Dankort, misbrug, groft uforsvarlig adfærd.
| Sagsnummer: | 698/1993 |
| Dato: | 31-08-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
|
| Ledetekst: | Dankort, misbrug, groft uforsvarlig adfærd. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Torsdag den 23. september 1993 mistede klageren sit dankort. Klageren har oplyst, at kortet bortkom i forbindelse med betaling på en benzinstation. Han ville oprindelig betale med dankortet, men kom i tanke om, at han havde hævet 2.800 kr. i en hæveautomat og derfor kunne foretage betalingen kontant. Han havde forinden lagt dankortet på skranken, hvor det blev glemt. Kortet var opbevaret i et etui og koden var muligvis i dette. Han opdagede kortets bortkomst mandag den 27. september 1993 om aftenen og foranledigede den følgende dag kortet spærret kl. ca. 10.30 gennem indklagede, hvor den til kortet hørende konto blev ført.
Det viste sig efterfølgende, at kortet i perioden fra den 24. september frem til den 27. september 1993 kl. 10.01 var blevet misbrugt ved 34 transaktioner for et beløb på i alt 55.000 kr. Ved alle transaktioner er anvendt korrekt PIN-kode uden forgæves PIN-kodeforsøg. Efter kortets spærring er dette ikke forsøgt benyttet.
Den 24. november 1993 krediterede indklagede klagerens konto det konstaterede tab med fradrag af 8.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for nogen del af misbruget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Af kontoudtog for klagerens konto fremgår, at kontoens saldo den 24. september 1993 efter bogføring af en notatransaktion var 110,03 kr. Det fremgår endvidere, at klageren i perioden 1. september til og med 22. september 1993 har anvendt dankortet 30 gange fordelt jævnt i perioden, ofte ved en række småbetalinger på under 100 kr.
Klageren har anført, at da han mistede kortet var kontoens saldo 110 kr. Han finder derfor ikke, at han bør kunne hæfte for 8.000 kr., da der stod et langt mindre beløb på kontoen.
Indklagede har anført, at det må lægges til grund, at klageren opbevarede PIN-koden i kortetuiet sammen med dankortet. Det skete misbrug skyldes klagerens groft uforsvarlige adfærd ved at efterlade kort og kode sammen på et fuldt tilgængeligt og synligt sted for offentligheden. Klageren bør derfor hæfte for 8.000 kr. jvf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2. Der er i denne forbindelse uden betydning, at der er udbetalt beløb for hvilke der ikke var dækning på klagerens konto. Hertil kommer, at klageren ikke har ført tilstrækkelig kontrol med besiddelsen af kortet, idet han i 4 hele døgn ikke er blevet opmærksom på bortkomsten. At der kort forinden bortkomsten kun var en saldo på 110,03 kr. på klagerens konto, og at der netop var blevet hævet et beløb på 2.800 kr., kan ikke have betydning for, om klageren burde have opdaget bortkomsten tidligere, idet det af det fremlagte kontoudtog fremgår, at klageren i stort omfang anvendte kortet til småbetalinger på under 100 kr., også kort tid efter at der var hævet relativt store kontantbeløb.
Ankenævnets bemærkninger:
Det lægges til grund at klageren den 23. september 1993 på en benzinstation i forbindelse med en betaling efterlod dankortet og tilhørende PIN-kode, og at klageren ikke bemærkede dette før den 27. september 1993 om aftenen.
Under disse omstændigheder findes klageren efter en samlet vurdering at have udvist groft uforsvarlig adfærd, hvorved den uberettede brug af dankortet blev muliggjort, jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnet finder det i denne forbindelse uden betydning, at der på klagerens konto indestod mindre end 8.000 kr. på tidspunktet for kortets bortkomst.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.