Afgørelse

Indsigelse om forældelse af gæld i henhold til gældsbreve fra 1988 og frivillige forlig fra 1995

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelse om forældelse af krav i henhold til gældsbreve fra 1988 og frivillige forlig fra 1995.

Sagens omstændigheder

Den30. marts 1988 underskrev klagerne K og M etgældsbrevtil Bikuben (nu Danske Bank) vedrørende etlån (lånenummer -173/konto nummer -737) på 60.000 kr.med en variabel rente, for tiden 13 % p.a.

Den 7. juni 1988 underskrev K etgældsbrevtil banken vedrørende etlån (lånenummer -269/konto nummer -729) på 130.000 kr.med variabel rente, for tiden 13 % p.a. Ved fogedrekvisition af 4. februar 1993 blev restgælden på lånet opgjort til 29.576,26 kr. Den 22. juli 1993 blev restgælden på lånet opgjort til 17.000,79 kr. efter bortsalg af en bil.

Ved fogedrekvisition mod M af 13. oktober 1993 blev restgælden i henhold til klagernes fælles lån (lånenummer -173/konto nummer -737) opgjort til 65.390,93 kr. Heraf udgjorde omkostninger og gebyrer 4.356,25 kr.

Den14. marts 1995 indgik K og banken et frivilligt forlig, hvorefter K erkendte en yderligere restgæld til banken på 48.450,72 kr. pr. 28. februar 1995. Gælden, der efter det oplyste vedrørte konto nummer -759, skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.600 kr. Renten var variabel, for tiden 14 % p.a. Samme dag indgik M og banken et frivilligt forlig, hvorefter M erkendte en restgæld til banken på 55.900,98 kr. pr. 28. februar 1995. Gælden, der efter det oplyste vedrørte konto nummer -385, skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.900 kr. Renten var variabel, for tiden 14 % p.a.

Banken har oplyst, at den løbende sendte årsoversigter til klagerne. Der er i sagen fremlagt årsoversigter for perioden fra 2002 til 2006 for K og fra 2002 til 2003 og fra 2005 til 2006 for M.

I breve af 19. september 2012 til K og M meddelte banken, at klagernes gæld havde været sat i bero i længere tid, men nu var forfalden til betaling. Hovedstolene på K’s gæld blev opgjort til henholdsvis 32.450,72 kr. (konto nummer -759), 14.144,26 kr. (konto nummer -729) og 60.000 kr. (konto nummer -737), mens hovedstolene på M’s gæld blev opgjort til 60.000 kr. (konto nummer -737) og 35.000 kr. (konto nummer -385). Gælden blev opgjort med tillæg af tre års renter. M’s gæld vedrørende konto nummer -737 var endvidere tillagt omkostninger på 4.351,25 kr.

Den 18. marts 2013 meddelte banken, at man frafaldt kravet på omkostninger og gebyrer på 4.356,25 kr., og at bankens krav vedrørende konto nummer -737 herefter alene udgjorde 60.000 kr. med tillæg af tre års renter.

Parternes påstande

Den 17. oktober 2012 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagernes påstand således, at Danske Bank skal anerkende, at klagernes gæld til banken er forældet, subsidiært at Danske Bank skal eftergive en del af gælden.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse og påstand om afvisning for så vidt angår gældseftergivelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at de ikke kan anerkende kravene, som banken mener at have mod dem tilbage fra 1988 og 1994.

De ønsker en forhandling af gælden, når den er sandsynliggjort.

Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at klagerne løbende har modtaget årsoversigter. Ingen af årsoversigterne er returneret til banken med meddelelse om, at modtagelse var nægtet eller med angivelse af, at klagerne var ubekendte på denne adresse. Årsoversigten pr. 31. december 2006 afbrød forældelsen.

Forældelse er således ikke indtruffet.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det ligger uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet om akkordforslag.

Ankenævnets bemærkninger

Den 19. september 2012 opgjorde banken hovedstolene på K’s gæld til henholdsvis 32.450,72 kr. (konto nummer -759), 14.144,26 kr. (konto nummer -729) og 60.000 kr. (konto nummer -737), mens hovedstolene på M’s gæld blev opgjort til 60.000 kr. (konto nummer -737) og 35.000 kr. (konto nummer -385).

Forud for ikrafttræden af forældelsesloven den 1. januar 2008 var hovedstolene omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i medfør af Danske Lovs 5-14-4. Fristen blev afbrudt ved påmindelse. Der er i sagen fremlagt årsoversigter for K og M for årene 2002 til 2006. Oversigterne blev sendt til klagerne ultimo året. Ankenævnet finder, at årsoversigterne var påmindelser, der afbrød forældelsen af hovedstolene efter de dagældende bestemmelser. Hovedstolene er nu omfattet af den 10-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1. Afbrydelse af forældelse, der fandt sted før ikrafttræden af forældelsesloven, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven, jf. forældelseslovens § 30, stk. 3.

Ankenævnet finder herefter ikke, at hovedstolene som opgjort i bankens breve af 19. september 2012 er forældet.

Gælden blev opgjort med tillæg af tre års renter i bankens breve af 19. september 2012. Den 18. marts 2013 meddelte banken, at man frafaldt sit krav på omkostninger og gebyrer på 4.356,25 kr., og at bankens krav vedrørende konto nummer -737 herefter alene udgør 60.000 kr. med tillæg af tre års renter.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at eftergive (akkordere) gælden til banken.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.