Spørgsmål om forældelse af en gæld, der i 1993 overgik til inkasso
| Sagsnummer: | 173/2017 |
| Dato: | 01-02-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
Inkasso - forældelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om forældelse af en gæld, der i 1993 overgik til inkasso |
| Indklagede: | Ekspres Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører spørgsmål om forældelse af en gæld, der i 1993 overgik til inkasso.
Sagens omstændigheder
Ved låneaftale af 22. april 1992 optog klageren et lån på 20.000 kr. i det daværende HandelsFinans A/S, nu Ekspres Bank. Lånebeløbet med tillæg af kreditomkostninger (rente og evt. gebyr) på i alt 9.289,99 kr. skulle betales med 36 månedlige ydelser af 805 kr. og én ydelse af 279,99 kr. Rentesatsen og eventuelle gebyrers art og størrelse er ikke anført. Af de almindelige bestemmelser for lånet fremgik blandt andet:
”…
RENTE
Renten på lånet er fast i lånets løbetid.
…
OMKOSTNINGER, GEBYRER, RENTE M.V.
Hvis låntager ikke overholder låneaftalen kan HandelsFinans forlange betaling for evt. ekstraomkostninger i forbindelse med administration af lånet – herunder eventuelle inkassoomkostninger. Endvidere beregnes gebyr, hvis låntager ikke opgiver ny adresse til HandelsFinans. Omkostninger, gebyrer rente, morarenter fremgår af den udleverede ydelsestabel. …
…”
Der er ikke fremlagt en ydelsestabel for lånet i forbindelse med klagesagen.
I 1993 overgik lånet til inkasso. Den 7. december 1993 afgav klageren insolvenserklæring i fogedretten, hvor fordringen med udgangspunkt i en hovedstol på 16.550,77 kr. blev opgjort til 21.757,23 kr.
Den 7. september 2007 sendte HandelsFinans via en advokat et brev til klageren vedrørende gælden, som blev opgjort til 30.078,09 kr.
Ved brev af 25. oktober 2007 meddelte advokaten, at sagen som følge af manglende betaling ville blive sendt til fogedretten. Brevet var vedlagt en blanket om frivilligt forlig, hvor gælden med udgangspunkt i en hovedstol på 15.493,71 kr. blev opgjort til 30.511,92 kr. I opgørelsen indgik blandt andet et beløb på 1.240 kr., som var ”Tidligere retslige omkostninger”. I øvrigt fremgik blandt andet:
”…
Der betales rente (p.t. 21,00 % p.a.) i henhold til renteloven.
…”
Ved en fogedrekvisition af 20. marts 2017 anmodede banken om udlæg hos klageren til sikring af tilgodehavendet, som nu blev opgjort til 26.405,63 kr. Beløbet fremkom som følger: 21.757,23 kr. minus forældede renter, 1.770,21 kr., minus ”Nedskrevet” 3.253,31 kr. og plus renter 21 % i tre år på 9.671,92 kr.
Klageren gjorde indsigelse om, at kravet var forældet.
Den 30. maj 2017 blev sagen af en kontorfuldmægtig i fogedretten udsat til behandling hos en juridisk foged. Samme dag indgav klagerne en klage over Ekspres Bank til Ankenævnet.
Den 27. september 2017 sendte et inkassofirma på bankens vegne en opgørelse, hvor gælden blev opgjort til 26.916,25 kr., svarende til en hovedstol på 15.493,71 kr. med tillæg af renter 9.762,54 kr. og omkostninger 1.660 kr.
Journalnummeret på brevet af 27. september 2017 er det samme som på brevene af henholdsvis 7. september 2007 og 25. oktober 2007.
Banken har fremlagt en udskrift vedrørende en systemrapport, hvor blandt andet brevene af henholdsvis 7. september 2007 og 25. oktober 2007 er registreret.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Ekspres Bank skal frafalde kravet i henhold til lånet af 1992.
Ekspres Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens krav er forældet.
