Afgørelse

Resultat af omprioritering. Ekspeditionstid i forbindelse med overførsel af engagement.

Sagsnummer:	143/2006
Dato:	08-11-2006
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:	Realkreditbelåning - rådgivning Overførsel - almindelige konti
Ledetekst:	Resultat af omprioritering. Ekspeditionstid i forbindelse med overførsel af engagement.
Indklagede:	Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører størrelsen af klagerens gæld, efter at han i 2004 overførte sit engagement til indklagede og gennemførte en omprioritering af sin ejendom, som efterfølgende i 2005 blev solgt.

Sagens omstændigheder.

I begyndelsen af 2004 var klageren kunde i sparekassen S, hvor han havde et boliglån og diverse øvrige konti. Et ejerpantebrev på 70.000 kr. med pant i klagerens ejendom lå til sikkerhed for engagementet. Ejendommen var i øvrigt behæftet med et 6 % obligationslån med en restgæld på ca. 220.000 kr.

Den 21. april 2004 blev der på klagerens bopæl afholdt et møde mellem klageren og indklagede.

Indklagede har anført, at klageren ønskede at få undersøgt sine lånemuligheder med henblik på at blive boende i ejendommen, som han forgæves havde forsøgt at sælge. Klageren ønskede endvidere at udskifte sin bil. På mødet blev der drøftet både forsikringsforhold, omlægning af realkreditlån og bankskifte. Ifølge en udskrift, som klageren fremviste, bestod engagementet med S af et boliglån på 100.000 kr., en konto med kredit, hvorpå der ikke var trukket noget beløb af betydning, og diverse indlånskonti. Ejendommen blev vurderet til 550.000 kr., og klageren blev på den baggrund tilbudt et 30-årigt 5 % obligationslån i Nykredit på 452.000 kr., som efter indfrielse af det eksisterende lån ville medføre et provenu på 204.000 kr. Provenuet skulle anvendes til indfrielse af lånet i S og restprovenuet på ca. 100.000 kr. kunne anvendes til udskiftning af bil.

Klageren har anført, at ejendommen i januar 2003 via en ejendomsmægler var blevet udbudt til salg for 525.000 kr. Da ejendommen ikke blev solgt, skiftede han ejendomsmægler, som vurderede ejendommen til 495.000 kr. I forbindelse med mødet med indklagede blev ejendommen vurderet til 550.000 kr., hvilket han tog som et udtryk for, at der var tale om et godt hus. Indklagede oplyste, at han havde en friværdi på 235.000 kr., og spurgte, hvad han kunne tænke sig at bruge dem til. Han oplyste, at han kunne tænke sig en bil, der var mere økonomisk og sikker i drift. Indklagede syntes, at det var en god ide, og tilskyndede ham til at "sætte det i gang". Han udbad sig et par dages betænkningstid, idet tilbuddet også omfattede hans forsikringer og bankengagement. Indklagede anmodede ham imidlertid om at skrive under med det samme og ordne resten over telefonen. Nogle dage senere meddelte han indklagede, at han ikke ønskede de tilbudte forsikringer.

Den 30. april 2004 udstedte Nykredit et lånetilbud på 452.000 kr. Provenuet ved omprioriteringen blev i lånetilbuddet anslået til 204.321 kr.

Den 3. maj 2004 underskrev klageren en anmodning om overførsel af sit engagement med S til indklagede.

Den 9. juni 2004 underskrev klageren en aftale om tinglysning, pantsætning og oprettelse af en afregningskonto med henblik på gennemførelse af omprioriteringen/til­lægsbelåningen.

Ved skrivelse af 11. juni 2004 meddelte indklagede, at klagerens nye konti nu var oprettet, og at hans nye Visa/Dankort var bestilt. Klageren blev anmodet om bl.a. at sen­de sine gamle dankort, hvorefter kontiene hos S ville blive overført.

Indklagede har oplyst, at overførslen blev forsinket bl.a. som følge af, at klageren ikke sendte sine gamle dankort, før han var blevet rykket herfor ved skrivelse af henholdsvis 24. juni, 26. juli, 9. august og 9. september 2004.

Den 20. oktober 2004 sendte indklagede overførselsanmodningen til S, som ved skrivelse af 28. oktober 2004 anmodede om klagerens skriftlige opsigelse af en gruppeforsikring, der var tegnet via S.

Ved skrivelse af 18. november 2004 overførte S engagementet, som ud over en børneopsparing på ca. 15.000 kr. og et indestående på en firmakonto på ca. 1.500 kr. bestod af gæld på i alt ca. 130.000 kr., hvoraf ca. 80.000 kr. udgjorde restgælden på boliglånet. Ifølge skrivelsen sendte S endvidere ejerpantebrevet på 70.000 kr. Den 23. november 2004 kvitterede indklagede for modtagelsen. Samme dag indfriede indklagede gælden til S ved træk på klagerens konti.

