Spørgsmål om pengeinstituts nægtelse af at lade fondshandler vedrørende pensionsdepot ske via anden fondshandler.
| Sagsnummer: | 209/2000 |
| Dato: | 22-11-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Ratepension - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om pengeinstituts nægtelse af at lade fondshandler vedrørende pensionsdepot ske via anden fondshandler. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
I forbindelse med at overførslen af klagernes ratepensionskonti til andet pengeinstitut trak ud som følge af problemer omkring kontienes etablering, ønskede klagerne adgang til at foretage fondshandler via andre end indklagede vedrørende depoterne tilknyttet pensionskontiene. Klagen vedrører dette spørgsmål.
Sagens omstændigheder.
Den 30. november 1999 modtog indklagede fra pengeinstituttet P en overførselsanmodning vedrørende klagernes kapitalpensions- og ratepensionskonti.
Den 14. februar 2000 overførte indklagede kapitalpensionskontiene til P.
Indklagede har anført, at ekspeditionstiden skyldtes, at P stillede betingelser for overførslen af ratepensionskontiene, hvilke betingelser indklagede ikke umiddelbart kunne opfylde. Der var i denne forbindelse kontakt med P, som indklagede forstod ikke ønskede at modtage ordningerne på det foreliggende grundlag. Man var samtidig den fejlagtige opfattelse, at P ville kontakte klagerne, hvilket imidlertid ikke skete.
Af sagen fremgår, at baggrunden for, at P afslog at modtage klagernes ratepensionskonti, var, at der for begge klageres vedkommende kunne rejses spørgsmål om lovligheden på grund af omstændighederne i forbindelse med kontienes etablering, hvorfor P ønskede disse problemer løst, forinden overførsel fandt sted.
Det fremgår videre, at klagerne over for indklagede fremsatte ønske om at kunne foretage fondshandler vedrørende ratepensionskontienes individuelle depoter via andre fondshandlere end indklagede. Dette afslog indklagede ved skrivelse af 17. maj 2000 til klagerne. Ved samme skrivelse tilbød indklagede specialsatser med hensyn til handel med værdipapirer tilknyttet depoterne.
Parternes påstande.
Klagerne har den 25. maj 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand (A) om, at indklagede skal anerkende, at handel med værdipapirer i pensionsdepoterne kan ske gennem fondsbørsmæglere, der frit vælges af dem, indtil indklagede kan afslutte overførslen af pensionskontiene. Indklagede skal yderligere (B) anerkende, at "31.12.99 (6 uger) var en rimelig frist for overførsel af ratepensionerne til [P] hvis [indklagede] havde haft orden i sagerne".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at P forgæves rykkede indklagede for overførslen af pensionsordningerne. Først efter at de selv havde henvendt sig til indklagedes direktion herom, blev kapitalpensionskontiene overført.
De accepterer, at indklagede med bistand af eksterne rådgivere søger at få et overblik over konsekvenserne af fejlene vedrørende ratepensionskontiene, men de ønsker ikke at benytte indklagede ved afvikling af fondshandler med depoternes midler.
De finder ikke, at indklagedes begrundelse for at afvise deres ønske om at lade fondshandler ske via tredjemand kan accepteres. De har ikke indgået aftale med indklagede om, at indklagede har eneret til sådanne fondshandler, og de har tidligere i stort omfang handlet obligationer direkte fra en obligationsudsteder, hvor indklagede blot formidlede den efterfølgende betaling.
Indklagede opkræver en række depotgebyrer, hvilket formentlig er begrundet i arbejdet med at administrere depoterne på lovlig vis.
Indklagede har anført, at man har tilbudt klagerne en rabat på fondshandler som følge af, at ratepensionskontiene ikke kunne overføres som først ønsket.
Klagernes ønske om at foretage fondshandler via tredjemand bør afvises, da indklagede er pålagt en strafsanktioneret pligt til at påse, at en fondsordre afgivet af en pensionsopsparer om køb af aktier ikke medfører, at den pågældende ordning kommer i strid med 20%-reglen i bank- og sparekasselovens kap. 9A, jf. § 10, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 657 af 4. september 1998. Man kan derfor ikke med frigørende virkning overlade kontrollen af placeringsreglerne for investering i værdipapirer til kunden.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af de grunde, der er anført af indklagede, finder Ankenævnet, at indklagede kan modsætte sig, at klagerne lader fondshandler vedrørende depoterne tilknyttet ratepensionskontiene udføre af tredjemand.
Klagernes påstand B angår ikke en konkret og aktuel tvist og tages derfor ikke under påkendelse.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.