Spærring af skødekonto på grund af uenighed om fordelingen af indeståendet.
| Sagsnummer: | 254/2005 |
| Dato: | 26-01-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Indlån - ægtefæller
Skødedeponeringskonto - øvrige spørgsmål Deponering - berettigelse |
| Ledetekst: | Spærring af skødekonto på grund af uenighed om fordelingen af indeståendet. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes spærring af en skødekonto på grund af uenighed om, hvorledes indeståendet skal fordeles.
Sagens omstændigheder.
Den 8. februar 1999 blev klageren og dennes ægtefælle, M, separeret.
Klagerens og M's fælles faste ejendom blev solgt med overtagelse den 1. april 2000. I forbindelse med salget blev der oprettet en fælles skødekonto hos indklagede.
Ved transporterklæring af 8. april 2000 fik M's advokat, A, transport i M's halvpart af nettoprovenuet ved ejendomssalget til sikkerhed for sit aktuelle tilgodehavende hos M. Transporten blev noteret af indklagede.
Den 17. april 2000 foretog M's bopælskommune et udlæg på 32.406 kr. i M's halvpart af provenuet ved ejendomssalget. Indklagede noterede udlægget.
Den 8. juni 2000, hvor ejendomssalget var gennemført, udviste skødekontoen en saldo 79.138,60 kr.
På grund af uenighed om bodelingen blev klageren den 15. august 2000 bevilget fri proces under fællesboskiftet.
Ved transporterklæring af 5. januar 2001 fik A transport i M's halvpart af nettoprovenuet ved ejendomssalget til sikkerhed for sit tilgodehavende hos M "på ethvert tidspunkt".
Den 8. marts 2001 blev skødekontoen spærret.
Den 18. maj 2001 blev kommunens udlæg nedskrevet til 26.318 kr.
Den 2. december 2002 blev fællesboet taget under offentlig skiftebehandling.
Fællesboet blev delt ved skifteretsdom af den 5. maj 2003. Af dommen fremgår bl.a.:
"Fællesboet mellem [klageren] og [M] deles således, at hver part beholder egne bodelsaktiver og tilsvarer egne bodelspassiver, og således, at [M] inden 14 dage til [klagerens] beskikkede advokat, [navn, adresse] indbetaler kr. 80.727,82 kr., hvoraf der betales den sædvanlige procesrente af 39.364 kr. fra den 1. april 2000 og fra samme dato halvdelen af de på [skødekontoen] tilskrevne renter, begge dele til betaling sker, idet boslodskravet forudsættes primært betalt af den nævnte konto."
I 2004 forlangte både klageren og A indeståendet på skødekontoen udbetalt til sig. Klageren støttede sit krav på skifterettens dom, mens A henholdt sig til transporterne. A gjorde bl.a. gældende, at M var eneejer af hele indeståendet på skødekontoen, der ifølge dommen blev henregnet til M's bodel, og at klagerens boslodskrav måtte respektere tredjemands bedre ret, herunder transporterne.
På grund af uenigheden om, hvorledes indeståendet på skødekontoen skulle fordeles mellem klageren, A og kommunen, opretholdt indklagede spærringen af kontoen.
I efteråret 2004 begærede klageren ved fogedretten udlæg i halvdelen af indeståendet på skødekontoen. Der blev afholdt fogedretsmøde den 28. oktober 2004, hvor fogedretten bemærkede, at sagen ikke kunne fremmes som udlægsforretning for så vidt angik krav om udbetaling af indeståendet på kontoen, da skifteretten allerede havde afgjort dette spørgsmål ved sin dom af 5. maj 2003.
Klageren begærede herefter sagen fremmet som umiddelbar fogedforretning, idet påstanden blev ændret til, at hele indeståendet skulle frigives til hende. M erklærede sig indforstået hermed. Fogedretten satte herefter klageren i besiddelse af indeståendet på kontoen "for så vidt angår den del, som rekvisitus i øvrigt måtte kunne disponere over. Fogedretten kunne i den forbindelse ikke tage stilling til, om tredjemand eventuelt måtte have krav på en del af indeståendet."
