Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning om mulighed for eventuel bonustilskrivning i forbindelse med ændring af firmapensionsordning fra gennemsnitsrente til markedsrentevilkår

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning fra banken om mulighed for eventuel omvalgsbonus i forbindelse med ændring af firmapensionsordning fra gennemsnitsrente til markedsrentevilkår.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Bank og havde en firmapension i forsikrings- og pensionsselskabet Nordea Liv og Pension, F, som banken er koncernforbundet med.

I december 2014 kontaktede klageren banken med henblik på rådgivning om en eventuel ændring af hans firmapension fra en pension med gennemsnitsrente til en vækstpension. Baggrunden var efter det af klageren oplyste, at klageren og hans kolleger var blevet kontaktet af pensionsrådgiveren M, som på daværende tidspunkt var mægler på deres firmapension hos arbejdsgiveren A. M mente, at firmapensionen var lavt forrentet, og at det kunne betale sig at skifte til vækstpension for dermed at opnå et større afkast. Der var for klagerens vedkommende tale om en ordning med en værdi på 912.174 kr.

Bankens opsparingsrådgiver R tog primo januar 2015 telefonisk kontakt til klageren. Under telefonmødet blev det drøftet, hvordan klageren kunne øge sine afkastmuligheder ved at ændre pensionsordningen fra gennemsnitsforrentning til markedsrentevilkår.

Banken har oplyst, at R forud for mødet kontaktede F for at få oplyst, om klagerens pensionsordning var omfattet af et eventuelt tilbud om omvalgsbonus. F meddelte efter det af banken oplyste, at der ”ikke var udsigt til, at [klageren] ville blive tilbudt en bonustilskrivning ved flytning til markedsrentevilkår”, og der var heller ”ikke udsigt til, at det ville komme på et senere tidspunkt”. R videregav disse oplysninger til klageren under det telefoniske møde og opfordrede endvidere klageren til selv at afdække sin risikoprofil via investeringsguiden på F’s hjemmeside.

Klageren har bestridt, at R under telefonmødet skulle have nævnt eller rådgivet om omvalgsbonus. Han og R drøftede forrentning af pensionen.

Af R’s efterfølgende e-mail af 6. januar 2016 til klageren fremgår:

”... hermed det aftalte link til [F’s] hjemmeside, hvor du kan hente yderligere oplysninger om dels risikotyperne, historiske afkast og nedtrapningsforløb …..

Ud fra det vi talte om i telefonen og din aktuelle alder, vil jeg anbefale dig minimum at vælge mellem risiko for at gå efter et godt afkast i årene frem til du fylder 65 år. Du skal være opmærksom på, at jo højere risikoprofil du vælger, jo højere afkast kan du forvente, men samtidig vil en aktienedtur også ramme dig hårdere jo højere risiko. Afkast og risiko hænger uhjælpeligt sammen.

Hvis du har yderligere spørgsmål forud for din endelige beslutning, skal du blot kontakte mig. Ellers skal du bare maile tilbage hvilken risikoprofil i vækstpension du ønsker, hvorefter jeg igangsætter ændringen hos [F].”

Den 12. januar 2015 svarede klageren tilbage pr. e-mail, at han gerne ville flytte sin pensionsordning til ”mellem risiko”. Den 13. januar 2016 sendte R en ændringsblanket, som klageren skulle udfylde og underskrive. Samme dag sendte R en investeringsplan til klageren, som indeholdt en anbefaling om ”Vækstpension mellem” baseret på det, som R og klageren havde aftalt samt forudsætninger. Der var ikke i planen nævnt noget om omvalgsbonus.

Klageren underskrev ligeledes den 13. januar 2015 en blanket om ”Skift fra Pension med gennemsnitsrente til Vækstpension”. R ekspederede straks blanketten videre til F, som umiddelbart herefter effektuerede produktskiftet.

Af blanketten fremgår bl.a.:

”….Jeg skriver under på, at …… Jeg får ikke en eventuel Særlig opgørelsesbonus (Omvalgsbonus) med. Størrelsen af en eventuel Særlig opgørelsesbonus afhænger af de hensættelser, som [F] eventuelt har sat til side ud over opsparingen for at sikre min nuværende minimumsudbetaling samt [F’s] bonusreserver….”

Den 20. februar 2015 underskrev A og F en aftale om, at F med virkning fra den 1. april 2015 skulle fungere som pensionsrådgiver for A. Mellem A og F blev det desuden aftalt, at de ansatte under firmapensionsaftalen med tilbagevirkende kraft til den 31. januar 2015 skulle tilbydes en omvalgsbonus ved skift af investeringsmiljø fra gennemsnitsrente til markedsrente.

Klageren har oplyst, at han i april 2015 blev bekendt med aftalen. Han rettede i maj 2015 henvendelse til F, idet han undrede sig over, at han ikke var blevet tilbudt omvalgsbonus i forbindelse med sit omvalg i januar 2015.

