Spørgsmål om manglende rådgivning vedrørende differencerente.
| Sagsnummer: | 105/1996 |
| Dato: | 14-11-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - differencerente
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om manglende rådgivning vedrørende differencerente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 29. december 1995 udstedte Totalkredit via indklagedes Fredhøj afdeling et tilbud på et kontantlån på 594.000 kr. baseret på 6% obligationer til brug for omprioritering af klagernes ejendom, der var belånt med et kontantlån i Realkredit Danmark baseret på 10% obligationer med en obligationsrestgæld på ca. 578.000 kr.
Ifølge klagerne havde indklagede oplyst, at omkostningerne ved en omprioritering ville være 3-4.000 kr. Ifølge indklagede blev klagerne i forbindelse med tiltrædelse af lånetilbudet ultimo december 1995 oplyst om, at omlægningen ville give et underskud på 6-7.000 kr., som ville blive dækket ved formindsket skat som følge af fradrag for differencerenter i forbindelse med indfrielsen af lånet i Realkredit Danmark.
Den 31. januar 1996 underskrev den ene af klagerne dels en kurskontrakt vedrørende hjemtagelse af lånet i Totalkredit den 14. februar 1996, dels en opsigelse af lånet i Realkredit Danmark. Det eksisterende lån havde to kreditorterminer og kunne tidligst opsiges til indfrielse den 1. juli 1996.
Til brug for et møde den 6. februar 1996 med deltagelse af klagernes revisor udarbejdede indklagedes afdeling et papir indeholdende en sammenligning af Totalkredit-lånet med Realkredit Danmark-lånet. Sammenligningen viser en årlig nettobesparelse på 4.894 kr.; endvidere fremgår, at klagerne ville opnå skattefradrag for differencerenter på 15.731,21 kr. svarende til en skattebesparelse på 6.922 kr. Det samlede negative provenu ved omprioriteringen var angivet til 6.053,79 kr. Indklagedes sagsgebyr var medtaget til 1.500 kr., og der forudsattes overført ca. 5.600 kr. fra klagernes budgetkonto.
Den 16. februar 1996 blev lånet til Realkredit Danmark indfriet. Ved indfrielsen beregnede Realkredit Danmark sig differencerenter for 135 dage med 14.646,30 kr. Renter og bidrag fra seneste termin til indfrielsestidspunktet udgjorde 7.641,88 kr.
Under en efterfølgende korrespondance mellem indklagedes direktion og klagerne protesterede klagerne mod indklagedes behandling af omprioriteringssagen, idet klagerne anførte, at de ikke havde fået oplyst differencerentebeløbet forinden påbegyndelse af omprioriteringssagen, og at indklagede havde oplyst omkostningerne til 3-4.000 kr.
Indklagede afsluttede omprioriteringssagen den 24. april 1996. Af omprioriteringskontoen fremgår, at denne blev opgjort med et negativt provenu på 1.550,70 kr., idet der forinden var overført 9.311,04 kr. fra klagernes budgetkonto svarende til halvdelen af klagernes kvartårlige termin på det indfriede lån til Realkredit Danmark. Indklagede har oplyst, at klagerne ikke har betalt gebyr for sagens ekspedition.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte beløbet på 15.731,21 kr. i differencerenter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede forud for omprioriteringssagens igangsætning ultimo december 1995 havde indkaldt dem til drøftelse af kundeforholdet. På et møde herom blev de udsat for et hav af spørgsmål, og også en omprioritering kom på tale. De havde fra Realkredit Danmark modtaget en generel skrivelse med forslag til omprioritering, og indklagede var hurtig til at foreslå en omprioritering gennem Totalkredit. Omkostningerne herved blev oplyst til 3-4.000 kr. De fik ikke oplysning om differencerenter.
Indklagede har anført, at klagerne i efteråret 1995 over for indklagede gav udtryk for, at de ønskede at købe ny bil eller bygge en udestue til deres hus. Under indtryk af stigende kurser på obligationsmarkedet, og da fristen for omlægning af gamle kontantlån med bevarelse af kurstabsfradragskonto udløb ved udgangen af 1995, besluttedes det at igangsætte omprioriteringssagen ultimo december 1995. Klagerne blev informeret om, at omlægningen ville give et underskud på 6-7.000 kr. Omprioriteringssagen er gennemført uden fejl fra indklagedes side og har medført en ydelsesnedsættelse det første år svarende til netto ca. 400 kr. månedligt.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at klagerne ikke eller i hvert fald ikke på fyldestgørende måde er blevet oplyst om, at der ved straksindfrielse af det eksisterende lån i Realkredit Danmark skulle betales differencerenter.
Det af Realkredit Danmark opkrævede beløb på 14.646,30 kr. i differencerenter er imidlertid ikke udtryk for, at klagerne har haft en hertil svarende merudgift. De har således ved straksindfrielsen opnået, at låneomlægningen og dermed ydelsesnedsættelsen på deres lån fik virkning fra et tidligere tidspunkt, og de har sparet omkostninger ved kurssikring, ligesom det må tages i betragtning, at differencerenter kan fradrages ved skatteopgørelsen.
Hertil kommer, at klagerne i forbindelse med indfrielsen af lånet i Realkredit Danmark har betalt rente og bidrag indtil indfrielsesdagen med 7.641,88 kr., hvilket beløb klagerne måtte påregne at skulle betale af opsparingen på deres budgetkonto. Erstattes det til omprioriteringskontoen faktisk overførte beløb på 9.311,04 kr. med det nævnte beløb på 7.641,88 kr., fremkommer et underskud på omprioriteringskontoen på ca. 3.200 kr., altså et beløb i den størrelsesorden, som ifølge klagerne blev oplyst som "omkostninger" ved omprioriteringen.
Det må som nævnt lægges til grund, at indklagede ikke eller i hvert fald ikke på fyldestgørende måde har oplyst klagerne om differencerenterne. Efter det anførte og når endvidere henses til, at indklagede ikke har beregnet sig gebyr for behandlingen af omprioriteringssagen, finder Ankenævnet imidlertid ikke grundlag for at pålægge indklagede helt eller delvis at godtgøre klagerne det beløb, de har betalt i differencerenter.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.