Manglende udstedelse af kvittering i forbindelse med anvendelse af betalingskort ved køb af benzin på automatstation.
| Sagsnummer: | 75/1999 |
| Dato: | 21-10-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Karin Duerlund, Inge Frølich, Allan Petersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Manglende udstedelse af kvittering i forbindelse med anvendelse af betalingskort ved køb af benzin på automatstation. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren, der i forbindelse med køb af benzin fra en automatstation ikke modtog kvittering ved anvendelsen af sit dankort som betalingsmiddel, har krav på, at indklagede tilbagefører den debitering af hans konto, der er sket som følge af betalingstransaktionen.
Sagens omstændigheder.
Den 15. januar 1999 anvendte klageren sit dankort på en automattankstation i forbindelse med påfyldning af benzin.
Klageren har anført, at han ikke modtog nogen kvittering for købet, selv om han fulgte anvisningerne herfor.
Ved skrivelse af 18. januar 1999 meddelte klageren indklagede, hvor klageren er kunde, at han ikke kunne godkende betalingstransaktionen som følge af, at han ikke havde modtaget en kvittering, hvilket han anså for at være i strid med indklagedes vilkår for anvendelse af dankort. Dette afviste indklagede.
Af indklagedes "Regler for dankort og VISA/dankort" fremgår:
"2.2. Brug af kortet og PIN-koden
Når De bruger kortet, indtaster De PIN-koden, eller De underskriver en nota. Når De indtaster PIN-koden, bør De sikre Dem, at andre ikke kan aflure den.
.....
De vil i forbindelse med et køb modtage en kvittering, der bl.a. viser dato, beløb og kortnummer. De bør sikre Dem, at beløbet er i overensstemmelse med udbetalingen eller købet, og at beløbet er i overensstemmelse med udbetalingen eller købet, og at korrekt dato er anført. De bør gemme kvitteringen, til De har modtaget Deres kontoudskrift.
.....
Tilbagekaldelse
De kan ikke tilbagekalde (kontramandere) betalinger foretaget med kortet."
Parternes påstande.
Klageren har den 12. februar 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre den debitering på klagerens konto, der er foretaget som følge af den omhandlede betalingstransaktion.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at betalingstransaktionen ikke blev forskriftsmæssigt gennemført fra betalingsmodtagers side, hvorfor han ikke i forhold til indklagede kan være forpligtet af transaktionen; han kan derfor berettiget afvise hævning af beløbet på hans konto. Han har ikke godkendt transaktionen, blot fordi han indtastede sin kode, da koden kun tjener til identifikation og kan sammenlignes med forevisning af et billede. I det aktuelle tilfælde skulle koden indtastes, før der blev foretaget et køb, og der forelå ikke noget beløb, der skulle godkendes. Automaten havde ikke nogen "godkendt" knap svarende til terminaler i detailbutikker. Han bestrider, at han ikke har lidt noget tab. Ifølge reglerne for dankort har han krav på kvittering i umiddelbar tilslutning til en transaktion; når han ikke modtager en kvittering, er der tale om et tab. Ligeledes er den manglende kontrolmulighed, som kvitteringen muliggør, udtryk for et tab. Yderligere kan benzinselskabets krav om betaling for den leverede benzin ikke anses for at være forfaldent, så længe selskabet ikke opfylder sin forpligtelse efter momsloven til på kundens ønske at udstede faktura. Det følger endvidere direkte af dankortvilkårene, at man ved kortets anvendelse vil modtage en kvittering, hvilket må anses for et væsentligt kontraktsvilkår. Som følge af indklagedes uautoriserede debitering på hans konto, har han tabt et pressionsmiddel mod en leverandør, som ikke overholder sin faktureringspligt. Da han påbegyndte betalingstransaktionen, havde han en berettiget forventning om at sælger ville opfylde sin faktureringspligt. At sælgers tilsidesættelse af momsloven er strafsanktioneret, er for så vidt irrelevant, og afskærer ikke hans krav på at modtage en kvittering. På samme måde har en person, der er udsat for røveri, et civilretligt krav mod røveren, uanset om røveren straffes. Det må antages, at indklagede ikke lider tab, såfremt indklagedes pålægges at tilbageføre transaktionen, idet indklagede i så fald må kunne tilbagesøge beløbet hos benzinselskabet. Han bestrider, at klagen ikke skulle kunne rejses mod indklagede, men alene over for benzinselskabet.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører et benzinselskab og ikke et dansk pengeinstitut. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at det afgørende for betalingstransaktionens gyldighed er, at kortholderen selv enten ved anvendelse af pinkode eller ved underskrift godkender, at der foretages et træk på hans konto. Det er ikke tillige en betingelse, at betaleren modtager en kvittering. I indklagedes dankortregler kan ikke indlæses en betingelse om, at udstedelse af kvittering er en afgørende forudsætning for en transaktions gyldighed. Benzinselskabets manglende opfyldelse af at udstede faktura efter momslovens § 52 kan ikke føre til, at klageren ikke er forpligtet til at betale for ydelsen. Overtrædelse af § 52 er strafsanktioneret, og det må antages, at der herved er gjort udtømmende op med følgen af, at en virksomhed ikke udsteder faktura. Hertil kommer, at klageren ikke har lidt et tab som følge af den manglende kvittering. Betalingstransaktionen er gyldigt gennemført.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren gør gældende, at han har krav på, at indklagede tilbagefører den debitering af hans konto hos indklagede, der skyldes betalingstransaktionen vedrørende klagerens køb af benzin fra en automattankstation, idet det anføres, at betingelserne for at hæve betalingen for benzinen ikke var til stede i henhold til indklagedes vilkår for anvendelse af dankort. Klagen angår således en formueretlig tvist mellem klageren og indklagede. Herefter kan indklagedes afvisningspåstand ikke tages til følge.
Ankenævnet finder, at det påhviler indehaveren af en benzinautomat at sikre sig, at automaten kan udskrive kvittering for benzinkøb ved brug af dankort. Derimod findes der ikke at kunne pålægges indklagede som kortudsteder noget ansvar for, at benzinautomaten ikke var tilstrækkelig vedligeholdt. Den ulempe eller det eventuelle tab, der alene skyldes den omstændighed, at klageren ikke modtog kvittering efter det omhandlede benzinkøb, kan klageren herefter ikke kræve erstattet hos indklagede. Indklagedes regler for dankort ses ikke at kunne føre til noget andet resultat. Det bemærkes herved, at betalingskortlovens § 15, stk. 1, hvorefter kortindehaveren ved enhver betalingstransaktion har krav på udlevering af kvittering, efter Ankenævnets opfattelse vedrører betalingsmodtagerens pligt til at udstede en kvittering, men ikke kan føre til, at der pålægges indklagede som kortudsteder noget ansvar i anledning af, at betalingsmodtageren ikke har udstedt en kvittering. Herefter, og da klageren ikke har gjort gældende, at prisen for den købte benzin ikke svarer til det beløb, der er debiteret klagerens konto hos indklagede, findes der ikke grundlag for at give klageren medhold i klagen, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.