Den 13. maj 2015 modtog klageren et brev fra banken, hvor denne under henvisning til et møde med klageren to dage forinden beklagede situationen og opsummerede forløbet. Banken anførte, at banken ikke havde haft kendskab til, at aftalen mellem F og A var undervejs, da klageren kontaktede banken omkring årsskiftet 2014/15. Banken mente således ikke, at dens rådgivning om ændring af klagerens pensionsordning kunne have været håndteret anderledes.

F svarede i juni 2015, at muligheden for omvalgsbonus ikke eksisterede på det tidspunkt, hvor selskabet modtog klagerens ønske om at skifte produkt.

Klageren har fremlagt et brev af 4. oktober 2016, som han har modtaget fra A, hvor A har oplyst, at de i forbindelse med genforhandling af firmapensionsaftalen, hvor de havde møder med en række pensionsudbydere, også havde et møde med F den 28. november 2014, hvor forsikringsselskabet, for at fastholde sig som A’s foretrukne pensionsudbyder, fremkom med et tilbud om omvalgsbonus til pensionstagerne ved overgang fra fastforrentet pension til markedsrenteprodukt. Således var der ifølge A forhandlinger mellem A og F om bonustilskrivning under klagerens pensionsordning på det tidspunkt, hvor klageren fik etableret omvalg via banken. A har videre oplyst, at firmapensionsaftalen i princippet var mæglerbetjent af M frem til 1. april 2016, hvor F skulle overtage rådgivningen. A har efterfølgende i en mail af 2. november 2016 til klageren bekræftet, at der i forbindelse med forhandlingerne med F forelå en mundtlig aftale mellem A, forsikringsselskabet og M om, at der ved henvendelser fra A’s ansatte om væsentlige ændringer i deres pensionsordninger skulle henvises til A i første omgang, inden der eventuelt blev effektueret ændringer.

Banken har oplyst, at F har bekræftet, at der var forhandlinger med A om, hvem der fremadrettet skulle fungere som pensionsrådgiver, forud for klagerens omvalg. F har samtidig oplyst, at disse forhandlinger var fortrolige. Hverken forsikringsselskabets kundecenter eller banken kendte noget til forhandlingerne, før aftalen var endelig den 20. februar 2015.

Parternes påstande

Den 8. juli 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal erstatte klagerens tab af omvalgsbonus.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hans henvendelse til banken var baseret på et ønske om rådgivning og ikke et ønske eller krav om at skifte produkt. Produktskiftet skete således på baggrund af bankens rådgivning og anbefaling.

Han var af den overbevisning, at når Nordea Bank sælger og rådgiver om forsikringer på vegne af F, og der i øvrigt forekommer at være identitet mellem de to selskaber med hensyn til logo, navn og hjemmeside, så agerede den rådgiver, han havde fået tildelt i banken, fuldt ud på vegne af F og havde dermed fuld indsigt i netop hans ordning.

Derfor havde han ikke grund til at henvende sig til F. Havde han henvendt sig direkte til forsikringsselskabet, ville han, jf. den aftale, der lå mellem A, F og M, være blevet henvist til A.

Banken har rådgivet om et produkt uden at have den fornødne viden til at kunne gøre dette, således at alle forhold for ham som kunde blev afdækket.

Banken har ikke tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger til at kunne rådgive ham om, hvad skiftet reelt ville indebære, idet den kun har forhørt sig hos F i generelle termer og ikke er gået ind i hans specifikke situation.

Når banken fremfører, at kundeoplysninger og andre informationer ikke kan flyde frit inden for koncernen, betyder det, at den har vidst, at den ikke var i stand til at få alle relevante oplysninger om hans pension til brug for rådgivningen af ham.

Det var afgørende informationer, at F allerede under forhandlingerne med A i november 2014 havde tilbudt omvalgsbonus. Det virker højst besynderligt at så vitale informationer ikke tilflyder banken.

Der er årsagssammenhæng mellem bankens mangelfulde rådgivning og det faktum, at han blev afskåret fra omvalgsbonus. Var han af banken blevet informeret om begrebet omvalgsbonus samt det forhold, at en sådan var på vej som et resultat af de igangværende forhandlinger mellem A og F, havde han naturligvis udsat ændringen.

Eftersom F ikke ønsker at delagtiggøre ham i beregningsmetoderne for omvalgsbonus, er han selvsagt ikke i stand til at beregne denne. Derfor er det umuligt for ham at dokumentere størrelsen af hans tab.

Nordea Bank har anført, at banken rådgav klageren korrekt i forbindelse med hans beslutning om at produktskifte sin pensionsordning i F fra en ordning med gennemsnitsrente til en ordning baseret på markedsrente.

Banken rettede i januar 2015 - forud for rådgivningen af klageren - henvendelse til F og fik oplyst, at klageren ikke var omfattet af et tilbud om særlig opgørelsesbonus, og at der ej heller på det pågældende tidspunkt var udsigt til det. Banken videregav disse oplysninger til klageren.

Klageren afdækkede selv sin risikoprofil via investeringsguiden på F’s hjemmeside og besluttede på den baggrund, at hans risikoprofil var til at investere i ”Vækstpension mellem”.

Banken udarbejdede en investeringsplan som dokumentation for klagerens risikoprofil.

