Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med stiftelse af lån i en fast ejendom, som klageren ikke var medejer af

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser om mangelfuld rådgivning i forbindelse med stiftelse af lån i en fast ejendom, som hun ikke var medejer af.

Sagens omstændigheder

I 2009 blev klageren kunde i Sydbank, hvor hendes daværende samlever, S, var kunde. S havde opført en fast ejendom, som banken finansierede med en byggekredit på 3 mio. kr. Byggekreditten blev i forsommeren 2009 omlagt til et realkreditlån på 2.880.000 kr. og et boliglån på 200.000 kr. Klageren underskrev i den forbindelse den 29. maj 2009 som meddebitor et pantebrev på 2.880.000 kr. til Totalkredit og et gældsbrev på 200.000 kr. til banken. Samtidig underskrev klageren en aftale med banken om hjemtagelse af Totalkreditlånet og en "Informationsaftale og samtykkeerklæring" vedrørende hendes kundeforhold i banken.

I december 2010 ophævede klageren og S samlivet.

Parternes påstande

Den 8. marts 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal frigøre hende for hæftelsen for lånene i S’ ejendom.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at S alene har råderet over ejendommen. Det er derfor urimeligt, at hun hæfter for lånene.

Banken varetog primært sine egne interesser i forbindelse med stiftelsen af lånene. Banken opnåede således en meddebitor og dermed en mindre risiko for et eventuelt tab på ejendommen.

Banken forsømte at rådgive hende om konsekvenserne af hæftelsen, herunder navnlig som følge af, at hun ikke var medejer af ejendommen.

Banken burde have insisteret på, at hun fik tinglyst medejerskab til ejendommen, før hun påtog sig forpligtelserne. Banken stillede imidlertid på intet tidspunkt i forløbet spørgsmål omkring hendes manglende medejerskab af ejendommen.

Det må påhvile banken at dokumentere, at rådgivningen var fyldestgørende.

S gør for tiden ikke noget forsøg på at sælge ejendommen.

Så længe hæftelsen består, er hendes økonomiske situation fastlåst.

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at parternes uenigheder om indholdet af rådgivningen alene kan klarlægges ved bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Sydbank anført, at banken har ydet klageren korrekt og fyldestgørende rådgivning forud for, at hun påtog sig at hæfte som debitor for boliglånet og realkreditlånet.

Banken anbefalede udtrykkeligt, at klageren som led i at påtage sig debitorforpligtelserne tillige blev medejer af ejendommen, da hun ellers ville påtage sig en gæld uden at få ret til en andel af den værdi ejendommen repræsenterede. Klageren og S oplyste, at de eventuelt ville drøfte forholdet med en advokat. Banken havde ikke pligt til at insistere på, at klageren skulle være medejer.

Klageren var klar over, at hendes medhæftelse som debitor var afgørende for den finansiering, som banken kunne tilbyde.

Indholdet af bankens rådgivning kan om nødvendigt dokumenteres ved vidneafhøringer under en retssag.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

Sydbank får derfor ikke medhold i sin påstand herom.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at Sydbank er forpligtet til hverken helt eller delvist at frigøre klageren for hæftelsen for boliglånet og realkreditlånet i klagerens tidligere samlevers faste ejendom.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.