Indsigelse mod rådgivning ved køb og salg af investeringsbeviser, mod afregningskurser for investeringsbeviser samt mod manglende modtagelse af udbytte for købte og solgte investeringsbeviser.
| Sagsnummer: | 214 /2015 |
| Dato: | 22-12-2015 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Poul Erik Jensen, George Wenning, Andreas Moll Årsnes |
| Klageemne: |
Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - afregningskurs |
| Ledetekst: | Indsigelse mod rådgivning ved køb og salg af investeringsbeviser, mod afregningskurser for investeringsbeviser samt mod manglende modtagelse af udbytte for købte og solgte investeringsbeviser. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod rådgivning ved køb og salg af investeringsbeviser, mod afregningskurser for investeringsbeviser samt mod manglende modtagelse af udbytte for købte og solgte investeringsbeviser.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Bank, hvor han bl.a. havde et værdipapirdepot med Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviser, der var købt i 2006, Nordea Invest Korte Obligationer investeringsbeviser, der var købt i marts 2006 og i april 2007 samt Nordea Invest Aktier investeringsbeviser, der var købt på et ikke oplyst tidspunkt. Klageren havde købt investeringsbeviserne efter drøftelse med sin rådgiver R i banken på møder, der fandt sted få dage inden generalforsamlingerne i Nordea Invest.
Klageren ejede endvidere et anpartsselskab, S, der ligeledes havde købt investeringsbeviser via banken. S blev lukket i 2006.
På generalforsamling den 29. marts 2011 besluttede Nordea Invest Aktier at udbetale en dividende på 1,50 kr. pr. investeringsbevis med den 1. april 2011 som registreringsdag, mens Nordea Invest Højrentelande besluttede at udbetale en dividende på 6,00 kr. pr. investeringsbevis ligeledes med den 1. april 2011 som registreringsdag.
På et møde med R den 29. marts 2011 besluttede klageren at sælge 840 stk. af sine i alt 847 stk. Nordea Invest Aktier investeringsbeviser og 1.500 stk. af sine i alt 1.515 stk. Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviser. Provenuet skulle indtil videre stå på klagerens opsparingskonto. I et brev til klageren af samme dato bekræftede banken klagerens beslutning. Banken sendte samtidig en investeringsplan til klageren, hvori bl.a. fremgik:
”… Gennemførsel af handler iht. din Investeringsplan
Hvis du anmoder banken om, at foretage de investeringer, som er angivet i din Investeringsplan, så handler banken efter bedste evne uden unødvendig forsinkelse efter at have fået din anmodning herom. Investeringerne handles til de kurser, som er gældende på tidspunktet for handlernes gennemførsel. Handlerne sker på de vilkår, som fremgår af dine aftaler med banken omkring værdipapirhandel. …”
Nordea Invest Aktier investeringsbeviserne og Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviserne blev solgt ved strakshandler samme dag kl. 13.40 til kurs 115,3 med valørdag den 1. april 2011, for i alt henholdsvis 96.852 kr. og 172.950 kr. Af fondsnotaerne, der blev sendt til klageren den 29. marts 2011, fremgik, at budkursen var 115,3, og at udbudskurserne var henholdsvis 116,3 (Nordea Invest Aktier) og 115,8 (Nordea Invest Højrentelande). Endvidere fremgik bl.a.:
”… The price of the security has been set by considering the current bids and offers for the security, the most recent price level, recent national and international events affecting the price and all available information about the issuer and the issuer’s line of business. For further information please contact us. …”
Den 1. april 2011 fik klageren meddelelse om udbetaling af nettoudbytter på henholdsvis 7,56 kr. af hans tilbageværende 7 stk. Nordea Invest Aktier investeringsbeviser, 64,80 kr. af hans tilbageværende 15 stk. Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviser og 12.660,48 kr. af 4.396 stk. Nordea Invest Korte Obligationer investeringsbeviser. Klageren modtog ikke udbytte af de solgte 840 stk. Nordea Invest Aktier investeringsbeviser eller af de solgte 1.500 stk. Nordea Invest Aktier investeringsbeviser, da han ikke ejede disse ved udgangen af registreringsdagen den 1. april 2011.
