, at i tilfælde af uoverensstemmelser mellem bestemmelserne i rammeaftalen og en bekræftelse, er det bestemmelserne i bankens bekræftelse, der er gældende.

Banken har oplyst, at klageren den 23. september 2009 telefonisk blev informeret om, at prisen på renteloftet var fastsat til 1,13 %.

Den 24. september 2009 sendte banken en handelsbekræftelse til klageren vedrørende et renteloft på 4 %. I handelsbekræftelsen var der anført et tillæg på "0,00 bp". Der fremgik således ingen pris for renteloftet.

Ved brev af 18. januar 2010 sendte banken en ny handelsbekræftelse til klageren. Af følgebrevet fremgik, at man havde opdaget en systemfejl i handelsbekræftelsen af 24. september 2009, hvorfor man anmodede ham om at underskrive og returnere den nye handelsbekræftelse.

I den nye handelsbekræftelse for renteloftet var der i stedet for "tillæg: 0,00 bp" anført "fradrag i rente: 1,13 %".

Klageren tog på baggrund af den nye handelsbekræftelse kontakt til sin advokat, der anmodede banken om en nærmere redegørelse.

Ved brev af 3. februar 2010 sendte banken en rentenota til klageren, hvoraf fradraget på 1,13 % fremgik. Klageren har ifølge det oplyste betalt banken i overensstemmelse med rentenotaen uden at gøre indsigelser.

Klageren ønskede ikke at underskrive den nye handelsbekræftelse og indgav den 28. april 2010 en klage over banken til Ankenævnet med påstand om, at banken skulle anerkende at være bundet af den oprindelige handelsbekræftelse af 24. september 2009.

Ved brev af 28. juni 2010 afviste Ankenævnets sekretariat klagen under henvisning til, at klageren måtte anses for erhvervsdrivende, og at klagen vedrørte virksomheden.

Parternes påstande.

Klageren har den 20. august 2010 indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.

Nykredit Bank har påstået klagen afvist.

Parternes argumenter.

Klageren har blandt andet anført, at han i 1999 overtog ejendommen fra sine forældre, primært til privat brug.

Han har siden overtagelsen af ejendommen arbejdet som erhvervsassurandør. Han driver alene landbruget som bibeskæftigelse som led i, at den dyrkede jord omgrænser hans private bolig.

Han erkender, at landbrugsforetagendet må anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed. Det medfører imidlertid ikke uden videre, at den omhandlede ejendom, som han har optaget lån i, samlet set må anses for en erhvervsmæssig virksomhed.

Det faktum, at ejendommens primære formål og hensigt er hans private bolig må medføre, at han – uanset at hans skatteregnskaber er udarbejdet i henhold til virksomhedsskatteordningen – må anses for privatperson i forhold til optagelsen af lånet.

Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at ejendommen må anses som erhvervsmæssigt drevet herunder henset til karakteren, størrelsen og værdien af ejendommen.

Der er ifølge årsrapporten for 2008 tilforpagtet 5 Ha i 2008, landbrugsvirksomheden omsatte for mere end 500.000 kr., og resultatet af driften efter finansiering er positivt. Klageren er registreret i CVR-registeret og anvender virksomhedsskatteordningen. Det formodes endvidere, at klageren er momsregistreret.

Klageren har ønsket en realkreditbelåning af ejendommen og en afdækning heraf, der ikke tilbydes privatkunder. Klageren har valgt rådgivning fra bankens erhvervscenter og fravalgt den rådgivning, der opfylder bestemmelserne i §§ 14 og 15 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder. Der kan derfor heller ikke være tale om et privatkundelignende forhold.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet behandler alene klager vedrørende private kundeforhold. Efter Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, kan klager fra erhvervsdrivende behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende privatkundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 3.

Det er ubestridt, at klagerens landbrug udgør en erhvervsvirksomhed.

Lånet er optaget med sikkerhed i klagerens landbrugsejendom. Ankenævnet finder, at klageren i det konkrete tilfælde må betragtes som erhvervsdrivende. Ankenævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at klageren indgik aftale om et produkt, der ikke tilbydes til private kunder.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.