Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for rådgivning i forbindelse med lånefinansieret investering.

Indledning.

Denne sag vedrører om Spar Nord Bank er erstatningsansvarlig for bankens rådgivning i forbindelse med klagerens lånefinansierede investeringer eller i forbindelse med afviklingen af klagerens engagement.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han siden 1998 havde foretaget værdipapirinvesteringer efter rådgivning fra banken.

Den 12. maj 2004 indgik han en aftale med banken om en investeringskredit i CHF med en modværdi på 1.000.000 kr. Provenuet blev investeret i BankInvest Højrentelande, som klageren i forvejen havde for ca. 700.000 kr. af i sit depot. Samtidig indgik klageren en aftale om overvågning af valutalån/kassekredit, hvor det bl.a. fremgik, at banken påtog sig løbende at overvåge det af aftalen omfattende lån med henblik på at konstatere, når omlægning efter bankens skøn kunne være fordelagtigt.

Klageren har fremlagt et bilag udarbejdet af Spar Nord Bank vedrørende en "CHF-pakke". Af bilaget, der er dateret den 30. april 2004, fremgår:

"…

- Lånebeløb i CHF – modværdi af ca. kr. 1.000.000 kr.

- Krav til sikkerhed 20 % (kr. 200.000)

- Købskurs på BankInvest Højrentelande 95,00 (30/4-04)

- Lånerente på CHF 2,50 % (variabel inklusiv marginal)

- Årligt udbytte kr. 7,- pr. bevis i BankInvest Højrentelande

Den 9. maj 2006 indgik klageren en aftale med banken om en ny investeringskredit på 1.000.000 kr., hvor provenuet blev investeret i BankInvest Højrentelande og ValueInvest Blue Chip Value.

Af tillæg til valutakassekreditkontrakt af samme dato fremgik det, at der var tale om tre investeringskreditter på henholdsvis 1.000.000 kr., modværdien i EUR af 1.000.000 kr. og modværdien i CHF af 1.000.000 kr., som klageren kunne trække på alternativt, således at den samlede kreditramme var 1.000.000 kr. (ud over investeringskreditten fra 2004). Der blev samtidig indgået aftaler om overvågning af valutalån/kassekredit vedrørende kreditterne i EUR og CHF, svarende til aftalen indgået i 2004.

Af tillæg til investeringskredit/lån af 9. maj 2006 vedrørende investeringspakken på 1.000.000 kr. fremgår:

"…..

Investering og risici

Investeringsprofiler som du i anden sammenhæng måtte have aftalt med Banken finder ikke anvendelse på nærværende aftale, da investeringerne skal sigte efter at skabe et afkast ud over forrentningen af lånet/kreditten. Investeringerne vil derfor tage udgangspunkt i papirer med udsigt til et større afkast og dermed også højere risiko.

Markedsforhold og andre forhold kan medføre, at aktiverne ikke kan realiseres uden tab, der ligger ud over det forudsatte ved aftalens indgåelse. Det kan medføre, at lånet/kreditten ikke bliver fuldt indfriet ved realisation af aktiverne og at du skal indbetale yderligere til Banken. Investering for lånte midler er derfor højere risiko end investering for egne midler.

Såfremt lånet/kreditten er optaget i udenlandsk valuta, kan ændringer i valutakurserne medføre tab, der ikke er relateret til udsving i kurserne på de enkelte værdipapirer.

Medmindre der er indtrådt en situation som beskrevet i pkt. 3 og 4 i denne aftale vil enhver disposition, der vedrører handel med værdipapirer i dine depot/er blive foretaget efter din forudgående godkendelse.

For at sikre den rigtige rådgivning om dine investeringer, bør du oplyse Banken om ændringer i dine personlige eller økonomiske forhold, som kan have betydning for denne aftale…"

Den 31. maj 2006 købte klageren for 95.000 kr. aktier i Kapitalpleje A/S og for 69.901 kr. aktier i Spar Nord Formueinvest A/S til henholdsvis et ratepensionsdepot og et kapitalpensionsdepot.

Den 15. november 2007 indgik klageren og banken en investeringsaftale på baggrund af en test af klagerens investeringsprofil. Ifølge testen var klagerens generelle risikoprofil "mellem", men klageren valgte for alle sine depoter risikoprofilen "meget lav". Klageren havde på daværende tidspunkt otte pensionsdepoter med en samlet værdi på ca. 3,35 mio. kr. og to frie depoter med en samlet værdi på ca. 2,1 mio. kr. Af aftalen fremgår, at med en risikoprofil "meget lav", så skal investeringsstrategien sigte mod, at "Tab bør ikke forekomme" og "Investeringerne placeres udelukkende i korte danske statsobligationer eller realkreditobligationer med lav renterisiko. Investeringerne kan også placeres kontant på konto."

Der blev ikke foretaget ændringer i sammensætningen af klagerens depoter i anledning af investeringsaftalen.

Den 1. oktober 2008 sendte banken klageren en mail, hvoraf fremgår:

"… har du mulighed for at kontakte mig evt. torsdag den 2. oktober 2008?

Dine "investerings-pakker" ligger p.t. noget skæve og jeg synes derfor at vi skal drøfte hvad kan /vil vi gøre p.t."

Dagen efter talte klageren med banken og aftalte, at sælge ud af de værdipapirer, der lå til sikkerhed for investeringskreditten fra 2004.

Den 15. oktober 2008 orienterede klageren banken om, at han ønskede at flytte sit engagement til et andet pengeinstitut. Provenuet ved salg af værdipapirer den 2. oktober 2008 var på 841.086 kr.

