Spørgsmål vedrørende spærring af Mastercard som følge af ændring i klagerens engagement.
| Sagsnummer: | 280 /2002 |
| Dato: | 04-03-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Astrid Engel Thomas, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - udstedelse og (gen)udlevering af kort
|
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende spærring af Mastercard som følge af ændring i klagerens engagement. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører berettigelsen af indklagedes spærring af klagerens Mastercard i forbindelse med ændring i klagerens engagement.
Sagens omstændigheder.
Den 29. september 1997 udstedte indklagede til klageren et Guld Mastercard med et købsmaksimum på 300.000 kr. I denne forbindelse blev det aftalt, at klageren skulle indskyde og opretholde 300.000 kr. på en aftalekonto hos indklagede. Indklagede havde ikke egentlig pant i aftaleindskuddet.
Brug af Mastercardet blev debiteret på en særskilt konto, hvis saldo blev inddækket ved overførsel fra klagerens kassekredit, der havde et maksimum på 250.000 kr.
Af kontoudtog for kassekreditten fremgår, at saldoen den 13. marts 2002 var ca. 490.000 kr. (negativ). Trækket blev nedbragt i månedens løb og var ved månedens udgang ca. 147.000 kr. (negativ). Den 4. april 2002 blev bogført en på kontoen trukket check på 340.624 kr., hvorefter kredittens saldo var ca. 631.000 (negativ). Den 5. samme måned tilbageførte indklagede checken.
Klageren har anført, at det var hendes opfattelse, at der var indgået aftale med indklagede om bevilling af et overtræk på kreditten, hvilket også var sket tidligere. Indklagede bestrider, at der var bevilget et overtræk i denne størrelsesorden.
Af klagerens ægtefælles skrivelse af 29. april 2002 til indklagede fremgår, at han fandt det utilfredsstillende, at indklagede ikke tidligere havde rådet klageren til at lade de 300.000 kr. på aftalekontoen indgå på kassekreditten frem for at lade beløbet forrente med aftalekontoens beskedne rente. Klagerens instruks om, at aftaleindskuddet, som udløb samme dag, ikke skulle forlænges, men indsættes på kassekreditten, blev derfor fastholdt. Ægtefællen stillede samtidig spørgsmål om berettigelsen af et krav fra indklagede om klagerens aflevering af sit Mastercard som betingelse for at overføre 300.000 kr. til kassekreditten.
Ved skrivelse af 30. april 2002 anførte indklagede:
"Vi har i dag annulleret den sidste aftale om forlængelse af bindingen og beløbet vil blive overført til Deres hustrus kassekredit i morgen den 1. maj 2002. Det betyder så, at Mastercardet ikke længere kan anvendes. Kortet har vi for god ordens skyld spærret og vi beder Dem foranledige, at kortet indleveres til banken."
Ved skrivelse af 8. maj 2002 anførte ægtefællen, at klageren efter omstændighederne kunne tiltræde, at beløbsmaksimum på 300.000 kr. på Mastercardet ikke blev opretholdt, men han protesterede imod, at klageren blev afskåret fra et normalt kreditkortbrug. Ved skrivelse af 10. samme måned anførte indklagede, at man ønskede en egentlig sikkerhedsstillelse for klagerens kassekredit, hvorfor det ikke ville være rigtigt samtidigt at videreføre et kreditmaksimum på klagerens Mastercard. Indklagede fastholdt kortets spærring.
Parternes påstande.
Klageren har den 9. juli 2002 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede skal tilpligtes at udstede et almindeligt Mastercard med et købsmaksimum på 30.000 kr.
Indklagede har nedlagt endelig påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i 1996 blev kunde hos indklagede og i denne forbindelse fik udstedt et Mastercard. Det er ikke korrekt, at det udstedte Guld-Mastercard erstattede det tidligere almindelige Mastercard. Fra starten udstedte indklagede et Guld-Mastercard, hvis købsmaksimum blev forhøjet til 300.000 kr. i forbindelse med etableringen af aftaleindskuddet.
Ophævelsen af aftaleindskudskontoen berettigede ikke indklagede til at spærre Mastercardet, idet hun altid har overholdt betalingsbetingelserne for træk på dette kort.
Spærringen fremtræder som en pønal foranstaltning fra indklagedes side i forbindelse med den opståede misforståelse om det midlertidige overtræk på kassekreditten, men spærringen er uden forbindelse til brugen af Mastercardet.
Indklagede har anført, at aftalen om Guld-Mastercardet med et købsmaksimum på 300.000 kr. erstattede klagerens tidligere almindelige Mastercard. Efter udleveringen af Guld-Mastercardet var der ikke længere en aftale med klageren om, at indklagede var forpligtet til at udstede et nyt almindeligt Mastercard.
Klageren fjernede selv forudsætningen for opretholdelsen af Guld-Mastercardet. Af skrivelsen af 29. april 2002 fremgår, at klageren var fuldt bekendt med, at konsekvensen af at hæve aftaleindskuddet på 300.000 kr. ville være, at Guld-Mastercardet blev spærret.
Det bestrides, at der forud for afvisningen af den dækningsløse check på 340.000 kr. skulle være bevilget et overtræk i samme størrelsesorden. Tværtimod kontaktede ægtefællen indklagede efter sin hjemkomst fra USA og undskyldte for den udstedte check. Indklagede havde inden afvisningen forsøgt at komme i kontakt med klageren. Det lykkedes at komme i kontakt med klagerens datter, der havde fået besked om ikke at oplyse, hvor hendes forældre opholdt sig.
Det er korrekt, at man tidligere har accepteret overtræk på den konto, hvortil Guld-Mastercardet var knyttet, men i hvert tilfælde var der tale om betydeligt mindre overtræk.
Indklagede var således berettiget til at spærre Guld-Mastercardet som følge af, at klageren i strid med det aftalte hævede aftaleindskuddet på 300.000 kr. Ud fra en kreditmæssig vurdering ønsker man ikke at indgå ny aftale om et almindeligt Mastercard med en købskredit på 30.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren havde forud for etableringen af Guld Mastercardet med et købsmaksimum på 300.000 kr. et almindeligt MasterCard med en tilknyttet kredit.
Indklagedes bevilling af et Guld Mastercard i september 1997 med et købsmaksimum på 300.000 kr. erstattede det tidligere Mastercard. I denne forbindelse blev det aftalt, at klageren skulle indskyde og opretholde 300.000 kr. på en aftalekonto.
Klageren misligholdt i april 2002 aftalen, om at der skulle stå 300.000 kr. på aftalekontoen, idet klageren krævede beløbet overført til sin kassekredit hos indklagede. Indklagede var herefter berettiget til som sket at spærre Mastercardet og kræve kortet indleveret.
Ankenævnet finder ikke, at indklagede nu kan tilpligtes at udlevere et sædvanligt Mastercard med et købsmaksimum på 30.000 kr., idet den tidligere aftale om et almindeligt Mastercard er udgået.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.