Ved udgangen af november 2004 var der en gæld på ca. 75.000 kr. på klagerens engagement med indklagede.

Indklagede har oplyst, at omprioriteringssagen blev ekspederet af realkreditinstituttet og at bl.a. de tinglysningsmæssige ekspeditioner trak ud. På den baggrund blev der foretaget acontoudbetalinger af omprioriteringsprovenuet.

Det fremgår, at realkreditinstituttet i juni 2004 udbetalte 8.000 kr. til klageren ved check og 20.000 kr. ved overførsel til klagerens konto hos S. Til klagerens konti hos indklagede blev der udbetalt i alt 125.000 kr. i august 2004 og 45.000 kr. i november 2004. Den 2. februar 2005 blev der foretaget en slutafregning på 7.085,78 kr., hvoraf 874,29 kr. var renter. Beløbet blev indsat på en konto hos indklagede, hvorpå der blev hævet 1.400 kr. til dækning af tinglysningsafgift på ejerpantebrevet, der skulle rykke for omprioriteringslånet. Udbetalingerne som følge af omprioriteringen/tillægs­belåningen blev således på i alt 203.685,78 kr.

Den 18. marts 2005 etablerede indklagede et lån til klageren på 79.000 kr. Provenuet af lånet, som var på 75.110 kr., blev anvendt til inddækning af gælden på engagementet. Klageren afslog at underskrive dokumenterne vedrørende lånet.

Klageren solgte ejendommen for 470.000 kr. med overtagelse den 1. juni 2005. Der var et underskud i handelen på ca. 28.000 kr.

Ved skrivelse af 15. juni 2006 opsagde indklagede engagementet, som blev opgjort til 115.687,18 kr.

Parternes påstande.

Den 31. maj 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde sit krav og betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han på mødet i foråret 2004 fik oplyst, at han havde en friværdi i ejendommen på 235.000 kr., svarende til differencen mellem det nye lån og restgælden på det gamle lån. Han ville få udbetalt et provenu på i hvert fald over 200.000 kr., som han frit kunne bruge. Han brugte i alt 143.000 kr. til køb af bil, campingvogn, computer og en rejse. Resten ville han gemme til indfrielse af gæld, når ejendommen blev solgt.

Da han brugte mindre end de i hvert fald 200.000 kr., som han ifølge indklagede havde til rådighed, er han uforstående over for, at han nu har en gæld på ca. 100.000 kr. i stedet for en formue på ca. samme beløb.

Han ventede med at foretage køb af bil m.v., indtil omprioriteringen var gennemført. Indklagede udbetalte uden videre de beløb, der skulle anvendes til købene uden på noget tidspunkt at gøre ham opmærksom på, at han tilsyneladende ikke som forudsat kunne bruge over 200.000 kr. Tværtimod oplyste indklagede på hans telefoniske forespørgsler, at alt var i den skønneste orden, og at han ville få en total opgørelse, når bankskiftet var gennemført.

På grund af bankskiftet, som tog uforholdsmæssig lang tid, havde han ikke mulighed for selv at danne sig et overblik over økonomien. Indklagede overførte løbende beløb mellem kontiene, hvilket var med til at skabe forvirring.

I en periode indgik hans løn hos indklagede, mens hans regninger blev betalt via S. Han fik at vide, at der manglede 20.000 kr. på budgetkontoen hos S, hvorfor dette beløb blev overført. Han er derfor uforstående over for, at der var en gæld på ca. 10.000 kr. på budgetkontoen hos S ved overførslen.

Engagementet med indklagede var internetbaseret, og han fik først en computer ca. et halvt år efter etableringen af engagementet. Ifølge indklagede kunne han "bare ringe til sine penge", men indklagede glemte at fortælle, at han åbenbart ikke havde nogen penge at ringe til.

Ejendommen blev solgt 25.000 kr. under prisen, hvorfor det var forståeligt, at der ved handelen var et negativt provenu på ca. dette beløb. Han anså det ikke for noget problem, idet han antog, at hans indestående hos indklagede nemt kunne dække underskuddet.

Han har altid haft styr på sin økonomi, sat tæring efter næring, og betalt enhver sit. Hans økonomiske situation er nu således, at han har et rådighedsbeløb på 125 kr. om måneden, og at han er nødt til at flytte i campingvogn.

