Fejlagtig regulering af ydelse.
| Sagsnummer: | 611/1993 |
| Dato: | 03-05-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Fejlagtig regulering af ydelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I december 1985 ydede indklagede klageren og dennes ægtefælle et boliglån på 86.000 kr. Lånet skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 1.230 kr., der skulle erlægges første gang den 31. januar 1986. Ifølge gældsbrevet var lånets løbetid angivet til 10 år og renten til 12% p.a. Af gældsbrevet fremgik, at indklagede forbeholdt sig "ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre ydelsen tilsvarende".
Indklagede har fremlagt en beregning, hvorefter lånet ved en månedlig ydelse på 1.230 kr., årligt 14.760, og en uændret rente på 12% ville være tilbagebetalt den 30. november 1995, svarende til den fastsatte løbetid på 10 år. Indklagede har oplyst, at på grund af en indkodningsfejl hos indklagede blev den månedlige ydelse allerede fra 1986 reguleret ud fra den forudsætning, at løbetiden var fastsat til 20 år.
Indklagede fremsendte løbende ydelsesændringsmeddelelser til klageren, hvoraf det fremgik, at der var tale om månedslån med fast løbetid, og at ændringerne var begrundet i overholdelse af den aftalte afvikling af lånet.
Af de årlige kontooversigter fremsendt til klageren er om lånets afvikling fremgået:
31.12 Restgæld Betalte Betalte Rentesats
I juli måned 1993 blev klageren opmærksom på, at lånet blev afviklet som et 20-årigt lån, hvorfor klageren henvendte sig til indklagede herom.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte restgælden til 28.975,76 kr. pr. august 1993, svarende til restgælden på dette tidspunkt, såfremt lånet var afviklet planmæssigt.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ved flere lejligheder har henvendt sig hos indklagede på foranledning af ydelsesændringer og årsopgørelser. Medarbejdere hos indklagede forsikrede ham hver gang om, at afviklingen af lånet fandt sted som planlagt, og henviste bl.a. til, at rentedelen af lånet var størst i begyndelsen af løbetiden. Først i forbindelse med en ydelsesændring i juni 1993 undersøgte indklagede sagen nærmere og opdagede, at løbetiden på grund af en indkodningsfejl var sat til 20 år, og at ydelserne var beregnet ud fra denne forudsætning.
Indklagede har erkendt, at opkrævning af ydelser på lånet på grund af fejl hos indklagede har relateret sig til en løbetid på 20 år og ikke som aftalt 10 år. Klageren burde have været opmærksom på, at lånets løbetid ville strække sig ud over 10 år, idet lånets ydelse nedsattes, medens renten steg. Ingen af afdelingens nuværende medarbejdere erindrer, at klageren har henvendt sig til indklagede før august 1993. Klageren har ikke lidt et økonomisk tab, som kan kræves erstattet af indklagede. Indklagede oplyser i den sammenhæng, at klageren, efter egne oplysninger, ikke havde likviditet til at betale den højere ydelse, som en afvikling indenfor 10 år ville have forudsat.
Klageren har heroverfor anført, at han under drøftelser i efteråret 1993 udtalte, at han ikke kunne betale en ydelse på 3-4.000 kr. pr. måned de sidste to år af lånets løbetid.
Ankenævnets bemærkninger:
To medlemmer - Niels Waage samt Niels Busk, der i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer - udtaler:
Det er ubestridt, at en fejl hos indklagede er årsag til, at ydelserne på boliglånet ikke blev fastsat i overensstemmelse med aftalen om 10 års løbetid. Vi finder imidlertid, at klageren i hvert fald ved modtagelse af kontooversigt pr. 31. december 1989 burde have indset, at de fastsatte ydelser var utilstrækkelige, hvis den forudsatte løbetid skulle fastholdes, idet det af den nævnte kontooversigt fremgår, at den årlige ydelse ikke ville være tilstrækkelig til at afvikle restgælden senest i 1995, selv om lånet havde været rentefrit. Vi stemmer herefter for, at konsekvensen af den af indklagede begåede fejl skal være, at lånets restgæld pr. 31. december 1989 nedsættes til 62.882,07 kr., og at lånets aktuelle restgæld beregnes om i overensstemmelse hermed.
Et medlem - Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Da klageren ikke findes at have lidt noget tab som følge af den begåede fejl, finder jeg ikke, at han kan gøre krav på nedsættelse af restgælden. Jeg stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
Et medlem - Gert Bo Gram - udtaler:
Det er oplyst, at en dom afsagt af Østre Landsret den 6. december 1993 omhandlende en tvist, som svarer til denne sag, forsøges indbragt for Højesteret. Jeg stemmer herefter for, at behandlingen af nærværende sag udsættes, indtil endelig afgørelse foreligger i den anden sag.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf