Rådgivning.
| Sagsnummer: | 274 /1990 |
| Dato: | 25-10-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 24. november 1987 indgik klageren og indklagedes Åbybro afdeling en rammeaftale for fondsterminsforretninger, ifølge hvilken klageren kunne indgå terminsforretninger i obligationer på indtil l mio. kr., under forudsætning af at det indestående beløb i klagerens sikkerhedsdepot til enhver tid udgjorde et beløb svarende til en overdækning på 10%. Det aftaltes, at en kunderådgiver hos indklagede skulle indgå forretninger for klagerens regning uden forudgående accept.
Den 26. januar 1989 indgik rådgiveren på klagerens vegne en obligationsterminsforretning på nominelt 500.000 kr. 9% Nykredit til kurs 97,70 - 99,626 incl. finansieringsrenten. Den 13. februar 1990 solgtes obligationerne til kurs 90.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes helt eller delvist at dække det tab, klageren realiserede den 13. februar 1990.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagedes kunderådgiver ved klagerens henvendelse i 1989 oplyste, at han kunne undgå at påføre klageren tab ved obligationsterminsforretningerne, da han havde en ramme på 1 mio. kr. og derfor også kunne afdække risikoen. Efter at den omhandlede terminsforretning var indgået, rettede klageren flere gange henvendelse til kunderådgiveren, idet kursen på obligationerne var faldende, og klageren derfor ønskede at realisere obligationerne med henblik på at minimere tabet. Kunderådgiveren beroligede dog klageren med, at han ville holde øje med klagerens terminsforretninger.
Indklagede har anført, at alle, der har beskæftiget sig med spekulation, ved, at en garanti om at lave obligationsterminsforretninger uden tab ikke kan gives. Det er korrekt, at klageren jævnligt kontaktede kunderådgiveren for at høre om markedsudviklingen og indklagedes forventninger, og da indklagede stadig var af den overbevisning, at kurserne ville rette sig, anbefalede indklagede kunden at beholde obligationerne, hvilket klageren accepterede. Da kurserne pludselig i foråret faldt drastisk, konstaterede indklagede, at den indbetalte sikkerhed var i fare, hvorfor klageren kontaktedes via Åbybro afdeling med det formål at blive informeret om konsekvenserne, hvis kurserne skulle falde yderligere. Indklagede overlod således beslutningen om realisation til klageren, idet der var tale om et betragteligt tab, og fold, indklagede ikke kunne afvise voldsomme kursfald på grund af de nævnte kaotiske tilstande på alle de finansielle markeder. Klageren valgte selv at realisere tabet og sælge obligationerne til kurs 90, og efterfølgende er obligationskurserne faldet yderligere. På baggrund heraf kan indklagede ikke acceptere at dække klagerens tab på den pågældende forretning, især når henses til at klageren tidligere har indgået terminsforretninger og dermed er bekendt med risikoen.
Ankenævnets bemærkninger:
Der findes ikke at være grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder i forbindelse med rådgivning af klageren vedrørende terminsforretningerne har begået fejl, der kan medføre, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.