Det lån, som indklagede nu kræver indfriet, er oprettet på indklagedes eget initiativ, og han har ikke underskrevet noget lånedokument. Indklagede bør frafalde sit krav og erstatte de ca. 100.000 kr., som tilsyneladende er blevet væk.

Indklagede har anført, at klageren på baggrund af mødet og lånetilbudet besluttede sig for låneomlægningen i ejendommen og overførslen af engagementet fra S.

Ydelsen på det eksisterende realkreditlån var på 1.984 kr. pr. måned efter skat, mens ydelsen på det nye lån var 1.924 kr. efter skat. Låneomlægningen ville give et provenu på ca. 204.000 kr., som skulle anvendes til indfrielse af det noget dyrere boliglån på ca. 100.000 hos S og til udskiftning af bil. Klageren kunne således både få udskiftet sin bil og forbedre sit rådighedsbeløb svarende til ydelsen på boliglånet.

Klageren oplyste, at han ønskede at blive boende i ejendommen, og det var på den baggrund, at han blev anbefalet at omlægge det bestående lån og at belåne friværdien.

Det fremgår klart af lånetilbuddet, at låneprovenuet var på ca. 204.000 kr. Klageren blev oplyst om og var enig i, at gælden til S skulle indfries med provenuet fra realkreditlånet. Klageren var således vidende om, at det reelle rådighedsbeløb efter omlægningen var på ca. 100.000 kr.

I foråret 2005 opstod der i flere omgange overtræk på klagerens konti, hvilket formentlig til dels skyldtes klagerens køb af bil, campingvogn m.v.

Den rådgivende medarbejder erindrer ved mødet på klagerens bopæl at have set en computer i stuen og antog, at den oversigt, som klageren fremviste, var udskrevet via denne. Klageren var i hvert fald fra starten af 2005 aktiv bruger af indklagedes netbank.

Ved overførslen af engagementet blev der ikke bevilget nogen lånefaciliteter, idet det var en forudsætning for overførslen, at engagementet med S blev indfriet med provenuet ved låneomlægningen.

Indklagede havde ikke noget indblik i, hvorledes der blev disponeret på klagerens konti hos S i perioden fra april 2004, til engagementet endeligt blev overført i november 2004. Overførslen blev forsinket bl.a. som følge af klagerens manglende indlevering af sine gamle dankort. Endvidere skulle en forsikring i tilknytning til lånet hos S opsiges.

Klageren orienterede først om sit finansieringsbehov til dækning af underskuddet ved ejendomshandelen en uge før købers overtagelse.

Lånet på 79.000 kr. blev oprindelig bevilget som et 6 % billån mod pant i klagerens nye bil. Da klageren ikke ønskede at stille pant, blev der etableret en blankofacilitet til 8 % p.a. Der er ikke tale om en opdigtet gæld, men tværtimod en gæld, som klageren selv har oparbejdet og hæfter for.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ifølge lånetilbuddet af 30. april 2004 vedrørende lånet på 452.000 kr. ville klageren ved en omlægning af det eksisterende lån i ejendommen opnå et provenu på ca. 204.000 kr. Det fremgår af udskriften for afregningskontoen hos realkreditinstituttet samt de øvrige under sagen fremlagte bilag, at klageren, i perioden fra hjemtagelsen af omprioriteringslånet i foråret 2004 til lånesagen blev endeligt afsluttet i begyndelsen af februar 2005, også rent faktisk fik udbetalt et provenu på denne størrelse.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om klageren eventuelt måtte have krav på erstatning for rentetab som følge af ekspeditionstiden hos realkreditinstituttet, idet en eventuel klage herom må indgives til Realkreditankenævnet.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede tilsikrede klageren et provenu, der var større end det, der rent faktisk fremkom ved låneomlægningen. Det må lægges til grund, at det underskud, der opstod på klagerens konti skyldes, at klageren brugte flere penge, end han havde til rådighed.

Klageren blev ikke tilbudt noget lån eller nogen kredit i forbindelse med overførslen af engagementet hos S til indklagede. Klageren måtte derfor indse, at en del af provenuet ved låneomlægningen skulle anvendes til at indfri det eksisterende engagement med S, som efter det oplyste var på ca. 100.000 kr.

Klageren måtte endvidere indse, at der efter optagelsen af lånet på 452.000 kr. ikke ville fremkomme noget provenu ved det efterfølgende salg af ejendommen for 470.000 kr.

Selvom det må medgives klageren, at såvel låneomlægningen som engagementsoverførslen tog væsentlig længere tid, end han måtte påregne, og at det som følge heraf var vanskeligt at danne sig et overblik, finder Ankenævnet ikke, at det kan påhvile indklagede at yde erstatning.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.