Indsigelse imod tidligere ægtefælles håndpantsætning af ejerpantebrev med pant i fælles bolig.
| Sagsnummer: | 110/2004 |
| Dato: | 26-08-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen, Sonny Kristoffersen |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - øvrige spørgsmål
Pant - stiftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse imod tidligere ægtefælles håndpantsætning af ejerpantebrev med pant i fælles bolig. |
| Indklagede: | Lokalbanken i Nordsjælland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes håndpant i et ejerpantebrev med pant i klagerens og dennes tidligere ægtefælles fælles bolig.
Sagens omstændigheder.
Klageren og dennes tidligere ægtefælle, M, havde fælles bopæl i en ejendom, der blev opført i 1998. M, der var ejer af ejendommen, udstedte den 5. maj 1998 et ejerpantebrev på 1.740.000 kr. med pant i ejendommen. Klageren gav samtykke til pantsætningen ved sin underskrift på ejerpantebrevet, jf. retsvirkningslovens § 18.
M drev erhvervsmæssig virksomhed via et anpartsselskab, A.
Ved håndpantsætningserklæring underskrevet af M den 18. januar 2002 fik indklagede håndpant i ejerpantebrevet til sikkerhed for ethvert mellemværende med M og A. Ejerpantebrevet havde prioritet efter et Totalkreditlån med en restgæld på 1.985.415 kr.
Ved kreditkontrakt af ligeledes 18. januar 2002 ydede indklagede A en kredit på 1 mio. kr. Kreditkontrakten blev underskrevet af M som debitor på vegne A, som kautionist og som pantsætter. I rubrikken med underskriften som pantsætter er der med fortrykt tekst anført:
"Underskrift som pantsætter(e), herunder pantsætters ægtefælle"
Ved skrivelse af 19. februar 2003 til indklagede anførte M bl.a.:
"I tillæg til ovenstående vil jeg stille følgende i forslag da jeg indenfor kortere tid separeres.
• | Jeg belåner huset på […] til det mulige og indskyder 500.000 i selskabet som ansvarlig kapital. Jeg får i samme moment mulighed for at købe min kone ud for et tilsvarende beløb. Dette indebærer at I er villige til at slippe pantet i huset som da vil blive belånt til ca. 3,2 mio. kr." |
Den 28. august 2003 blev klageren og M separeret ved dom.
Ved kreditkontrakt af 20. november 2003 blev kreditten forhøjet med 3 mio. kr. til 4 mio. kr. Kreditkontrakten blev underskrevet af M som debitor på vegne A, som kautionist og som pantsætter. I rubrikken med underskriften som pantsætter er der med fortrykt tekst anført:
"Underskrift som pantsætter(e)"
Den 18. december 2003 blev der afholdt møde i skifteretten om klagerens og M's bodeling.
Ifølge klageren blev A begæret konkurs den 22. december 2003. Ifølge indklagede gik A konkurs den 8. januar 2004.
Ved skrivelse af 25. januar 2004 til indklagede gjorde klageren via sin advokat indsigelse imod håndpantsætningen af ejerpantebrevet. Indklagede afviste indsigelserne.
Parternes påstande.
Den 29. marts 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at ejerpantebrevet blev etableret og lagt til sikkerhed for en byggekredit i pengeinstituttet P i forbindelse med opførelsen af ejendommen. Da byggeriet var færdigt, blev byggekreditten indfriet med hjemtagelse af et lån i Totalkredit, og ejerpantebrevet lå herefter ikke til sikkerhed for nogen kreditfaciliteter. Der var ikke tale om, at ejerpantebrevet skulle ligge til sikkerhed for andet end byggekreditten. Hun er ikke bekendt med, at ejerpantebrevet som anført af indklagede skulle være blevet lagt til sikkerhed for en driftskredit.
Pantsætningen af ejerpantebrevet til indklagede den 18. januar 2002 skete uden hendes samtykke eller viden. Indklagede burde have informeret hende om pantsætningen og have indhentet hendes underskrift på pantsætningserklæring. Hun og M havde været gift i 15 år, og indklagede var bekendt med, at M havde en ægtefælle. Af den fortrykte tekst i underskriftsrubrikken fremgår, at indklagede normalt sikrer sig ægtefællens underskrift. Indklagedes undladelse heraf er en grov tilsidesættelse af almindelig praksis og banketik. Hun blev først i forbindelse med separationen bekendt med, at værdien af fællesboet som følge af pantsætningen var blevet forringet med 1,7 mio. kr.
I november 2003, hvor kreditten blev forhøjet med 3 mio. kr., var indklagede fuldt ud bekendt med virksomhedens vanskelige økonomiske situation, hendes og M's separation, og at bodelingen blev behandlet af skifteretten. Virksomheden fik ikke tilført ny kapital, og forhøjelsen var derfor alene et forsøg fra indklagedes side på at forbedre sin stilling i forhold til hende og andre kreditorer.
Ifølge håndpantsætningsdokumentet var der tale om en tredjemandspantsætning, hvilket efter hendes opfattelse sidestiller indklagede med andre kreditorer, hvorfor indklagede ikke bør kunne kræve sig fyldestgjort i ejerpantebrevet.
Indklagede har tilsidesat almindelig bankskik og har handlet udelukkende i egen interesse. Som følge af indklagedes handlemåde er hun blevet bragt i en ulykkelig økonomisk situation.
Indklagede har anført, at man i enhver henseende har overholdt gældende retsforskrifter og sædvanlig praksis.
Af den teori og praksis, der knytter sig til retsvirkningslovens § 18, kan det udledes, at håndpantsætning af et lovligt etableret ejerpantebrev ikke kræver ægtefællesamtykke. Såfremt en ægtefælle vil sikre sig herimod, må dette ske enten ved aflysning af ejerpantebrevet eller gennem anden disposition, hvorved pantsætter berøves/begrænses i sin adgang til at disponere.
Det er ikke indklagedes praksis at kræve ægtefællesamtykke til pantsætning af et bestående tinglyst ejerpantebrev. Lånedokumenterne blev tilrettet i overensstemmelse hermed i 2002.
Ved etableringen af engagementet i 2002 lå ejerpantebrevet til sikkerhed for en driftskredit hos P.
Forhøjelsen den 20. november 2003 skete på grundlag af en tidligere bevilget rembursramme på 2,5 mio. kr., for hvilken det deponerede ejerpantebrev tillige var pantsat. Engagementet blev alene forhøjet med 500.000 kr. i forbindelse med betaling af afgivne remburser.
Man blev først i december 2003 orienteret om separationen. Den i skrivelsen af 19. februar 2003 nævnte belåning på 500.000 kr. blev aldrig effektueret eller drøftet.
Pantsætningen har ikke medført noget tab for klageren, idet M's bodel er negativ.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved underskriften på ejerpantebrevet den 5. maj 1998 gav klageren sit samtykke til pantsætningen af ejendommen, der var hendes og ægtefællens fælles bopæl, for 1.740.000 kr., jf. retsvirkningslovens § 18. Det påhvilede derfor ikke indklagede på ny at indhente klagerens samtykke i forbindelse med håndpantsætningen af ejerpantebrevet den 18. januar 2002.
Som følge heraf er der ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet ansvarspådragende over for klageren i forbindelse med pantsætningen.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er grundlag for at fastslå, at klageren har lidt noget tab som følge af pantsætningen, idet M's bodel efter det oplyste er negativ.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.