Ved et brev af 1. juni 2015 til banken rejste klageren indsigelse mod salgskurserne og manglende modtagelse af udbytte for de solgte Nordea Invest Aktier investeringsbeviser og Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviser. Klageren rejste endvidere indsigelse mod købskursen og manglende modtagelse af udbytte for Nordea Invest Korte Obligationer investeringsbeviser. Klageren anførte, at værdien af disse investeringsbeviser var faldet ca. 25.000 kr. dagen efter købet, og at han ikke havde modtaget udbytte, selvom købet blev foretaget på dagen for udbyttebetaling.
Banken har fremlagt en udskrift fra Nasdaq over kurser (høj og lav kurs, gennemsnits- samt lukkekurs) for Nordea Invest Aktier investeringsbeviser og Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviser i perioden fra den 21. marts 2011 til den 8. april 2011. Det fremgår heraf, at kurserne for Nordea Invest Aktier investeringsbeviser den 29. marts 2011 lå mellem 115,2 og 116,4 med en lukkekurs på 115,3 og den 30. marts 2011 lå mellem 115,0 og 116,5 med en lukkekurs på 116,5. Endvidere fremgår det, at kurserne for Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviser den 29. marts 2011 lå mellem 115,2 og 115,9 med en lukkekurs på 115,4 og den 30. marts 2011 lå mellem 109,4 og 116 med en lukkekurs på 110.
Parternes påstande
Den 1. juli 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår påstanden således, at Nordea Bank skal anerkende, at banken har begået fejl i forbindelse med rådgivning og afregning af køb og salg af investeringsbeviserne samt ved afregning af udbytte, og at banken skal betale erstatning for fejlene. Banken skal vedrørende Nordea Invest Korte Obligationer investeringsbeviser redegøre for købskurs og -dato, kurs den næstfølgende dag og datoen for udbytteudbetaling. Banken skal endvidere redegøre for bevægelser på to af hans konti i banken samt S’ konti i banken vedrørende værdipapirhandler.
Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse og afvisning for så vidt angår kravet vedrørende S.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han har handlet med aktier og obligationer via banken i ca. 20 år. Han traf beslutning om handlerne på årlige møder med R få dage før generalforsamlingen i Nordea Invest. Han er efterfølgende blevet opmærksom på, at handlerne blev gennemført på meget ufordelagtige vilkår for ham.
Ved salg modtog han betaling for investeringsbeviserne én arbejdsdag efter generalforsamlingen. Når han købte, blev købet afregnet på dagen for generalforsamlingen, og kursen faldt betydeligt den næstfølgende dag. Hverken ved køb eller salg modtog han udbytte. Dette forløb gentog sig igen og igen.
Han blev først for nylig opmærksom på problemet og anmodede herefter banken om en forklaring. Banken har imidlertid ikke kunnet give ham en tilfredsstillende forklaring.
S var udsat for et tilsvarende forløb vedrørende køb og salg af værdipapirer.
Nordea Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at et evt. krav er forældet. Salget af Nordea Invest Aktier investeringsbeviser og Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviser blev gennemført den 29. marts 2011 med valørdag den 1. april 2011 i henhold til klagerens instruks. Klageren modtog fondsnotaer og havde et tilstrækkeligt kendskab til sit evt. krav i marts 2011.
Salget af investeringsbeviserne blev gennemført i overensstemmelse med sædvanlig praksis med en valørdag tre dage efter handelsdagen og i overensstemmelse med klagerens instruks til R på mødet den 29. marts 2011. Salgsprisen afspejlede de relevante markedspriser den pågældende dag og afspejlede yderligere, at klageren ikke skulle modtage udbytte.
Klageren har ikke lidt et tab. Bankens kurs ved strakshandel for investeringsbeviser er baseret på investeringsforeningens nettoværdi, der beregnes af investeringsforeningen minimum tre gange dagligt i overensstemmelse med Nasdaq’s bestemmelser. Ved afgivelse af bud og tilbud tager banken alle relevante begivenheder i betragtning, herunder udbytteudbetaling.
Udbytteudbetaling vil sædvanligvis resultere i et kursfald på investeringsbeviserne som følge af reduktionen i investeringsforeningens nettoværdi. Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviser faldt således fra lukkekurs 115,4 til kurs 110 fra den 29. til den 30. marts 2011. Nordea Invest Aktier investeringsbeviser steg fra lukkekurs 115,3 til kurs 116,5 fra den 29. til den 30. marts 2011.
En investor modtager alene udbytte, hvis han ejer investeringsbeviser ved slutningen af registreringsdagen. Da klageren ikke ejede de solgte Nordea Invest Aktier og Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviser ved slutningen af registreringsdagen den 29. marts 2011, modtog han ikke udbytte af disse investeringsbeviser.
Nordea Bankhar til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens krav vedrørende S bør afvises i overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis vedrørende selskaber. S blev opløst den 19. juli 2006 ved solvent likvidation, og klageren kan derfor ikke indtale et krav vedrørende S. Kravet vedrørende S er i øvrigt uspecificeret.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren solgte 840 stk. Nordea Invest Aktier investeringsbeviser og 1.500 stk. Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviser den 29. marts 2011 til kurs 115,30. Salgene blev gennemført af Nordea Bank som strakshandler kl. 13.40 med valørdag den 1. april 2011, eller tredje bankdag efter handelen, hvilket svarer til sædvanlig praksis. Klageren modtog ikke udbytte af de solgte investeringsbeviser, da han ikke ejede disse ved udgangen af dagen den 1. april 2011, som efter det oplyste var vedtaget som registreringsdag for udbyttebetaling på generalforsamling i Nordea Invest. Banken har anført, at bankens kurs ved strakshandel for investeringsbeviser er baseret på investeringsforeningens nettoværdi, der beregnes af investeringsforeningen minimum tre gange dagligt, og at banken ved afgivelse af bud og tilbud tager alle relevante begivenheder i betragtning, herunder udbytteudbetaling. Banken har fremlagt oversigter fra Nasdaq, hvoraf fremgår, at kurserne den 29. marts 2011 lå mellem 115,2 og 116,4 for Nordea Invest Aktier investeringsbeviser og mellem 115,2 og 115,9 for Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviser. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte afregningskurserne. Ankenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag eller for at pålægge banken at betale noget beløb i forbindelse disse investeringsbeviser.
Der foreligger ikke nærmere oplysninger om omstændighederne ved klagerens køb af Nordea Invest Korte Obligationer investeringsbeviser i marts 2006 og i april 2007. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at betale noget beløb i forbindelse med disse investeringsbeviser.
Klagerens evt. krav må endvidere anses for at være forældet efter den treårige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2 skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren ikke er bekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet. Ankenævnet finder, at klageren efter modtagelsen af fondsnotaerne og meddelelsen om udbyttebetaling den 29. marts 2011 havde tilstrækkeligt kendskab til at rejse et eventuelt erstatningskrav vedrørende Nordea Invest Aktier og Nordea Invest Højrentelande investeringsbeviserne. Ankenævnet lægger til grund, at klageren modtog tilsvarende meddelelser og notaer i forbindelse med købet af Nordea Invest Korte Obligationer investeringsbeviserne i 2006 og 2007. Klagerens eventuelle erstatningskrav var derfor forældet den 1. juli 2015, hvor sagen blev indbragt for Ankenævnet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen vedrørende sine personlige investeringer.
For så vidt angår klagen vedrørende det af klageren ejede anpartsselskab, S, finder Ankenævnet i overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis vedrørende engagementer med selskaber, at klagen angår et erhvervsmæssigt forhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen.
Ankenævnets afgørelseAnkenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende S.