Forkert beregnet ydelse.
| Sagsnummer: | 277/1994 |
| Dato: | 30-11-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Forkert beregnet ydelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede ydede i 1986 klageren et boliglån på 116.037,67 kr. Af gældsbrevet fremgik, at lånet skulle afvikles med 3.690 kr. kvartalsvis, første gang 31. december 1986. Det fremgik endvidere, at lånet "tilbagebetales over 10 år", ligesom indklagede forbeholdte sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre ydelsen, således at løbetiden fastholdtes. Lånets rente var p.t. 12% p.a.
Indklagede har fremlagt beregninger, hvorefter den fastsatte ydelse på 3.690 kr. ved uændret rente på 12% ville medføre en løbetid på ca. 24 år, ligesom en afvikling af lånet i løbet af 10 år ville kræve en kvartalsvis ydelse på 5.020 kr.
Af årlige kontooversigter tilsendt klageren er om lånets restgæld fremgået:
31. december | 118.413,63 kr. |
Klageren rettede omkring februar måned 1994 henvendelse til indklagede om lånets restgæld og stillede krav om, at indklagede accepterede, at han ville være frigjort fra lånets restgæld, når han havde betalt ydelse i 10 år. Indklagede afviste klagerens krav.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anse lånet for afviklet ved betaling af lånets ydelse frem til 10-årsdagen for lånets etablering.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han er født i 1924. Han lagde derfor ved lånets etablering vægt på, at lånet ville være afviklet omkring begyndelsen af hans pensionsalder. Han accepterede i sin tid lånet i forbindelse med, at indklagede rådgav ham til at lade et sælgerpantebrev ombytte med indklagedes lån. Som følge af indklagedes fejl ved beregningen af lånets ydelse bør han være fritstillet efter 10 års afvikling, idet han har haft tillid til, at lånet var korrekt beregnet. Det bør være indklagedes risiko, at afviklingsperioden har været forkert anslået.
Indklagede har anført, at man ikke ser sig i stand til at redegøre for baggrunden for ydelsens fejlagtige beregning, ligesom man ikke er i besiddelse af materiale til belysning af baggrunden for lånets etablering. Klageren burde på et langt tidligere tidspunkt have indset, at den årlige ydelse ikke var tilstrækkelig til at afvikle lånet inden for den aftalte løbetid. Således oversteg lånets restgæld i flere år lånets hovedstol. Ved udgangen af 1989 var restgælden på ca. 116.000 kr., og med en årlig ydelse på 15.200 kr. og en restløbetid på syv år svarede dette til en samlet ydelse på ca. 106.400 kr. eller mindre end lånets daværende restgæld. Hertil kommer, at klageren efter indklagedes opfattelse ikke har lidt et økonomisk tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at indklagede i forbindelse med lånets etablering begik en fejl med hensyn til fastsættelsen af lånets ydelse, og lånet kunne således ikke afvikles inden for den aftalte løbetid på 10 år. Ankenævnet finder, at klageren allerede ved modtagelsen af kontooversigten for 1987 med oplysning om lånets restgæld burde have indset, at der forelå en fejl med hensyn til beregningen af lånets ydelse, eftersom lånets restgæld oversteg lånets hovedstol. Klageren burde derfor allerede på dette tidspunkt have rettet henvendelse til indklagede om lånet. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.