Den 28. oktober 2008 blev begge investeringskreditter indfriet.

Klageren har opgjort sit tab ved investeringerne til 1.733.775 kr., der fremkommer som forskellen mellem kursværdien af hans depoter pr. 15. november 2007 og kursværdien pr. 30. december 2008 fratrukket gældsposterne på samme tidspunkt.

Banken har opgjort klagerens tab på investeringskreditten fra 2004 til 57.842 kr., idet der er taget højde for de udbyttebetalinger klageren har modtaget. Der er ikke foretaget en tilsvarende opgørelse for 2006-kreditten, da banken ikke er bekendt med kursværdien af værdipapirbeholdningen.

Ifølge banken har klageren i alt modtaget udbytte for 334.587 kr. for så vidt angår 2004-kreditten og for 149.657 kr. for så vidt angår 2006-kreditten.

Af beholdningsoversigt fra det nye pengeinstitut af 21. oktober 2008 fremgår det, at kursværdien af den tilbageværende beholdning af investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande og ValueInvest Blue Chip Value var henholdsvis 488.987 kr. og 76.642 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 9. september 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale 1.733.775 kr. med tillæg af rente på minimum 5 %.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hans eneste erfaring med investeringer er via de investeringer han har foretaget efter rådgivning fra Spar Nord Bank.

Han har hele tiden haft en lav risikovillighed, og har ikke villet satse noget af sin opsparing.

Det er bankens fejl, at der ikke i tide blev ændret på sammensætningen af hans investeringer. Det skyldes formentlig, at hans tidligere investeringsrådgiver havde forladt banken.

Banken havde lovet at ville holde øje med hans investeringer, og den burde derfor have kontaktet ham inden oktober 2008.

Spar Nord Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende ved rådgivningen og etableringen af investeringskreditterne til klageren.

Klageren har handlet værdipapirer i en lang årrække og var derfor bekendt med investeringer i værdipapirer.

Hans risikovillighed var mellem/høj og etableringen af investeringskreditterne med køb af BankInvest Højrentelande var ikke i strid med klagerens daværende investeringshorisont og risikoprofil.

Han har løbende været i kontakt med sin investeringsrådgiver, som han har drøftet de enkelte investeringer med.

De største kursfald skete i perioden efter den 2. oktober 2008, hvor banken havde kontaktet klageren, og hans tab er således ikke primært opstået i den periode mellem juli og oktober 2008, hvor han ikke havde kontakt med banken.

Klagerens tabsopgørelse har ikke sammenhæng med bankens rådgivning og de opførte tab er ikke realiserede. Nedgangen i værdien af klagerens depoter kan ikke henføres til bankens rådgivning af klageren, men skyldes de voldsomme kursfald som fandt sted i efteråret 2008.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Investeringsforeningen BankInvest Højrentelande udbetaler et fast udbytte på mindst 7 % årligt, uanset årets afkast. I år hvor afkastet ikke er tilstrækkeligt stort til at dække udbyttebetalingen sker der således en reduktion af foreningens formue. Det under sagen fremlagte materiale om "CHF-pakken" til investering i BankInvest Højrentelande nævner ikke dette forhold, og det er derfor egnet til at give en mulig investor det indtryk, at lånepakken giver overskud, så længe udlånsrenten er under 7 % p.a. og kursen på CHF ikke udvikler sig negativt.

På trods heraf finder Ankenævnet ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om bankens rådgivning i forbindelse med indgåelse af låneaftalerne i 2004 og 2006 har været ansvarspådragende. Da sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, afvises denne del af sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

I forbindelse med indgåelsen af investeringsaftalen af 15. november 2007 besvarede klageren en række spørgsmål om sin holdning til risiko. På baggrund heraf fastlagde Spar Nord Bank klagerens risikoprofil til mellem. Imidlertid valgte klageren risikoprofilen meget lav med en forventning om at tab ikke ville forekomme. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at banken burde have rådet klageren til at afvikle sine investeringer samt lukke de to investeringskreditter og placere sine midler i overensstemmelse med de standardanbefalinger, som fulgte af bankens investeringsaftale. Det vil sige en placering af midlerne i korte danske statsobligationer eller realkreditobligationer med lav renterisiko.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Erik Sevaldsen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi finder imidlertid, at klageren selv måtte indse, at hans investeringer ikke var i overensstemmelse med hans valgte risikoprofil, ligesom han måtte være klar over, at de lånefinansierede investeringer var forbundet med risiko for tab. Vi finder derfor ikke grundlag for at pålægge Spar Nord Bank at betale erstatning for undladt rådgivning om ændring af de allerede foretagne investeringer.

Vi finder det ikke godtgjort, at Spar Nord Bank begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med, at klagerens lånefinansierede investeringer blev afviklet i efteråret 2008.

To medlemmer – Carsten Holdum og Jørn Ravn – udtaler:

Rådgivning skal gives, når kunden enten beder om det eller når banken kan indse, at kunden har behov for rådgivning. Sidstnævnte var tilfældet efter at klageren havde fået fastlagt sin investeringsprofil til meget lav. Vi finder, at det under disse omstændigheder må påhvile banken at godtgøre, at den fremkom med en anbefaling til klageren om at tilpasse sine investeringer til den valgte risikoprofil. Vi finder derfor, at Spar Nord skal stille klageren som om han havde afviklet sine lånefinansierede investeringer kort tid efter indgåelsen af investeringsaftalen den 15. november 2007 og havde investeret provenuet i overensstemmelse med bankens standardanbefalinger for en investor med meget lav risiko.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :