Indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i ung alder.
| Sagsnummer: | 157/2000 |
| Dato: | 18-10-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod kautionsforpligtelse begrundet i ung alder. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører om klageren er bundet af en kautionsforpligtelse over for indklagede.
Sagens omstændigheder.
I efteråret 1998 bevilgede indklagede klagerens mor en låneforhøjelse på 35.000 kr. på et eksisterende lån med en restgæld på ca. 47.000 kr. Indklagede har anført, at låneforhøjelsen var betinget af, at der blev stillet yderligere sikkerhed, hvorefter debitor foreslog klageren som kautionist. Klageren var da 18 år.
Den 8. oktober 1998 underskrev klagerens mor gældsbrev vedrørende låneforhøjelsen. Klageren underskrev samtidig gældsbrevet som selvskyldnerkautionist begrænset til 35.000 kr. Umiddelbart oven for klagerens underskrift er med individuel tekst tilføjet:
"Jeg ...... erklærer mig indforstået med at kautionere for det fulde beløb, dog således at det maksimale tilsvar for mig højst kan udgøre kr. 35.000,00 + renter, provision og omkostninger i forhold hertil."
Klageren underskrev samtidig et særskilt kautionsdokument, hvoraf bl.a. fremgår:
"Særlige forhold: Inden underskrift på dokumentet er underskriver blevet vejledt om følgende særlige forhold:
Kautionisten er orienteret om debitors økonomiske forhold, samt at provenu anvendes til indfrielse af gammel gæld, herunder indfrielse af 3 inkassosager."
Den 17. februar 1999 underskrev klagerens mor og klageren dokument om forhøjelse af kautionslånet med 7.000 kr. til 84.086,21 kr. Klageren underskrev "som solidarisk hæftende selvskyldnerkautionist(er)". Klagerens kautionsforpligtelse var fortsat begrænset til 35.000 kr.
Den 18. november 1999 underskrev klagerens mor og klageren nyt lånedokument, hvorefter kautionslånet blev forhøjet med 13.000 kr. til 63.495,97 kr.
I februar 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede og anførte, at hun ikke anså sig for bundet af kautionsforpligtelsen. Dette afviste indklagede.
Parternes påstande.
Klageren har den 10. april 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for kautionsforpligtelsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hendes mor spurgte, om hun ville kautionere, fordi moderen havde økonomiske problemer. Hun gav tilsagn herom og tænkte ikke på, hvilke konsekvenser det kunne få på et senere tidspunkt.
Indklagede accepterede, at hun kautionerede for sin mor. Hun fik at vide, at kautionen ville gælde i ét år eller måske to år.
Indklagede undlod at oplyse om, at hendes mor var i en meget kritisk situation. Indklagede burde have orienteret hende mundtligt herom.
Hun forstår ikke, hvordan indklagede kunne godkende hende som kautionist, da hun var hjemmeboende og selv havde et lån, hvor hun betalte 500 kr. om måneden. Hun modtog kun SU med 1.852 kr. månedligt.
En konsekvens af den påtagne kaution er, at hun og hendes kæreste ikke har mulighed for at købe hus, da det ikke er muligt at låne penge til udbetaling på grund af kautionsforpligtelsen.
Indklagede burde have frarådet hende at kautionere på baggrund af hendes økonomi.
Indklagede har anført, at forinden klageren underskrev første gang som kautionist, blev klagerens mors økonomi nøje gennemgået, ligesom betydningen af at kautionere blev forklaret for klageren. Det blev oplyst, at formålet med at optage lånet var at indfri gæld hos finansieringsselskabet m.v.
Klageren har senere gentaget sin underskrift i forbindelse med låneforhøjelser, og også her blev konsekvenserne af kautionen samt låneformålet gennemdrøftet.
Den ekspederende medarbejder har oplyst, at denne tydeligt husker møderne, idet der blev gjort meget ud af at forklare klageren om aspekterne i at kautionere.
Det afvises, at det har været på tale, at klagerens kautionsforpligtelse skulle være tidsbegrænset. Det må anses for godtgjort, at klageren i forbindelse med, at hun påtog sig at kautionere for lånet til sin mor, blev oplyst om baggrunden for låneforhøjelsen, ligesom det fremgår, at klageren kautionerede med 35.000 kr. for hele lånet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at klageren, da hun i oktober 1998 påtog sig at kautionere med 35.000 kr. for moderens gæld, blev fyldestgørende informeret om moderens økonomiske forhold, herunder om, at provenuet af låneforhøjelsen skulle anvendes til indfrielse af tidligere stiftet gæld. Det af klageren anførte om hendes unge alder og hendes egne økonomiske forhold kan ikke begrunde, at den påtagne forpligtelse anses for uforbindende for klageren, og der er heller ikke oplyst andre omstændigheder, som kan føre hertil. Hertil kommer, at klageren efterfølgende to gange - i februar 1999 og november 1999 - har bekræftet kautionsforpligtelsen. Efter de underskrevne kautionsdokumenter er klagerens forpligtelse ikke tidsbegrænset, og det er ikke godtgjort, at klageren mundtligt har fået tilsagn om en sådan begrænsning.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.