Siden indkaldelsen til fogedretten i 1993 har hun ikke modtaget hverken kontoudskrifter, årsopgørelser eller breve vedrørende gælden. Hun har heller ikke underskrevet noget. Banken burde have sendt eventuelle breve med anbefalet post.
Det kan ikke udelukkes, at nogle breve kan være kasseret af hendes ægtefælle, som hun blev gift med i 1994, og som ikke havde kendskab til lånet. Ægtefællen sorterede deres post og smed altid straks reklamer og lignende forsendelser i en skraldespand, der stod ved siden af postkassen.
Ekspres Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen er udsat af fogedretten. Da sagen verserer ved retten, bør klagen afvises af Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at forældelsen af kravet blev afbrudt ved brevet af 25. oktober 2007 og at forældelsen herefter var 10 år løbende fra denne dato. Kravet er derfor ikke forældet.
Klageren fik en opgørelse over det skyldige beløb i forbindelse med opsigelsen af lånet, men fik efterfølgende ikke kontoudtog eller årsopgørelser.
Det er meget lidt sandsynligt, at klageren ikke skulle have modtaget brevet af 25. oktober 2007. Brevet blev sendt til klagerens folkeregisteradresse af et inkassofirma, som banken samarbejder med. Brevet er ikke kommet retur, hvilket i så fald ville være fremgået af systemrapporten. Inkassofirmaet sendte i perioden 2005-2007 flere påmindelsesbreve til klageren på hendes folkeregisteradresse og ingen af brevene er kommet retur.
Ankenævnets bemærkninger
I 1992 optog klageren i det daværende HandelsFinans A/S, nu Ekspres Bank, et lån på 20.000 kr., som overgik til inkasso i 1993, hvor klageren afgav insolvenserklæring i fogedretten.
I foråret 2017 indgav banken en begæring til fogedretten om udlæg for gælden. Klageren fremsatte indsigelse om forældelse og indgav en klage over banken til Ankenævnet.
Fogedretten har ikke taget stilling til klagerens indsigelse om forældelse. Ankenævnet finder derfor ikke, at klagen skal afvises.
Kravet var omfattet af den dagældende 20-årige forældelse i medfør af Danske Lov 5-14-4, der blev afbrudt ved påmindelse, og er nu omfattet af den 10-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1. Renter af gælden var omfattet af den 5-årige forældelse i forældelsesloven af 1908, nu den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3.
Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.
Ankenævnet finder det godtgjort, at banken sendte påmindelserne af henholdsvis 7. september 2007 og 25. oktober 2007 til klageren, og at disse ikke er kommet retur. Ankenævnet finder det endvidere under de anførte omstændigheder meget lidt sandsynligt, at ingen af de to breve er kommet frem til klagerens adresse, jf. herved Højesterets dom i UfR 2013 165. Forældelsen er herved blevet afbrudt.
Ankenævnet finder derfor, at bankens krav ikke var forældet i foråret 2017, hvor forældelsen blev afbrudt ved indgivelse af anmodning om udlæg.
Klageren får herefter ikke medhold i, at bankens krav i henhold til lånet er forældet.
Ankenævnet finder ikke, at bankens opgørelse af kravet kan tilsidesættes.
Det må lægges til grund, at hovedstolen på 15.493,71 kr. ikke indeholder renter, der nu er forældede.
Banken har i overensstemmelse med forældelsesloven begrænset sit rentekrav til renter i tre år.
Ankenævnet lægger til grund, at rentesatsen på 21 %, som banken beregner sig af restgælden, ikke overstiger den ifølge låneaftalen gældende rente. På den baggrund finder Ankenævnet - uanset at det almindelige renteniveau efterfølgende er faldet - ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at renten overstiger det rimelige i en sådan grad, at der er grundlag for nedsættelse.
Der er ikke grundlag for at nedsætte inkassoomkostningerne, som ifølge den seneste opgørelse udgør i alt 1.660 kr.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.