Under henvisning til fogedrettens afgørelse anmodede klageren på ny om at få indeståendet på skødekontoen udbetalt, hvilket indklagede afviste.
Parternes påstande.
Den 26. september 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal udbetale indeståendet på skødekontoen til hende.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse for tiden.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede uberettiget tilbageholder indeståendet på skødekontoen, som ifølge dommen af 5. maj 2003 og fogedrettens afgørelse af 28. oktober 2004 tilkommer hende.
De omhandlede transporter vedrører kun det eventuelle provenu, som M kan råde over. Ifølge dommen tilkommer der imidlertid ikke M noget provenu.
Transporterne kan ikke gøres gældende over for hende. Hun har ikke noget økonomisk mellemværende med hverken A eller kommunen, hvilket de pågældende kan bekræfte.
Det er betænkeligt, at indklagede uden hendes viden og accept har modtaget transporter i en spærret konto.
Indklagede bærer ansvaret for, at hun er bragt i en situation, hvor hun er afskåret fra at disponere over indeståendet.
Indklagede har anført, at der er begrundet tvivl om, hvem der kan disponere over kontoen.
Ved domsforhandlingen i skifteretten nedlagde klageren påstand om, at hele provenuet ved ejendomssalget, der svarer til indeståendet på skødekontoen, skulle henregnes til M's bodel. I forlængelse heraf påstod klageren, at M skulle frigive indeståendet på skødekontoen til dækning af hendes boslodskrav. Skifteretten tog klagerens påstand til følge således, at hver part skulle beholde egne bodelsaktiver og tilsvare egne bodelspassiver. Skifteretten bemærkede i denne forbindelse, at klagerens boslodskrav primært forudsættes betalt fra skødekontoen. Skifteretten bemærkede dog ved samme lejlighed, at klageren skulle tillægges renter af halvdelen af indeståendet på skødekontoen. Afgørelsen kan fortolkes således, at klagerens krav på indeståendet på skødekontoen er et boslodskrav, der skal respektere tredjemandsret, hvilket transporthaveren har gjort gældende.
M kunne i forbindelse med fogedretssagen kun disponere over skødekontoen med respekt af de transporter, som han selv havde givet, samt det af kommunen foretagne udlæg. Fogedretten kunne ikke tage stilling til, om tredjemand eventuelt måtte have krav på en del af indeståendet. Så meget desto mindre kan det påhvile indklagede at tage stilling hertil.
Klageren er gentagne gange blevet opfordret til at kontakte transporthaveren og udlægshaveren med henblik på at opnå enighed om, hvorledes indeståendet skal fordeles.
Det er nødvendigt at opretholde spærringen, indtil der er enighed mellem klageren transporthaveren og udlægshaveren eller det ved dom, forlig eller på anden bindende måde er fastslået, hvem der kan disponere over kontoen.
Indklagede er i øvrigt berettiget til at deponere indeståendet i henhold til lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder at måtte give indklagede medhold i, at der uanset skifterettens dom af 5. maj 2003 og Fogedrettens afgørelse af 28. oktober 2004 består begrundet tvivl om, i hvilket omfang indeståendet på skødekontoen tilkommer klageren, advokat A eller kommunen. Ankenævnet finder derfor, at indklagede er berettiget til at opretholde spærringen af kontoen, indtil dette spørgsmål ved aftale eller retsafgørelse er afklaret i forholdet mellem de nævnte parter.
Ankenævnet finder dog anledning til at tilføje følgende vedrørende sagens problemstilling:
Uanset fællesboskiftet var klagerens tidligere ægtefælle berettiget til at give advokat A transport i sin halvpart af provenuet ved salget af ejendommen, jf. skifteloven § 66, ligesom kommunen kunne gøre udlæg i ægtefællens halvpart, jf. lovens § 67. Advokat A og kommunen har på den anden side ikke kunnet få sikkerhed i mere end halvdelen af indeståendet på skødekontoen, og transporten, henholdsvis udlægget, angår da også kun ægtefællens halvpart. På denne baggrund og efter indholdet af skifterettens dom finder Ankenævnet det nærliggende, at klageren i forhold til advokat A og kommunen i hvert fald kan gøre krav på at få udbetalt halvdelen af indeståendet på kontoen.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.