Banken gav således klageren et godt og fyldestgørende grundlag for at træffe beslutning om at produktskifte pensionsordningen i F til Vækstpension.

Det fremgik klart af blanketten ”Skift fra pension med gennemsnitsrente til Vækstpension”, som klageren underskrev, at klageren ikke ville få ”en eventuel særlig opgørelsesbonus med”.

Klageren modtog fyldestgørende rådgivning og information.

Aftalen mellem A og F, herunder aftalen med tilbud om omvalgsbonus, blev først indgået efter, at klageren have foretaget sit omvalg.

Banken blev først bekendt med tilbuddet fra F, da klageren rettede henvendelse til banken.

Hvis klageren selv havde valgt at kontakte F i januar 2015, ville han have fået det samme svar, som banken fik, nemlig at han ikke var omfattet af et tilbud om særlig opgørelsesbonus, og at der heller ikke var udsigt til det. Der er således ikke årsagssammenhæng mellem den påståede mangelfulde rådgivning og det af klageren rejste krav.

Klagerens krav er i øvrigt udokumenteret.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren skiftede den 13. januar 2015 sin pensionsordning i F fra en ordning med gennemsnitsrente til en ordning baseret på markedsrente, idet han herved forventede at opnå et bedre afkast af sine pensionsmidler. Klageren blev i den forbindelse rådgivet af Nordea Bank, der er koncernforbundet med F.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Andreas Moll Årsnes og Astrid Thomas – udtaler:

På daværende tidspunkt var der ikke mulighed for en eventuel omvalgsbonus. Klageren underskrev en blanket, hvoraf det tydeligt fremgik, at klageren ikke ville få en eventuel omvalgsbonus.

Vi lægger således til grund, at banken har rådgivet ud fra de oplysninger, som banken havde kendskab til på daværende tidspunkt, hvorfor vi finder, at bankens rådgivning var fyldestgørende.

Den omstændighed, at der efterfølgende den 20. februar 2015 blev indgået en aftale om omvalgsbonus mellem F og klagerens arbejdsgiver, kan ikke medføre et andet resultat. Vi finder ikke, at der er grundlag for at fastslå, at banken kendte eller burde kende til den forestående aftale på det tidspunkt, hvor klageren skiftede pensionsordning.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

Klageren kan eventuelt få prøvet sagen ved en klage over F til Forsikringsankenævnet, herunder om anvendelsen af lov om finansiel virksomhed § 60 a.

To medlemmer - Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist – udtaler:

Den 1. april 2014 trådte en ny bestemmelse i kraft i lov om finansiel virksomhed:

Ӥ 60 a

Tilbyder et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, på eget initiativ alle eller en gruppe af sine forsikringstagere at ændre deres forsikringsaftale til at omfatte et produkt med lavere eller ingen garantier, skal en forsikringstager, der accepterer et sådant tilbud, have overført den økonomiske værdi af sit nuværende produkt til det nye produkt.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for beregningen af den økonomiske værdi af forsikringstagerens produkt.”

Af lovbemærkningerne fremgår om baggrunden for forslaget: ”Forsikringstagerne får ved omvalg ikke altid tilbudt at få den faktiske økonomiske værdi af deres pensionsordning med sig, og der er således tilfælde, hvor forsikringstagere er blevet tilbudt både mere og mindre end den faktiske økonomiske værdi af deres ordning i forbindelse med et omvalg. Baggrunden for lovforslaget er derfor at øge forbrugerbeskyttelsen ved et omvalg.”

Af lovbemærkningerne fremgår endvidere: ”Det er fortsat op til de enkelte livsforsikringsselskaber/pensionskasser at beslutte, om det vil tilbyde forsikringstagere/pensionskassemedlemmer med aftaler indeholdende garantier at overgå til nye eller ændrede aftaler uden garantier og/eller med en markedsforrentning.” Som sagen er oplyst tilbød F deres kunder at foretage omvalg til markedsrente ved udfyldelse af ændringsblanketten ”Skift fra Pension med gennemsnitsrente til Vækstpension”.

I brev af 13. maj 2015 redegør Nordea Bank for de nærmere omstændigheder i forbindelse med rådgivningen af klager: ”Du kontakter din bankrådgiver [..] omkring årsskiftet 2014-15, da du ikke synes at forrentningen af din pensionsordning hos F er tilfredsstillende. [..]. Jeg nævner, at din mulighed for at øge dine afkastforventninger kan ske ved at ændre fra den traditionelle gennemsnitsforrentning til markedsrentevilkår”. Omvalg til markedsrente skete således ikke efter anmodning fra klageren, men på bankens initiativ. Vi finder, at klagerens pensionsordning var omfattet af § 60 a i lov om finansiel virksomhed, og at klager derfor havde krav på at få overført hele den økonomiske værdi af pensionsordningen.

Vi stemmer herefter for, at Nordea Bank skal anerkende at klagerens pensionsordning er omfattet af § 60 a i lov om finansiel virksomhed, og at klageren derfor har krav på at få overført hele den økonomiske værdi af pensionsopsparingen på tidspunktet for overførslen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.