Formidling af realkreditlån (omprioritering), manglende underretning om modtagelse af lånetilbud.
| Sagsnummer: | 404/1993 |
| Dato: | 23-03-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Formidling af realkreditlån (omprioritering), manglende underretning om modtagelse af lånetilbud. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Denne sag drejer sig om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med, at indklagedes Værløse afdeling medio juni 1993 fra Nykredit modtog et tidsbegrænset lånetilbud om omprioritering af klagerens ejendom uden at kontakte klageren herom inden fristens udløb.
Den 25. maj 1993 - ifølge indklagede i begyndelse af juni måned 1993 - rettede klageren henvendelse til indklagedes afdeling i forbindelse med en påtænkt omprioritering. Om det i denne forbindelse passerede er der ikke enighed mellem parterne.
Ved skrivelse af 17. juni 1993 fremsendte Nykredit til indklagedes afdeling et omprioriteringstilbud, hvorefter der skulle optages et nyt lån på 835.000 kr. 7% 30 år. På skrivelsen var som debitor anført klagerens navn og adresse, og det fremgik, at tilbudet skulle accepteres senest ti børsdage efter tilbudsdato.
Ved skrivelse af 7. juli 1993 oplyste Nykredit på klagerens forespørgsel, at man havde sendt lånetilbudet direkte til indklagedes Værløse afdeling. Efter at klageren havde erfaret, at afdelingen ikke havde foretaget sig yderligere i anledning af det modtagne lånetilbud, rejste klageren ved skrivelse 10. juli 1993 krav om erstatning for sit tab. Den 13. juli 1993 afholdtes møde i afdelingen, hvor klageren fremkom med en oversigt over sine krav. Indklagede tilbød på mødet kulancemæssigt at dække en række af klagerens krav. Indklagedes tilbud præciseredes nærmere i skrivelse af samme dag, som klageren undlod at acceptere inden en i skrivelsen angivet frist.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde klageren erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ved sin første henvendelse hos indklagede i maj 1993 indgik aftale med afdelingen om, at denne skulle formidle klagerens lån i Nykredit. Han talte med to medarbejdere, som bekræftede, at indklagede ville formidle lånet og tage sig af lånetilbudet, når det fremkom. Han blev oplyst om indklagedes gebyr i denne forbindelse. Han bestrider, at hans henvendelse alene angik størrelsen af indklagedes gebyr for en omprioritering. At der blev indgået en aftale om omprioritering støttes af, at indklagede i perioden 8.-13. juli ikke bestred eller anfægtede en sådan aftale om formidling af lånet, men derimod lovede at dække klagerens tab. Først ved mødet den 13. juli 1993 oplyste afdelingens bestyrer, at han efter at have rådført sig med indklagedes juridiske afdeling benægtede aftalen om låneformidling. Indklagede burde efter at have modtaget lånetilbudet under alle omstændigheder have kontaktet ham inden udløbet af lånetilbudets frist. Ved at undlade dette har indklagede pådraget sig erstatningsansvar og bør dække klagerens tab.
Indklagede har anført, at klagerens første henvendelse alene angik størrelsen af omkostningerne ved en omprioritering. På mødet, der varede ca. 15 minutter, blev muligheden for at indhente et lånetilbud fra en kreditforening ikke drøftet. Klageren oplyste ikke, at han havde eller ville rette henvendelse til Nykredit. Hertil kommer, at en forudsætning for indklagedes medvirken ville være klagerens tiltrædelse af en omprioriteringserklæring, og at klageren ville få bevilget en garanti overfor Nykredit. En yderligere forudsætning, som måtte stå klageren klart, ville være, at afdelingen modtog oplysninger om klagerens ejendom. Efter modtagelsen af Nykredits lånetilbud afventede afdelingen en henvendelse fra klageren. Efter at klageren havde fremsat krav om erstatning som følge af fristens udløb, tilbød man kulancemæssigt at friholde klageren fra en række omkostninger. Det skyldes klagerens egne forhold, at acceptfristen for Nykredits lånetilbud udløb. Klageren var nærmest til at orientere indklagede om, at han havde rettet henvendelse til Nykredit. Afdelingen måtte på denne baggrund gå ud fra, at klageren ville rette henvendelse til afdelingen om den omprioriteringssag, som han selv havde påbegyndt; det var også alene klageren selv, der kunne give accept på et lånetilbud. Indklagede har ikke optrådt ansvarspådragende ved ikke at videresende dokumenter til klageren, som denne uden aftale med indklagede foranledigede fremsendt til indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Selv om der på mødet i slutningen af maj eller begyndelsen af juni 1993 ikke måtte være blevet indgået nogen aftale om, at indklagede skulle formidle den af klageren påtænkte omprioritering, burde indklagede efter modtagelsen af Nykredits lånetilbud af 17. juni 1993 have underrettet klageren om dette. Det bemærkes herved, at indklagede var bekendt med den korte acceptfrist og ikke kunne gå ud fra, at klageren også selv havde modtaget tilbudet. Det må lægges til grund, at klageren, såfremt han var blevet underrettet om indklagedes modtagelse af lånetilbudet, kunne have gennemført omprioriteringen i overensstemmelse med dette. Ankenævnet finder herefter, at indklagede må anses for erstatningsansvarlig over for klageren for det tab, denne har lidt ved ikke at have kunnet udnytte lånetilbudet af 17. juni 1993, men nævnet finder ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte erstatningens størrelse.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende at være erstatningsansvarlig over for klageren for det tab, denne har lidt ved ikke at have kunnet udnytte lånetilbud af 17. juni 1993 fra Nykredit. Ankenævnet har ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte erstatningens størrelse. Klagegebyret tilbagebetales klageren.